Annonce
Biler

Første gang: To elbiler er med i finalefeltet til Årets Bil i Danmark

Hyundai Kona Electric og Jaguar I-Pace blandt finalefeltet til Årets Bil i Danmark 2019, der også tæller Peugeot 508, Ford Fiesta og Kia Ceed.

De fem biler, som går videre til finalerunden af Årets Bil 2019 er er fra venstre Ford Focus, Hyundai Kona Electric, Jaguar I-Pace, Kia Ceed og Peugeot 508. Foto: Lars Krogsgaard

Det er et på mange måder historisk felt af finalister, som går ind i den indledende i kamp om at blive Årets Bil i Danmark 2019.

Hele to elbiler blev nemlig stemt ind i finalegruppen på fem, da en jury på 26 medlemmer fra Motorjournalisternes Klub i Danmark over to dage testede 23 nye bilmodeller på FDM Jyllands-Ringen.

Årets bil finalefeltet
  • Ford Focus
  • Hyundai Kona Electric
  • Jaguar I-Pace
  • Kia Ceed
  • Peugeot 508
Det drejer sig om den høje Hyundai Kona Electric og den sportslige Jaguar I-Pace, mens resten af feltet består af firmabilsnyheden, Peugeot 508, samt de to mellemklasse-modeller, Kia Ceed og Ford Focus. Det er derfor et felt, som spænder meget bredt.

Hyundai Kona Electric fik kredit for lang rækkevidde på en opladning og meget udstyr til en rimelig pris. Jaguar I-Pace, som er en crossover i premium-klassen, hentede point for sportslige køreegenskaber og en helstøbt fremfærd.

Kia Ceed er en bil, som ikke gør meget væsen af sig, men som til gengæld er en helstøbt pakke, der ikke sætter et ben forkert og med 7 års garanti. Ford Focus er både køreglad og godt med på udstyrsfronten. Den nye Peugeot 508 er et elegant og velkørende alternativ i firmabilklassen, der byder på meget avanceret udstyr til pengene.

Karsten Lemche, der er formand for Motorjournalisternes Klub er især glad for, at det er elbiler med i finalen.

»Jeg er utrolig tilfreds med det felt, vi er kommet frem til, der er kommet fem fine biler med. Jeg synes også, det er meget interessant at vi har to elbiler med og så forskellige endda, og juryen er positivt stemt over for elbiler,« siger Karsten Lemche til jyllands-posten.dk.

Formanden er dog i tvivl om, hvorvidt elbilerne i år har det, der skal til for at gå hele vejen og blive Årets Bil i Danmark 2019.

»Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver en traditionel bil i år, selv om, jeg håber, at juryen vi kigge i retning af den nye generation elbiler,« siger Karsten Lemche.

Vinderen af Årets Bil bliver offentliggjort 23.januar.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her