Annonce
Livsstil

Kvinde - sådan bliver du smuk på fotos

Undgå dobbelthager og rande under øjnene på fotos. Her er fem tips.

Diane Kruger, der har medvirket i filmene Inglourious Basterds og Troy, forstår at posere foran kameraet. Foto: AOP

Nu er det slut med at vende hovedet bort, når du bliver fanget af en kameralinse. Magasinet Basar giver dig her fem gode tips.

Fang lyset med din hud

Start med at dække mørke rande og rødmen med consealer for at få ensartet hud.

Dup derefter med en mat pudder de steder, hvor din hud har tendens til at være fedtet.

Slut af med highlighter på kindben, næseryg og over overlæben (på amorbuen).

Giv dine kinder glød

Smil, samtidig med du lægger blush på det højeste punkt af kinderne. Børst udad og væk fra næsen.

Øjnene skal markeres

Et foto tager meget af farven fra øjenmakeuppen, så man kan godt bruge lidt ekstra.

Smoky eyes, hvor der er brugt masser af mørk skygge lige over øjnene, ser smukt ud på billeder.

Læberne skal være naturlige

En fed læbepomade er nok til at give dine læber det shine, de skal bruge på fotos.

Alternativt kan du bruge en læbestift i en beige eller pink nuance.

Lær at posere

Vend siden let til. Så viser du din smalleste vinkel til kameraet.

Sæt armen ud mod kameraet i taljen og før albuen bagud. Så ser din arm smal og tonet ud.

Løft hælen let på benet mod kameraet og lad benet falde ind mod det andet ved at knække i hoften. På den måde ser dine ben tynde ud, og du får timeglasfigur.

Undgå for alt i verden

Lad aldrig nogen fotografere dig nedefra og op. Du vil se større ud, end du er, og dit underansigt vil se enormt ud.

Hvis du står ved siden af en, der er meget mindre end dig, vil du selv komme til at se kæmpestor ud.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du det perfekte score-foto

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her