Annonce
Biler

Var centrum i dødeligt attentat: Topnazists Mercedes har fået plads på dansk museum

Egholm Museum har købt bilen til "museumspris".

Den åbne Mercedes 320 B menes at have tilhørt den berygtede nazileder Reinhard Heydrich. Foto: Henrik Nüchel

Under et attentat i Prag tilbage i 1942 spillede en sort Mercedes-Benz 320 B en rolle, da tjekkiske agenter angreb bilen og dens ejer, den fremstående tyske nazist Reinhard Heydrich.

Mens Reinhard Heydrich døde få dage senere af sine skader på et sygehus, "overlevede" bilen.

I sidste uge - mere end 75 år efter attentatet - fik den nyt hjem på Egholm Museum ved Roskilde, skriver TV2 Nord.

Reinhard Heydrich var bl.a. kendt for ikke at ville kigge sine ofre i øjnene. Foto: AP

I mange år har bilen, der stammer fra 1938, stået i en garage hos Laurits Lauritsen i Klejtrup i Midtjylland.

Hos Egholm Museum glæder direktør, Ole Falck, sig over at have fået bilen tilknyttet museet. Den udgør nemlig en væsentlig tilføjelse til museets udstilling af gamle effekter fra Anden Verdenskrig, mener han.

Da Laurits Lauritsen tilbage i midten af 1980'erne erhvervede sig bilen i Skælskør på Sjælland, kendte han ikke dens forhistorie.

Det var først mange år efter, at han havde brugt 11 år på at restaurere den, at det gik op for ham, hvem bilen havde tilhørt. Det har sidenhen affødt »svimlende høje« bud fra interesserede købere.

Stor interesse for mulig nazi-Mercedes

Det var dog Egholm Museum, som endte med at blive køber af bilen. Det tyder dog ikke på, at museet har skulle punge ud med "fuld pris" for den historiske bil.

»Vi har ikke haft midlerne til at betale, hvad bilen egentlig var sat til salg for, men vi har forhandlet og er nået frem til en "museumspris", som vi begge to har været tilfredse med,« siger museumsdirektør Ole Falck til TV2 Nord.

Nedenfor kan du se en række billeder af den omtalte Mercedes-Benz.

Den sorte Mercedes 320 B er en sjælden Mannheim-udstyrsmodel. Fotos: Henrik Nüchel

Den lange model af 320 B fra1938 fik hævet volumen til 3,4 liter. Det gav et større moment og skabte begrebet ”motorvejslokomotiv”.

Bilen er fra 1938 og havde i 2015 kørt cirka 175.000 km. De 115.000 af dem var sket med Laurits Lauritzen bag rattet.

Den åbne Mercedes stod i et træskur i Skælskør i 21 år, før den blev renoveret af Laurits Lauritzen, der købte bilen i 1980.

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: Hvorfor fortalte Ole Wivel ikke selv sin historie?
Claus Bryld
Ingen i den danske debat om Ringen har peget på folk, der netop stod frem og fortalte om deres brune fortid, uden at helvede brød løs.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her