Annonce
Biler

Elektrisk Kia får lang rækkevidde

Den nye Kia Niro EV, som kommer til næste år, har en rækkevidde på mere end 450 km.

Den nye elektriske Kia Niro EV får et mere strømlinet design end de andre Niro-modeller. Foto: Kia

Strømmen af nye elbiler fortsætter.

Således har Kia netop afsløret den nye elektriske Niro EV, som kommer i forlængelse af de Niro hybrid- og plug-in hybridmodeller, der sælges herhjemme.

Den nye model kommer i to batterivarianter, som klarer henholdsvis 300 km og mere end 450 km efter den nye og mere retvisende WLTP-norm.

Den nye elektriske model er præsenteret på udstillingen International Electric Vehicle Expo, som foregår på hjemmebanen i byen Jeju, Korea, og bliver vist for det europæiske publikum på efterårets internationale motorshow i Paris.

Hightech-profil

Modellen lægger sig op ad ophavet, men har langt flere lukkede flader. Den byder på en anden kølergrill med et futuristisk luftindtag og pileformede LED-kørelys.

Den nye Niro EV bygger videre på den konceptbil, der blev vist på den store CES-elektronikmesse i Las Vegas i januar. Ifølge udenlandsk motorpresse bliver kabinen også hightech med bl.a. skærmbetjente menuer, digital instrumentering og mulighed for at personificere indretningen.

Deler teknik med Hyundai

Kia Niro følger i hjulsporerene på koncernfætteren Hyundai Kona Electric med stort set samme rækkevidde.

Kia har ikke meldt noget ud om opladningstiderne, men Hyundai Kona kan lades 80 pct. på en halv times tid med en hurtiglader på 100 kW. Ladetiden med almindelig strøm fra stikkontakten er 6-10 timer alt efter model.

Niro EV kommer til salg i Korea i anden halvdel af 2018 og introduceres i Europa i løbet af 2019.

Hyundai Kona Electric er først på banen i starten af 2019.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kia
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her