Butikker: Dette får du i julegave

Se, hvad Magasin, Kop & Kande, Fona, Bilka og Plaza vil have os til at lægge under juletræet.

Artiklens øverste billede
Magasin, Plaza, Kop & Kande, Fona og Bilka tror blandt andet, at stribede herresokker, eksklusivt julepynt, sort sølv og høretefoner til spil vil hitte under juletræerne i år.

Sne, julelys i byen og en postkasse fyldt med julereklamer er tydelige tegn på, at det er ved at være tid til at få indkøbt julegaverne.

Manglende ønskelister kan dog give akut risiko for frustration og fejlkøb. Men der er hjælp at hente her, hvor Fpn.dk har fået Magasin, Plaza ure & smykker, Kop & Kande, Fona og Bilka til at komme med det bedste bud på årets julegavehit.

Stram ind og løft op

I Magasin tror man på blandt andet på det såkaldte shapewear til kvinder. Det strammer ind, løfter op og skjuler på den måde uønskede buler.

Det er flere modeller, men et bud er denne Hi-Waist Brief fra Maidenform til 299 kroner.

Det er dog ikke kun kvinderne, der vil have et snydeløft til jul.

”Til mændene kommer vi til at sælge mange tætsiddende trusser - herunder push-up-trussen, AussieBum, som kun sælges i Magasin. Generelt er mændene blevet langt mere kropsbevidste i de senere år,” siger Jan Helleskov, kommunikationschef i Magasin.

Push-up-trussen koster 199 kroner.

Hos Magasin satser man også på, at mange mænd – traditionen tro – vil finde sokker under juletræet. Men i stedet for de klassiske sorte sokker, vil trenden med stribede sokker, der begyndte sidste år, også være at finde i mændenes pakker i år.

De stribede herresokker fra Mag*s Magasin koster 40 kroner for et par.

Vil ligne en million

Til kvindernes pakker kræves der dog mere end sokker.

”Det bliver et tema, hvor man gerne vil ligne en million, uden det koster en million. Specielt den helt nye serie af partykjoler fra Principles by Ben de Lisi og fra Julien MacDonald, som vi har lanceret, har vi store forventninger til,” oplyser Jan Helleskov.

Festkjolen fra Star by Julien MacDonald koster 649 kroner.

Biografier og romaner

Jan Helleskov satser derudover på, at danskerne som sædvanligt vil lægge bøger under træet. Her har man især forventninger til biografierne:

  • Ove Sprogøe af Jacob Wendt Jensen - 349 kroner.
  • Den sande historie om Paul McCartney til 349,95 kroner.
  • Anker Jørgensen – Min verden fortalt i billeder af Thomas Thurah – 249 kroner,
  • Jane Aamund ”Dengang det var sjovt” til 249 kroner.

Man regner også med, at romanerne Elefantpasserens børn af Peter Høeg – 299,95 kroner, og Sumobrødre af Morten Ramsland – 299,95 kroner, vil sælge godt.

Sort sølv og læder

Hos smykkekæden Plaza forventes det, at der vil ligge smykkeæsker til både mænd og kvinder under de danske juletræer.

Ifølge Bettina Fau Clausen, category manager ved Plaza, er årets nøgleord: Læder med charms, sort sølv, diamanter, modeure og stærke mærker.

Det kan for eksempel være øreringene fra Izabel Camille: Sunflower ørecreoler i sølv til 775 kroner.

Ifølge Bettina Fau Clausen bliver Story-armbånd i læder og med vedhæng den helt store juledille. Modellen med sølvforgyldt hjerte koster 595 kroner.

Plaza satser på, at mændene også vil have læderarmbånd. Denne model fra Calvin Klein koster 690 kroner.

Hvis det er ure, man går efter, tror Bettina Fau Clausen på et Skagen dameur doublé med kuglelænge til 1.298 kroner. Og til herrerne et ur fra Tommy Hilfiger til 1.395 kroner.

Julepynt og kaffeluksus

Isenkræmmer-kæden Kop & Kande regner med, at mange danske kvinder vil blive glade for at få fint, tidløst julepynt i julegave.

Det er blandt andet nisser fra Trip Trap by Rikki Tikki. Men der er også forventninger om, at den nye serie med julepynt fra Georg Jensen, Johanne by Georg Jensen, vil hitte.

Serien består af topstjerne, lysholdere, pynt og lysestager og koster fra 149,95 kroner. Serien fås både i forgyldt og forsølvet, oplyser Mette Ekmann, som er marketingschef ved Kop & Kande.

Topstjernen fra Johanne by Georg Jensen koster 649,95 kroner.

I den mere maskuline afdeling mener Mette Ekmann, at mændene vil sætte pris på at få vinudstyr til jul.

Vinilteren Wine Breather, New Norm fra Menu, ilter vinen, så den udvikler og afrunder vinen på cirka to minutter, oplyser Mette Ekmann. Den koster 399,95 kroner.

Hos Kop & Kande satser man også på forkælelse til de kaffeglade, som gerne vil nyde for eksempel espresso og café latte derhjemme.

Kaffemaskinen Nescafé Dolche Gusto Circolo har et særligt kapselsystem, som ifølge Mette Ekmann gør den nem at dosere, bruge og rengøre. Den fås i flere varianter og farver og koster 1.499 kroner inklusiv to glas.

Film og musik er populært

Hos Fona er man klar til at sælge massevis af spil, fladskærme og mp3-afspillere – som man gør hvert år op til jul. Det oplyser salgsdirektør Kim Lauritsen.

Derudover satser man på, at der vil være både film og musik under juletræerne. De sikre hit er ifølge Kim Lauritsen:

  • Thomas Helmig, Past Forward, som består 3 cd’er og en dvd. Pris: 199, 95 kroner.
  • Bruce Springsteen, The Promise består af en cd og en dvd og koster 149,95 kroner.
  • More Music 2010 med hits fra blandt andet Medina og Rasmus Seebach til 149,95 kroner.

Dvd-bokse er stadig populære – det gælder blandt andet klassikeren Matador, som koster 499,95 kroner. Derudover satser man på, at mange danskere vil blive glade for Ørkenens Sønner: Fem-i-én, der består af fem dvd’er og fem cd’er til 299,95 kroner. Samt Sex and The City 2 til 179,95 kroner.

Kim Lauritsen tror også, at de så kaldte gaming headsets vil hitte – høretelefoner med mikrofoner, der bruges, når man spiller. Modellen fra Razer koster 499,95 kroner.

Derudover har man hos Fona forventninger til, at det nye produkt Anti Sleep Pilot, der forebygger køretræthed, vil være på mange ønskelister denne jul. Den koster 1.499 kroner.

Udstyr til Xboxen

Bilka satser på, at danskerne igen i år vil ønske sig digitalkameraer, sengesæt og kosmetik. Derudover tror man hos detailkæden på, at Xbox 360 Kinect vil hitte.

Den kan sammen med Xbox 360 forvandle kropsbevægelser til en del af spillet, hvilket betyder, at man ikke skal bruge controller. Prisen er 1.149 kroner.

Hos Bilka har man også forventninger til en ”termisk detector”. Detektorens infrarøde termometer kan finde unødige varmeudslip i huset, og den koster 319 kroner.

LÆS OGSÅ: Kvinderne bestemmer julegaven

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.