Biler

Lak, motor, bremse og dæk: Her er varmen hård ved bilen

Varmen kan være hård ved bilen, både når du kører og holder stille. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Det er bedst at søge skygge og slukke bilen, hvis køen slanger sig så langt, som øjet rækker. Så både motor og passagerer kan køle ned. Arkivfoto: Finn Frandsen

De fleste har oplevet at blive mødt af en mur af varme, når de sætter sig ind i bilen på en varm sommerdag.

Men varmen gør ikke bare kabinen stegende varm, den kan også være hård ved selve bilen - uanset om turen går til Sydeuropa eller hjemlige himmelstrøg.

Blandt andet skal du være opmærksom på, at køkørsel kan være hård kost for motoren, forklarer Peter Sahl, der er teknisk konsulent hos FDM.

- Når der er sket et trafikuheld, har vi jo alle sammen set, at så holder folk inde i siden, fordi de begynder at overophede, siger han.

Det sker i kabinen
  • En bil skal ikke stå parkeret i mere end et kvarter i solen, før kabinetemperaturen kan komme op over 80 grader. Det viser undersøgelser fra Adac, de tyske bilejeres interesseorganisation.
  • Parkér derfor helst i skyggen, og husk, at solen flytter sig.
  • Efterlad aldrig børn eller dyr i bilen.
  • Brug eventuelt solskærme til at dække vinduerne af.
  • Undlad at efterlade mad, flasker og emballage, der kan smelte eller eksplodere i varmen.
Kilder: FDM, Peter Sahl, Adac

Når man holder i kø, hvor motoren kører, mens bilen primært holder stille, kommer der nemlig ikke naturligt gennemtræk under motorhjelmen. Derfor bliver motoren varmere og varmere.

Han understreger dog, at en bil som udgangspunkt ikke bliver overophedet, hvis den er i orden og kommer til service jævnligt. Men hvis motoren er ved at overophede, kan du prøve et trick, hvor du – noget overraskende – skal tænde for varmen i bilen.

- Hvis du åbner dit varmeapparat, får du fordelt noget af varmen væk fra motoren og ind i kabinen. Og på den måde kan du prøve at køle ned, siger teknikeren.

- Men hvis der er 45 grader inde i kabinen og 45 grader udenfor, er det en stakket frist, siger han.

Ekspert: Denne dækfejl begår mange på bilferien

I stedet er det bedre at søge skygge og slukke bilen, hvis køen slanger sig så langt, som øjet rækker. Så både motor og passagerer kan køle ned.

Det gælder særligt, hvis skaden er sket, og motoren rent faktisk er blevet overophedet.

- For hvis man begynder på alle mulige cowboytricks, risikerer man at gøre skaden meget værre, siger Peter Sahl.

Du skal også være opmærksom på bilens dæk, især hvis turen går via autobahn, hvor der bliver kørt rigtig stærkt, forklarer teknikeren.

- Hvis vi har meget høje temperaturer, og vi kører meget stærkt, bliver dækkene varme. Og hvis dæktrykket så er for lavt, begynder varmeudviklingen at blive enorm, og så risikerer man, at dækket revner eller eksploderer, siger han.

Så tjek, at du har korrekt tryk i dækkene før afrejse. Og gå dækkene efter for revner og skader, opfordrer teknikeren.

Undgå, at mekanikeren flår dig i ferien

Hvis du kører meget i bjerge, skal du også være klar over, at varmen kan påvirke bremseevnen, hvis du kører nedad og bremser i længere tid. Særligt hvis du kører med en campingvogn eller i en ældre bil.

Nogle bremser kan nemlig "løbe varme" på grund af friktionen, forklarer Peter Sahl.

- Så sker der det, vi kalder bremsefading. Det vil sige, at bremseeffekten begynder at aftage og til sidst kan den forsvinde, siger han og fortsætter:

- Så skal man i stedet bruge gearene til at holde hastigheden nede og kun bruge bremsen, når det er nødvendigt.

Som en sidste ting skal du være opmærksom på fugleklatter, døde insekter og solcreme-fingeraftryk på bilen. For når solen banker ned, kan den slags smuds skade bilens lak. Særligt hvis lakken er af ældre dato.

- Fugleekskrementer skal ikke sidde særligt lang tid på en lak i stærk sol – maksimalt et par timer – så kan man risikere, at det ætser og brænder sig ned i lakken og laver skader, siger Peter Sahl.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
Sådan skaber man verdens dyreste bil
Vi møder Achim Anscheidt og Jachin Schwalbe, som er henholdsvis designchef og teknik-troldmanden bag den 16-cylindrede Bugatti Chiron. De fortæller, hvordan man udvikler verdens mest kostbare køretøj.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her