Annonce
Biler

Volvo fortsætter tradition med biler i friluftsgear

Den nye Volvo V60 klar som Cross Country-model med større frihøjde og firehjulstræk.

Volvo V60 Cross Country er hævet seks centimeter i forhold til en almindelig V60, og modellen har firehjulstræk. Foto: Volvo

Den svenske vildmark har givet inspiration til meget, ikke mindst de mange halvrå Cross Country-modeller fra Volvo.

Den nye V60 er ingen undtagelse.

Modellen kommer nu også i en friluftsmodel, der helt i Cross Country-ånden gemmer på mere end optisk styling. Det gælder bl.a. opgraderet affjedring, så frihøjden er 60 mm højere end på en almindelig V60 stationcar, mens firehjulstræk er standard sammen med hjælpesystemer som Hill Descent Control og en særlig offroad-køreindstilling. Alt sammen noget, som gør fremfærden lettere i terræn.

Cross Country

Volvo var nok den første til at introducere en firehjulstrukken stationcar med øget frihøjde med V70 Cross Country. Det var i 1997, og siden er udvalget bare blevet større og større.

Senere kom Audi til med A6 Allroad og senere A4 Allroad.

I dag fås en lang række biler med friluftslook, nogle endda bare med forhjulstræk.

Hos Volvo fremhæver koncernbossen, Håkon Samuelsson, at Cross Country-modellerne er blevet en slags signaturbiler for Volvo.

»Med den nye V60 Cross Country bringer vi vores svenske stationcar fra et sted til et andet. Vi skabte Cross Country-segmentet for over 20 år siden, og med denne bil forstærker vi vores lange tradition for sikre, velkørende og alsidige familiebiler,« lyder det.

Signaturmodel

En lang række bilproducenter har efterhånden modeller i friluftsdress med større frihøjde på programmet. Det er dog ikke alle, som er med firehjulstræk. En del af disse byder på et nærmest rustikt look med kraftige, sorte skærmkanter. Det er ikke tilfældet med V60 Cross Country, som på den front er mere afdæmpet. Man kan dog tilkøbe et styling-kit med mere markant udstråling.

I forvejen har Volvo også V90 og V40 Cross Country-modeller, mens den tidligere V60 og såvel S60 også har båret betegnelsen.

To motorer fra start

Run-off Road Mitigation, Oncoming Lane Mitigation og andre systemer, der hjælper føreren med at føre bilen, er standardudstyr. Cross Traffic Alert with Autobrake, som hjælper ved bakning, kan tilkøbes.

Inden døre byder modellen på Volvos Sensus Connect-infotainmentsystem, der spiller sammen med Apple CarPlay.

Inden døre er der i bedste V60-stil skandinavisk elegance. Foto: Volvo

Den nye V60 Cross Country kan i første omgang fås med T5 AWD-benzinmotor med 250 hk og D4 AWD-dieselmotor med 190 hk. Mild hybrid- og plug-in hybrid-varianter følger på et senere tidspunkt.

Priserne ligger 36.000 kr. over en almindelig V60’er med firehjulstræk, hvilket vil sige, at den billigste V60 Cross Country koster godt 607.000 kr. De beskatningsmæssige niveauer er ikke klar endnu.

Modellen lander herhjemme til nytår.

Den terrænduelige herregårdsmodel er konstrueret til at begå sig både i by og terræn. Foto: Volvo

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Biler lige nu

Ejerne tjekker bilen bedre før syn

Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her