Annonce
Biler

Fem fine brugte biler skal kæmpe om anerkendt brugtbilpris

Årets Brugtbil 2018 skal snart findes, og nu har en række bileksperter fundet de fem finalister.

De fem biler er BMW 1-serie 2011-2015, Citroën C4 Cactus 2014-2016, Ford Focus 2011-2014, Nissan Qashqai 2010-2014 og VW Golf VII 2014-2016. Foto: Karsten Lemche

Danskerne køber rigtig mange nye biler, men faktisk endnu flere brugte biler.

Brugtmarkedet er dog stort og kan være uoverskueligt, men bilkøbere på udkig efter en solid, rummelig og velkørende brugt bil kan med fordel se nærmere på fem biler, der netop er nomineret til Årets Brugtbil 2018.

De fem biler er BMW 1-serie 2011-2015, Citroën C4 Cactus 2014-2016, Ford Focus 2011-2014, Nissan Qashqai 2010-2014 og VW Golf VII 2014-2016.

Finalisterne

BMW 1-serie er jo fabrikkens mindste model, og der er tale om anden generation af modellen frem til 2015, hvor der kom et facelift.

Finalebilerne

Årets Brugtbil 2018

BMW 1-serie
2011-2015
Citroën C4 Cactus
2014-2016
Ford Focus 2011-2014
Nissan Qashqai
2010-2014
VW Golf VII 2014-2016

Der er generelt tale om en særdeles velkørende bil i Golf-klassen, ikke med specielt megen plads, men til gengæld med yderst solid mekanik.

Et andet af spørgsmålene er, om Citroën C4 Cactus, der blev Årets Bil i 2015, kan gentage succesen og blive det bedste brugtkøb også. Der er tale om de to første årgange af bilen, der er særdeles komfortabel, men heller ikke voldsom rummelig. Til gengæld er der ikke de store udfordringer med den gennemprøvede teknik.

Nissan Qashqai er efterhånden en fast deltager i finalerunden af Årets Brugtbil.

Den populære model byder ikke på de store problemer med mekanikken, men der er dog tale om en lidt ældre model og ikke den aktuelle version.

Ford Focus er en gang før blevet Årets Brugtbil. Dengang var det anden generation af modellen, og nu er turen måske kommet til tredje generation, der kom i 2011 og med et facelift fortsat er på markedet i dag. Focus er en særdeles velkørende mellemklassebil, solid og til fornuftige priser.

Sidste bil i finalen er VW Golf, og det er faktisk første gang, at Volkswagen er med i opløbet, selv om det er Danmarks mest solgte bilmærke. Den seneste Golf i syvende generation er da også generelt en fin bil.

Fin vejviser

»Med 65.000 brugte biler til salg er bilmarkedet uoverskueligt for de fleste bilkøbere. Derfor er der brug for Årets Brugtbil, som både er et helt konkret godt bilkøb og samtidig er et udtryk for den vej, som brugtbilmarkedet bevæger sig,« siger Karsten Meyland Lemche, journalist på FDM Motor.

Det er 13. år, at Årets Brugtbil bliver kåret. Juryen er en bred vifte af bileksperter i form af biljournalister fra en lang række medier, tekniske eksperter fra Applus Bilsyn, FDM’s tekniske afdeling og herværende avis. De kigger på, om bilerne er skruet godt sammen, hvilke typefejl der er på dem, hvad det koster at eje og holde bilerne kørende, og så gennemgår de et eksemplar af de fem finalebiler på et FDM-testcenter.

Alle biler er valgt ud fra et meget stort bruttofelt.

»Man kan sige, at Årets Brugtbil er kåringen, der handler om bilmodellernes samvittighed, og vinderen er den bil, som har den reneste samvittighed i forhold til holdbarhed, lave omkostninger for ejeren, og hvor meget bil man får for pengene,« siger Ebbe Sommerlund, brugtbilekspert fra Bilbasens blog og jurymedlem i Årets Brugtbil.

Vi skal hen til efter sommerferien, før det bliver afklaret, om opkomlingen Cactus bliver kåret som det bedste brugtbilkøb foran Golf, 1-serien, Focus og Qashqai.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her