Livsnydelse er blevet hvermandseje

Danskerne køber luksusvarer og bruger flere penge på at nyde livet.

Artiklens øverste billede
Danskerne vil nyde livet. Foto: Colourbox

I de seneste år er der sket en intensivering af nydelse i samfundet. Og den er ikke længere forbeholdt overklassen.

I takt med at danskerne er blevet rigere, er forbruget af luksusvarer steget blandt hele befolkningen. Det gælder luksusvarer som sejlbåde og boligudstyr og oplevelser som hotelophold og teaterbesøg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som privatøkonom i Danske Bank Las Olsen har behandlet for Kristeligt Dagblad.

Penge brugt på pakkerejser er mere end fordoblet siden midten af 1990'erne, og penge brugt på teater, biograf og koncerter er steget med cirka 60 procent. Det er et udtryk for, at vi er blevet større livsnydere, mener Las Olsen.

"Der er en klar tendens til, at den stigende rigdom i højere grad går til at forkæle og underholde os selv frem for til mere almindelige fysiske varer. De ekstra ressourcer, vi har fået, har vi brugt på at få det sjovere - specielt i vores fritid," siger han.

Vi er langt rigere

Forbruget er generelt steget de seneste 15 år, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig, siger Las Olsen.

"Tendensen gælder alle grupper i samfundet - det er der ingen tvivl om. Vi er alle sammen langt rigere end for 15-20 år siden, så det er helt naturligt, at vi alle øger vores forbrug af luksus," understreger han.

En af årsagerne til det øgede forbrug er, at ønsket om "det gode liv" har fået en større plads end tidligere, vurderer Ole Thyssen, professor i filosofi ved Handelshøjskolen i København.

"Vi er blevet enormt opmærksomme på, hvordan vi har det, og at tingene skal give mening. Nydelsen er blevet en del af vores identitet, og for langt de fleste handler rigdom om, at man er i stand til for eksempel at give sig selv oplevelser i form af rejser, og at man har en flot bolig. Men det kan kun fortsætte, så længe vi bliver ved med at være så rige, som vi er," siger han.

Forsøger at fortrænge døden

Teolog og lektor ved Aarhus Universitet Peter Lodberg mener, at der er grund til bekymring over den nydelsestendens, der præger samfundet i disse år. Ifølge ham handler den i bund og grund om, at vi forsøger at fortrænge døden.

"Vi ønsker at holde døden på så lang afstand som muligt, og derfor kaster vi os ud i en nydelsestilværelse, hvor det gælder om at leve så stærkt og intenst som overhovedet muligt. Vi vil hele tiden opleve det grænseoverskridende, det nye, det anderledes og det skønne. Det er i virkeligheden blevet til en religionserstatning, for nydelsen bliver det nye, som vi finder mening med i livet. Vi skal hele tiden på en ny rejse, som skal være mere eksotisk og udfordrende end den forrige," siger han og tilføjer, at målet med livet bliver at få det optimale ud af tilværelsen, inden døden indhenter os.

Samtidig er nydertilværelsen et udtryk for, at vi grundlæggende er egoistiske væsener, siger Peter Lodberg. "Vi kunne jo også vælge at bruge pengene på at hjælpe Den Tredje Verden."

LÆS OGSÅ: Vintørsten stiger med alderen

Kristeligt Dagblad

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.