Annonce
Båd

Revolutioner er kun for eliten

Danmarks mest succesfulde båddesigner i moderne tid, Niels Jeppesen, ser i dette interview tilbage og kommer med overraskende bud på fremtiden. Bl.a. at man ikke skal forvente eksotiske materialer i almindelige turbåde.

XP 33 er et modigt bud på en moderne permancecruiser. Den har bibeholdt et råt udtryk om læ, hvilket bidrager til at holde vægten nogenlunde under kontrol. Alligevel vejer den over 1.000 kg mere end dens legendariske forgænger fra 1980’erne, X99.

Der tales meget om eksotiske materialer og processer, men det er, som om der ikke er sket det helt store i forhold til designet på moderne serieproducerede både?

»Den måde, de store værfter i dag bygger seriefremstillede både på, er principielt ikke mere vægtbesparende end for 60 år siden. Tværtimod. De fleste værfter i dag bygger både af polyester, de fleste anvender ikke sandwich til skroget, dels fordi det er dyrere end massivt laminat, dels fordi det kræver en dygtigere produktionsstab. Og fordi de fleste sejlere i dag primært ønsker, at bådene blot skal være gode turbåde, hvor sejlegenskaber ikke har høj prioritet.«

Men en moderne turbåd anno 2015 er vel bedre, end bådene var for 30 år siden?

»Hmmm – tag en X 102 eller en X 402 fra 1984. En 40 fods havkrydser, der som de fleste andre X-både leverede standard med sandwich-skrog, blykøl, rod-rig osv. Alle detaljerne, der gør en båd i stand til at ”sejle”. Hvis du tager sådan en godt 30 år gammel båd og bringer den up to date med nye sejl og lignende og lader den sejle ”circular random” imod en serieproduceret havkrydser fra nutiden, så tror jeg, du bliver overrasket.«

Xp 55 er lynhurtig i vandet

Circular random betyder på en bane, hvor der f.eks. sejles rundt om en rund ø. Altså en bane, hvor krydsegenskaberne før eller siden får indflydelse.

Komfort fylder meget – og vejer

Niels Jeppesens pointe er, at brugerne af bådene i dag ofte er tursejlere, der ikke tager ud og sejler på kryds, når det blæser over 8-10 m/sek. I stedet bliver sejlerne i havn, vælger en destination, hvor der ikke skal krydses, eller starter motoren. Der er med andre ord ikke behov i markedet for bådene med gode krydsegenskaber. I stedet er der behov for et højt komfortniveau, så man kan få familien med om bord.

Niels Jeppesen mener, at de internationale måleregler bør tilgodese både med stor stabilitet, fordi det vil gøre flere almindelige både konkurrencedygtige på kapsejladsbanerne, hvilket igen vil gøre flere sejlere interesseret i kapsejlads.

»Vi designere er blevet bedre til at tegne bådene hurtigere. Vi har lært om T- og L-køle, der sænker tyngdepunktet, hæver stabiliteten osv. Bådene er blevet meget højere og bredere og har fået meget større volumen til glæde for familien. Men vi har også fyldt bådene op med alverdens andet komfortudstyr, der gør dem meget tungere.«

Men så meget betyder det vel ikke vægtmæssigt, at fribordet er forhøjet med 10-15 cm og bredden med 30-40?

»Det er mere, end du tror. De nye store skrog har ca. 40 pct. større overflade end de skrog, vi tegnede for 25 år siden. De er bredere, specielt i hækken, og de er ca. 20 pct. højere. Men ud over konstruktionen er udfordringen i forhold til at holde vægten nede alt det, vi hælder ned i det større volumen. Rullesejl, wire-rig, alumaster, teakdæk, sejlstyrer, motorer, elmotorer på spillene, ankerspil, ankerkæde, anker, ankerbeslag, ankerbrønd, kistebænke, oplukkelige vinduer og dæksluger, ekstra batterier, porcelænstoiletter, holdingtanke, træaptering, aflukkede kahytter, garderobeskabe, tonsvis af skuffer, køkkener med Corian-bordplader, batteriladere, konvertere til at lave 220 V, køleskabe, mikrobølgeovne, gasovne, kaffemaskiner, opvaske- og vaskemaskiner, aircon, oilefyr, water-makere, skrog og dækslinere ... Listen er endeløs,« siger Niels Jeppesen og tilføjer: »Læg oven i dette bov- og hækpropeller.«

Det koster at være fed

Han mener, at den tendens, man ser på de moderne serieproducerede både, er, at værfterne kompenserer for alt ekstraudstyret ved at lette kølvægten for den vej rundt at holde vægten bare nogenlunde under kontrol. For at kompensere for den lavere kølvægt bygges bådene markant bredere i vandlinjen, hvilket giver større vandoverflade, men også større skrogstabilitet.

Smarte løsninger i fleksibel båd

»De fleste bådes stabilitet beror i dag på de meget store vandlinjebredder. Mange tursejlere opdager ikke noget, for producenterne kommer bare mindre sejlarealer på. Produktionspriserne reduceres, når der er lav stabilitet, for det medfører små master og små sejl, hvilket igen stiller lavere krav til dæksudstyret, spilstørrelser, dimensioner på fald, skøder med videre,« siger Niels Jeppesen.

Han mener, at de turbåde, der bl.a. er kendetegnet ved at være udstyret med jernkøle, ikke giver køberne den optimale sejlglæde.

