Annonce
Biler

Har du 60.000 pund, vil Jaguar ombygge din klassiske E-Type til ren elbil

Det bliver nu muligt helt originalt at ombygge en Jaguar E-Type fra 1960’erne til elektrisk drift – hvis du kan nænne det.

Den originale Jaguar E-Type er kåret som en af verdens smukkeste og mest stilrene biler. En ombygning til eldrift vil ikke kunne ses på karosseriet. Foto: Jaguar Landrover

Nogle vil nærmest kalde det helligbrøde - andre at følge med tiden - tanken om at udskifte den sekscylindrede motor i en klassisk Jaguar E-Type fra 1960’erne med en elmotor, så det billedskønne design kan glide lydløst afsted.

Det var ikke desto mindre, hvad Jaguar Landrover gjorde, da den engelske Prins Harry i fjor blev gift med sin Meghan Markle og kom kørende til brylluppet i en ombygget en af slagsen. Siden har interessen været enorm, og nu sætter bilfabrikken en mindre produktion af håndombyggede biler i gang. Forudsætningen er dog, at du medbringer din egen donorbil.  Det kan være ens helt egen eller et købt restaureret eksemplar, som for eks. producentens Jaguar Classic-afdeling selv står for.

Passer på mål

Udgangspunktet for de ”nye” såkaldte E-Type Zero er Series 1.5 Roadster fra 1968 med sekscylindret motor, og de engelske teknikere har strakt sig vidt for at sikre, at bilerne forbliver så autentiske så muligt. Hjertet er en elektrisk motor, som er på 220 kW, svarende til 300 hk, mens batteriet yder 40 kWh. Det rækker til en acceleration 0-100 km/t, hvilket er et stykke under syv sek. og meget godt matcher originalen fra 1960’erne. Rækkevidden er i omegnen af 300 km.

Ud fra ligner den elektriske E-Type originalen. Således har Litium Ion batteripakken, som driver bilen, samme dimensioner som den oprindelige sekscylindrede XK motor, og den har endda samme vægt. Eksperterne, der har udviklet bilen, har også sikret sig, at det hele ligger præcis, hvor den oprindelige motor lå. Opsætningen er skruet sammen med batteripakken forrest, mens elmotoren er placeret lige bagved, der, hvor gearkassen oprindeligt lå.

Elmotor og batteri passer på mål, hvor den sekscylindrede motor var, og vægtfordelingen er den samme. Foto: Jaguar Landrover

Tanken med at placere tingene samme sted betyder, at bilens oprindelige struktur - inklusiv bremser og affjedring - ikke er udskiftet. Den opfører sig derfor helt som en original E- type, lover Jaguar.

Meget som originalen

Opgraderingen fortsætter indenbords, hvor der er der fortaget enkelte nænsomme opdateringer. Her har kabinen fået tilføjet digitale instrumenter, som går i spænd med interiørets læder, træ og metal, der er holdt i stilen fra 1968.

Indenbords har kabinen fået tilføjet digitale instrumenter, som går i spænd med interiørets læder, træ og metal, der er holdt i stilen fra 1968. Foto: Jaguar Landrover

For at spare på strømmen, er de oprindelige forlygtepærer desuden skiftet ud med LED-lys.

Jaguar Landrover har ikke oplyst, hvad en ombygning vil koste, men ifølge engelske Autocar skulle prisen være ca. 60.000 pund, svarende til en halv mio. danske kroner, hvis man selv har et velholdt eksemplar og nænner at ombygge den.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her