Hvor skal børnene være juleaften?

Julen kan være en hård tid for delebarnet. Her er syv gode råd til forældrene.

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Colourbox

1: Begynd allerede i efteråret (september) at tale jer frem til en aftale, hvad angår samvær juleaften (evt. lillejuleaften) samt juledage og nytår. Kan I dårligt snakke sammen, så mail jeres ønsker til den anden forælder - men ikke som et krav.

2; Hvis det er første gang dit barn skal på samvær juleaften, er det en god ide at forberede den anden forælder på, at du også gerne vil se dit barn juleaften - eventuelt fra næstkommende jul. Dette for at jeres barn vænnes til tanken og den forælder, der måske er vant til at holde jul med jeres barn, også kan vænne sig til at I deles om julen på skift.

3: Hvis I ikke kan blive enige, kan den af jer der ønsker julesamvær ansøge statsforvaltningen om fastsættelse af julesamvær, hvis der ikke allerede er fastsat et jule- og nytårs samvær. MEN gør jer anstrengelser for at undgå at indblande statsforvaltningen i jeres "juleuenighed". Prøv med nogle kompromisser. Det er børnesagkyndig Hanne Søndergård Jensens erfaring, at de fleste børn gerne vil "prøve" begge sine familiers juleaften, hvis det blot ikke giver en dårlig stemning. Det sidste er I jo to om.

4: Lad ikke jeres barn mærke jeres juleuenighed. Mærker barnet noget kan det være, at julen på ingen måde bliver "den søde juletid" for det.. Lad være med at spørge: " kunne du ikke tænke dig...osv.?" Spørg altid den anden forælder først. Mail hvis det at snakke sammen ikke går så godt.

5: Prøv at se julen fra DELEBARNETS side, og skån barnet for at skulle bruge rigtig meget tid på transport, fordi alle gerne vil være sammen med det. Så bliver det let et pres for barnet, måske med efterfølgende reaktioner som mavepine eller hovedpine. Det er først og fremmest barnet, der lider afsavn, for en mor eller far får jo barnet tilbage. Prøv også at skåne barnet for at komme i den situation at " alle vil så gerne se dig". Sikke et forventningspres at udsætte barnet for!

6: Vælg rationelt. For skolesøgende børn: Der er 10 dages skolefri - vi deles med fem dage til hver. Vi skiftes fra år til år så barnet oplever juleaften - og forberedelserne til juleaften i samme hjem.

"Jamen," siger den ene forælder, "så får barnet og jeg slet ingen jul eller juleforberedelserne sammen og sammen med mine forældre (far-/eller morforældre)."

Sådan er skilsmissens grundvilkår for forældre, og kan den voksne klare det, ja så kan barnet sædvanligvis også. En mor fortalte mig engang, at julen ikke betød det helt store for hende, hvorfor hun var meget fleksibel omkring juleaften og juledagene. Med det resultat at barnet havde det afslappet med julen, kunne glæde sig og aftale sig frem.

"Hvad med førskolebarnet?" vil nogle spørge. Tænk igen rationelt. I stedet for fem dage så måske 2-max. 3 dage, men efter samme princip som skolebarnet. Med hensyn til ovenstående - at man ikke har barnet mellem 23. og 28.12 og ingen eller næsten ingen juleforberedelser og gaveudpakninger sammen - så slå koldt vand i blodet og arranger en lillejuleaften 22.12 med din nærmeste familie.

Tænk: "Vi ses igen ca. 28.12. Nogle ringer sammen, hvilket er en rigtig god ide, hvis det kan ske uden at give dårlig stemning. Hanne Søndergård Jensen kan fortælle fra mange børnesamtaler, at mange børn ofte i smug ligger og sms med den forælder de savner. Nytårsaften er jo også en dejlig festaften.

7: Til jer med en 7/7 deleordning: Lad barnet blive hos den forælder, der har barnet i nytåret selvom det skulle falde i din uge i det nye år der kommer. Hvis barnet mærker at den voksne kan slappe af (et par dage mere til den ene/eller anden gør ikke noget) så slapper barnet også af.

Kilde: www.delebarn.dk

Læs også: Delebørn får stress af hyppige skift

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.