*

Livsstil

Uenighed om dyrs kost

Er nutidens hunderacer stadig så tæt på sin forfader ulven, at de skal fodres med råt kød, som om de stadig levede i naturen? Eller er hundene tværtimod kultiveret i en grad, så det er nonsens at tale om natur?

Den irske ulvehundehvalp Genie, som er Merete Priors 12. hund, er i sit korte liv blevet fodret efter barf-metoden og sætter her tænderne i et sykke med rå kalkun. Foto: Mik Eskestad

Det er et spørgsmål om at være tæt på naturen.

Ikke mindst, når man er en hund.

Derfor skal hunde spise det samme, som de ville have spist i naturen: råt kød.

Det mener Merete Prior, der er indehaver af Dansk Barf Center, en dyrlægeklinik i Glostrup, der sælger såkaldt barf-mad.

Barf er en forkortelse af både bones and raw food - ben og råt kød - og biologically appropiate raw food - på godt dansk råfodring. Sidstnævnte bygger på den australske dyrlæge Ian Billinghursts ide om at fodre dyr efter deres oprindelige behov: græs til hesten og bambusblade til en panda f.eks. For hundens vedkommende er det at trække trådene tilbage til dens forfader, ulven.

Vrøvl. Det er længe siden, at hunden har været tæt på naturen, så derfor er der ingen grund til at fodre den, som om den var en ulv, mener dyrlæge Knud Steensborg, dyrlæge med egen klinik, Abild Dyreklinik i Brabrand ved Århus.

»Jeg har svært ved at se ligheden mellem en pekingeser og en ulv. Man kunne lige så vel sige, at vi mennesker skal spise ligesom de chimpanser, som vi også deler gener med,« siger han, der går klart ind for, at man køber færdigfoder til sin hund.

»Det indeholder lige nøjagtigt det, som hunden har brug for, hvis man vel at mærke køber noget ordentligt,« siger han, der selv i 1980'erne var med til at introducere noget at det dengang helt nye færdigfoder, som var udviklet i USA.

Efter hans mening er det at være i kontakt med naturen, at man faktisk erkender den udvikling, der er sket, siden hunden skilte sig fra sin forfader. Merete Prior mener tværtimod, at der nok er ændret ved hundens udseende i forhold til ulven, men at dens indre fysiologi stadig er den samme.

At spise rigtigt og råt

Merete Prior er sygeplejerske og har med sit speciale i hjertesygdomme altid interesseret sig for ernæring og har rådgivet mange om vigtigheden af at spise rigtigt. Hun er vokset op med hunde og har også en hel del selv - 10 golden retrievere, en ung, irsk ulvehund og en saarloos wolfhound, en hollandsk hund, der er en blanding af ulv og schæfer.

Alle hendes hunde bliver fodret efter barf-forskrifter. I klinikken kan man købe alle typer frossent kød - rensdyr, and, kalkun, okse, lam og hest eksempelvis. ved siden af kødet skal man købe et vitaminpulver, som skal drysses hen over kødet.

Man kan også købe kødet i tørret form, altså lidt a la færdigfoder, men stadig kun indeholdende rent kød, der er tørret, men ikke varmebehandlet, hvilket for barf-tilhængere er den store forskel: Maden må ikke være tilberedt, for det ændrer vigtige strukturer i den.

Merete Prior spiser helst, om end ikke konsekvent efter samme princip. Rå grøntsager, rå frugt, rå fisk - sushi - gravad laks, tatar. Der er mange muligheder, fortæller hun, der har fået sin mand, Lars Madsen, med på ideen. Han var, da de lærte hinanden at kende, allergisk over for hunde. I dag har han intet problem og arbejder i øvrigt også med klinikkens pelsede kunder.

Den holistiske tankegang på klinikken betyder også, at kunderne aldrig bliver anbefalet at bruge kemiske loppemidler til deres dyr.

»Vi bruger i stedet hvidløg i maden,« siger Merete Prior, der på samme måde går ind for, at man ikke vaccinerer en hund, før man har målt, om den stadig har antistoffer i blodet fra sidste vaccination.

»Man kan barfe alle dyr,« understreger hun. Hund, kat, ilder, fritte - ligesom hun henviser til, at man i zoologiske haver fodrer efter dyrenes naturlige behov.

Hun har ikke meget til overs for, at man i færdigfoder-verdenen har udviklet racespecifikt hundemad.

»Hvad er forskellen på maden til en engelsk bulldog og en retriever?« spørger hun. »Det svarer til at sælge en slags rugbrød til kinesere, en anden til danskere.«

Racespecifikt foder

Knud Steensborg har en anden udlægning.