En rendyrket racer fra det Kina-baserede McConaghy-værft. Markedet for denne type både er ifølge Niels Jeppsesen meget lille, og det er svært at konkurrere med de lave kinesiske lønninger.

»De sejler ikke specielt godt i let vind, fordi de har for lidt sejl på i forhold til deres store, våde overflader, ligesom de er svære at håndtere på kryds, på havet i hård vind og med store bølger. Bl.a. fordi deres store bredde helt ude agter med de moderne chines (de knækspant-inspirerede glasfiberbåde) presser forskibet hårdt ned, når de store bølger passerer hen under hækken. En god havgående turbåd bør være behagelig at krydse i, også på havet. Derfor skal en sådan have en væsentlig del af sin stabilitet fra kølen.«

Vi får, hvad vi vil have

Koncentratet af ovenstående er, at de både, der i dag dominerer markedet, opfylder og afspejler det behov, som den moderne tursejler stiller til plads og håndterbarhed, og at det er meget langt fra, hvordan en moderne kapsejladsbåd ser ud. For selv om der bruges kulfiber, epoxy og vakuum-infusion, skal der meget til.

»De både, der i dag sejler væsentligt bedre – hvis vi definerer bedre som hurtigere – er både, der er bygget med performance for øje lige fra oprindelsen. Både, som bygges 100 pct. i sandwich med laminater af 100 pct. kulfiber uden nogen form for cruising-elementer over som under dæk med kulmaster, composit-rigge, kulfibersejl, de er naturligvis hurtigere end de både, der også skal kunne please en familie med alt, hvad en familie kræver af moderne udstyr.«

Årets bedste både 2015

Men der er kun et meget begrænset marked til de rene kapsejladsbåde større end 10 m, mener Niels Jeppesen, der vurderer, at der højst bygges 50 stk. af den type både om året – på verdensplan vel at mærke.

Han anerkender, at bådene er sjovere og ubestridt sejler godt, men at det aldrig bliver et attraktivt marked for et værft som X-Yachts, da markedet er for snævert til, at man kan satse på det.

I dag bliver disse både primært bygget af Machonogy-værftet i Kina og i Dubai pga. de lave lønninger, fordi rene kapsejladsbåde er meget tidskrævende at bygge pga. små serier og ofte stor individualitet.

Flere værfter har som McConaghy valgt at lægge deres produktion i Kina, hvor lønningerne er lave.

X-Yachts har i dag bygget mere end 5.400 både. Tilbage i 80’erne byggede værftet næsten 100 X-3/4 Tonnere, 25 X-One Tonnere og tre hightech-kulfiberbåde til Admiral’s Cup. I 90’erne blev det til 90 IMX 40’ere. Alle med kulfibermaster og meget spartansk indrettet. På trods af, at bådene stort set alle var serieproducerede, vandt mange af dem kapsejladser på højt internationalt niveau.

Det kan lade sig gøre at klare sig fint på internationalt niveau, såfremt man vælger at deltage i ORC-sejladser. Den primære forskel imellem ORC og IRC er, at ORC måler en båds stabilitet. En båds stabilitet er vigtig for at vurdere bådens fartpotentiale. Køber man en brugt IMX 40 eller en X-41, kan man fortsat bide skeer med de hårdeste konkurrenter. Senest vandt X-41, mens IMX 40 blev 2’er ved ORC VM.

Med tiden vil de eksotiske materialer vel falde i pris og blive hverdag. Når det sker, så må det da få indflydelse på bådenes design?

»De, der får glæde af det, er dem, der virkelig nyder at sejle, og som vil betale en højere pris. For selv om kulfiberprisen er for nedadgående, er den stadig forbundet med en højtuddannet arbejdsstyrke og en dedikeret medarbejderstab, såfremt der skal opnås fordele med produktion i kulfiber. Den arbejdsintensivitet og de mange timer vil fortsat skulle lægges i processen, selv om prisen på råvarerne kommer ned. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt at bygge Xp-bådene i vakuum-infuseret epoxy med kulfiberforstærkninger på vores polske værft, hvor timelønningerne er væsentligt lavere end i Danmark.«

Revolutionen udebliver

Niels Jeppesen fortæller videre, at udviklingen vil fortsætte med uformindsket kraft, hvor der sejles kapsejlads på højeste niveau. Det handler naturligvis om America’s Cup, Volvo Ocean Race, Vende Globe og de franske rekord-trimaraner. Han mener, at det er her, man får størst fordel af nye materialer. Men han ser snarere, at der bliver en afgrund mellem udviklingen her og så den sejloplevelse, som den almindelige sejler vil få:

Rend mig i traditionerne

»De ekstreme sejlsportsmaskiner, foilende katamaraner med vingesejl osv. har ingen indflydelse på, hvorledes hr. og fru Hansen sejler tursejlads om 30 år. De vil hverken sejle rundt i en ren kulbåd, for den bliver alligevel fyldt op med turgrej og dermed relativt tung, eller sejle rundt med vingesejl, som de jo ikke kan tage ned. Nogle af tursejlerne vil ligesom i dag gerne betale lidt mere for at få en båd, som sejler så godt som muligt inden for de rammer, vi kender, men jeg ser ingen revolutioner i dette marked,« slutter han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Mest læste Båd
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her