Annonce
Biler

Få høje modeller trækker salget

Nissan Qashqai, Peugeot 2008 og 3008, Renault Captur og VW T-Roc vejer tungt i toppen af salgslisterne.

Den nye VW T-Roc er kommet godt fra land, også selv om der allerede er ventetid. Foto: Chritian Schacht

Danskerne hopper ikke på hvad som helst. Vores lange tradition for høje afgifter betyder nemlig, at vi lige klapper hesten og venter på de gode tilbud, uanset om resten af de europæiske bilkøbere for alvor er steget om bord i de høje biler i alle klasser.

Nu er der imidlertid for alvor kommet gang i salget af såvel crossovere som SUV’er, godt hjulpet af gode tilbud og nedsættelsen af afgifterne på biler, der over tre omgange har sænket priserne. Således er en Nissan Qashqai fra 2015 til 2018 faldet med 37.000 kr. i afgift i gennemsnit, mens Renault Captur er faldet med 7.000 kr. Det viser beregninger fra Skatteministeriet. Generelt er det nemlig de større biler, som har nydt godt af afgiftsnedsættelsen.

Sikkert danskerhit

Da de fleste danskere holder samme budget, har en sund økonomi, og mange gerne vil prøve noget nyt, falder flere for de høje biler, der byder på attitude, bedre udsyn og ofte muligheden for indbydende ekstraudstyr.

Således ligger netop Nissan Qashqai da også højt. Modellen har de senere år bidt sig fast, og det er også tilfældet i de første fem måneder af 2018, hvor Qashqai med godt 3.800 biler placerer sig langt foran Peugeot 3008, der med 1.200 biler er nummer to i mellemklassen for de høje biler. Nummer tre er VW T-Roc, som også rammer godt 1.200 biler. I den mindre klasse besætter Peugeot 2008 førstepladsen med godt 1.300 biler fulgt af Renault Captur med ligeledes 1.200 biler og Opel Crossland X.

Ann Strøby, der er kommunikationskonsulent hos Nissan ser klart, at danskerne køber større og mere veludstyrede biler som følge af de lavere afgifter.

»Tallene taler næsten for sig selv. I fjor var Qashqai den tredjebedst sælgende bil i Danmark, og i år har den ligesom i fjor ligget nummer et flere gange. Det er længe siden, at en så stor bil har solgt så godt,« siger hun.

»Halvdelen af vores salg er Qashqai med højeste udstyrsniveau. Vi ser, at folk bruger afgiftsbesparelsen til at købe mere komfort- og sikkerhedsudstyr,« siger Ann Strøby.

Lange ventetider har til gengæld negativ indflydelse på antallet af indregistreringer hos flere mærker. Således er der for tiden ni måneders leveringstid på Årets Bil i Danmark 2018, Seat Arona, en tilsvarende leveringstid på Skoda Karoq, mens den større Skoda Kodiaq slet ikke kan bestilles.

Volkswagen T-Roc ville også have en højere placering på salgslisten, hvis det ikke var for leveringstider på over et halvt år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her