»Det er rigtigt, at der nok ikke er nogen grund til at købe et racespecifikt foder til den voksne hund. Men en granddanoishvalp skal altså have noget andet foder end en pomeranianhvalp. Ligesom den gamle hund skal have noget, der passer til dens behov. Det er jo det, der er meningen med færdigfoder. Det tager udgangspunkt i hundens ernæringsbehov, og det kommer an på hundens væksthastighed og alder.«

Steensborg henviser også til, at man i flere amerikanske zoologiske haver i høj grad giver dyrene færdigfoder, netop for at sikre sig, at de får, hvad de har brug for.

En del uenigheder omkring fodring kan findes i begreberne carnivor eller omnivor. Carnivor betyder at være kødæder. Omnivor om populært sagt at være til lidt af det hele.

»En hund er carnivor,« siger Merete Prior, og henviser igen til ulve, som hun har studeret i Canada gennem flere år.

»Det er forsvindende lidt grønt materiale, man finder i en ulvs afføring. Det er faktisk mest de unge ulve, der spiser lidt bær. Til gengæld får ulvene grønt, når de spiser byttedyrenes maveindhold. Det er fordøjet af byttedyrene, så derfor kan ulven få gavn af det. Hvorimod hverken ulven eller hunden har stor glæde af en rå gulerod, fordi de ikke kan nedbryde cellevæggene i guleroden. Så den kommer ud igen i tygget, men ufordøjet form.«

Hunde og katte, der bliver barf-fodret, får ikke dette grønne maveindhold. Derfor får de vitaminer i form af en grønsagsblanding og en frugtblanding, der er slået mekanisk i stykker, så dyrenes tarmsystem kan trække de givende stoffer ud.

»Altid handler det om at se på kvaliteten af det, som man fodrer med. Det er jo ikke nok at give proteiner, det skal være proteiner af en vis kvalitet, hunden skal have,« siger Merete Prior, der fortæller, at de tilbagemeldinger, som hun får, går på, at hundene er blevet mere omgængelige og bryder nogle af deres angst-grænser.

»Der er hunde, der pludselig ikke er bange for at gå på trapper eller køre i bil mere. Jeg tolker det sådan, at ligesom mennesker kan hunde få et større overskud, når de befinder sig godt fysisk.«

Hun nævner også hunde, der efter at være gået over til barf-mad ikke længere har allergi. Faktisk er hunde med allergi den største patientgruppe i hendes klinik, og 9 af 10 hunde hjælpes af med allergien, siger hun.

Hokuspokus

I Knud Steensborg ører lyder det som det rene hokuspokus.

»At fodre efter barf-metoden er at gå tilbage til 1970'erne. Jeg var også dyrlæge dengang, og jeg skal hilse at sige, at vi havde mange hunde med knoglelidelser, fordi de fik hjemmelavet foder. At supplere med tilskud er jo helt ude i hampen, for man kan jo ikke vide, hvad der er i kødet, og derfor kan man heller ikke dosere et tilskud rigtigt,« siger han.

»Når man nu har udviklet hundefoder, der rummer alt det, som en hund skal have, hvorfor så ikke bruge det? Hunde lever i dag længere end tidligere, og det er bl.a., fordi de får det rigtige at spise. Allergi: Der er aldrig konstateret allergi over for tilsætningsstoffer, og allergi har i 99,9 pct.'s tilfælde intet med fodring at gøre. Som regel er det nedarvet, allergi er i bund og grund et raceproblem, altså knyttet til gener.«

Dyrlægen nævner schæfer, west highland white, golden retriever, boxer og amerikansk cockerspaniel som eksempler på hunderacer, der ofte udvikler allergi. Hvorimod han sjældent oplever det hos blandinger.

»Men helt generelt vil jeg sige, at hunde altså ikke bliver mere syge i dag, men en bedre diagnostik og en længere levealder hæver antallet af sygdomme, der opdages. Vi får hunde ind på klinikken, som har fået et ben at tygge i, har spist det og har fået problemer med maven. Nutidens hunde kan simpelthen ikke tåle store mængder af calcium, heller ikke fra ben, som de har tygget sig igennem. Derfor er mit råd, at hvis man vil give sin hund et ben - hvilket er godt for tænderne og fint tidsfordriv - skal det være et ben, der er så stort, at den kun kan gnave, ikke spise,« siger dyrlægen og tilføjer, at det med at bruge hvidløg i stedet for loppemiddel har han hørt om meget længe. Han har bare aldrig set, at det har virket. Ligesom han henviser til, at der er lavet mange forsøg med sammenhængen mellem fodring og psyke hos hunde.

»Det er aldrig bevist, at der er en sammenhæng; til gengæld er det blevet afvist flere gange.«

LÆS OGSÅ: Pas på, du fodrer din hund forkert

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her