Annonce
Biler

Jury: Her er verdens smukkeste bil lige nu

Range Rover Velar har vundet titlen World Car Design of the Year – eller frit oversat: verdens smukkeste bil.

Det minimalistiske design uden overflødige dikkedarer er essensen af Range Rover Velar. Foto: PR

Range Rover Velar er den fjerde model hos Range Rover. Lidt mindre end Range Rover Sport og lidt større end Evoque. Fokus er eksklusivt minimalistisk design, og det må Velar siges at have, for den er netop kåret til verdens smukkeste i 2017.

Din bil fortæller, hvem du er. Derfor bliver design mere og mere vigtigt.

Man kan da også et eller andet med design hos Jaguar Land Rover.

Knap var de sidste rester af nytårsfyrværkeriet ryddet op, før Land Rovers chefdesigner, Gerry McGovern, blev kåret som Designer of the Year ved Festival Automobile International i Paris.

Og nu er turen så kommet til den bil, han har designet. Range Rover Velar modtog nemlig i forbindelse med New York Autoshow prisen som verdens smukkeste bil – eller World Car Design of the Year.

Det er ikke første gang, at Jaguar Land Rover modtager priser for ekstraordinært design. Tidligere har Jaguar F-TYPE, Range Rover Evoque og sidste år Jaguar F-PACE modtaget prisen som World Car Design of the Year. Og dette år var altså ingen undtagelse.

Range Rover Velar dystede i finalen mod Volvo XC 60 og Lexus LC 500. Men juryen, bestående af 82 medlemmer fra 24 forskellige lande, valgte altså Range Rover Velar som den smukkeste af de tre.

Range Rover Velar blev lanceret sidste år og har navnet efter Range Rovers konceptbil fra slut 1960’erne. Velars plads i produktrækkefølgen er mellem Range Rover og Range Rover Sport og kan fås med seks forskellige motorvarianter. Fra 180 hk diesel til den 3,0 liters benzinmotor med 380 hk og seks cylindre.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her