Annonce
Biler

Endelig: En helt ny udgave af BMW’s mest populære

Mere plads, endnu bedre køreegenskaber og flere sikkerhedssystemer er nøgleordene for den nye BMW 3-serie, der erstatter den nuværende, som har været på markedet i syv år.

Den nye BMW 3-serie ligner den større 5-serie. Men den har strammere linjer. Fotos: BMW
BMW

Efter nærmest en evighed på vejene er BMW endelig klar med en afløser til den populære 3-serie, der nu lanceres i en syvende generation. Første hug kommer med sedan-modellen, som vises på det store motorshow i Paris, og som på afstand ligner en krympet 5-serie. Men linjerne er skarpere og signalerer netop det køreglade antrit, som er helt naturligt for 3-serien, mens interiøret har fået en opgradering fra det let minimalistiske i forgængeren til et mere fuldfedt premium-touch, lover producenten.

Der sker også et løft på de i forvejen fine køreegenskaber. Nøgleordene er opgraderet undervogn, ny affjedring, stivere chassis og ophæng samt bredere sporvidde, mindre vægt og lavere tyngdepunkt, noget, som de mange køre- og teknikinteresserede 3-serie-ejere sikkert vil hæfte sig ved.

Bedre handling

Diplomingeniørerne fra München er gået efter en skarpere håndtering og styring af modellen, som er slanket med 55 kg og har en vægtfordeling, der hedder 50:50. Således kommer både standardaffjedringen og den sportslige M-affjedring med variabel støddæmperkontrol, som skal sikre optimalt vejgreb på bumpet vej eller i skarpe sving.

Modellen er vokset i længden og mellem akslerne. Det giver mere plads i kabinen og bedre adgang.

Ny teknik
  • Helt i tidens ånd indeholder bilen en række systemer, som er små skridt hen mod selvkørende biler.
  • Det gælder bl.a. den standardmonterede nødbremse med advarsel for krydsende cyklister, som i dag er et must for at kunne få fem Euro NCAP-stjerner.
  • Her kan opgraderes med køassistent, advarsel for vognbaneskift, sidekollision, krydsende trafik og forkert kørselsretning.
  • De, der vil have hjælp til parkering, kan med Parking Assist både parkere på langs og tværs af p-båden og få hjælp ved udkørslen fra parkeringspladsen.

Fra starten bliver der fem motorer at vælge imellem. Det handler om to firecylindrede benzinmotorer i 320i og 330i på henholdsvis 184 hk og 258 hk samt to firecylindrede dieselmotor i 318d i og 320d på 150 hk og 190 hk plus en sekscylindret dieselmotor på 265 hk i 330d.

Senere følger en firehjulstrukket 320dxDrive og plug-in hybriden 330e iPerformance, der kører en tredjedel længere på strøm end den nuværende model, hvilket svarer til omkring 50 km efter NEDC- og noget kortere efter WLTP-normen. Der kommer helt naturligt også en heftig M Performance-version.

I tørre tal er sedanen med sine 4,71 meter vokset 85 mm i forhold til forgængeren. Men den er også en skvis bredere og højere, mens den har både bredere sporvidde for og bag, og akselafstanden er vokset med 41 mm. Det har ifølge BMW givet mere plads til forsæderne, mens pladsen til bagsædet er lettere end før. Bagagerummet svarer med sine 480 liter til forgængeren.

Laserlys

Udstyrsmulighederne er i bedste BMW-stil righoldige. 3-serien får som standard full LED-forlygter, mens der kan tilkøbes adaptive full LEDforlygter med BMW-laserlys, der har en rækkevidde på 530 meter. Du kan også tilvælge den digitale instrumentering med BMW Live Cockpit Professionel med 12,3 tommers instrumentbord og 10,25 tommers Control Display.

Sedan-modellen lander hos de danske forhandlere til marts. Priser eller udstyr kendes ikke. BMW har endnu ikke løftet sløret for stationcarmodellen.

Interiøret har fået et løft og er blevet mere luksuriøst. Fuld digital instrumentering er nu mulig.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
BMW
Annonce
Annonce
Biler lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her