En dna-test kan ændre et liv

De tidligere så forkætrede dna-test bruges i dag af alle grene af samfundet af mange forskellige grunde.

Artiklens øverste billede
Dna udgør vores arvemasse, og en dna-test, der tager et minut at foretage, kan afklare, hvem ens biologiske ophav er. Arkivfoto

Let at lave, svær at overskue.

En dna-test tager et minut at foretage og koster ikke mere, end de fleste kan betale. Til gengæld kan svaret ændre et liv, sågar ødelægge et liv, men også hjælpe, skabe tryghed og knytte mennesker sammen.

Seks vatpinde med mundvand lagt i to anonyme kuverter plus en bankoverførsel på 1.500 kr. er, hvad der skal til for at afklare et par af livets store spørgsmål som: Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra eller rettere, hvem kommer jeg fra.

Spørgsmål, som der kan være gode grunde til at stille sig selv, da det på videnskabeligt plan flere gange er slået fast, at ti procent af befolkningen ikke er børn af deres forældre, så at sige.

Med andre ord; 500.000 danskere har ikke den biologiske far, som de tror. Faderskabssager er således altid sager med flere end to involverede. Og nogle gange lutter uskyldige. Resultatet kan være en overraskelse for både manden og konen - og en eller flere andre mænd, hvis der også optræder den slags.

Ud over selvfølgelig for børnene, som sandheden smækker hårdest til.

Alvorlige konsekvenser

Uanset de gode grunde er et biologisk ophav lumskt at rode i. For ikke at sige livsfarligt. Stikker man en vatpind i overfladen, kan havblik blive til storm, til et farvand af rev med malstrømme, der fører lukt ned i sjælens psykologiske dyb.

»Det skal tænkes godt igennem. Før man beslutter sig for at lave en dna-test på sin familie, eller hvem det nu er, skal man være klar over, hvad konsekvenserne er af de to forskellige resultater, man kan få. Som er et ja og et nej,« siger Johannes Brejner, som i ti år har solgt dna-test og stadig driver landets første private udbyder, DNAtest.dk.

»Man skal være sikker på, at man kan håndtere konsekvenserne, og under alle omstændigheder ejer man selv svaret. Ingen siger, at man absolut skal give det videre. Jeg ved, at nogle beslutter sig for at gå i graven med hemmeligheden. Derfor udleverer vi heller aldrig svar til andre end den, der har bestilt prøven,« siger han.

Et accepteret valg

Johannes Brejner har taget imod i sin bolig, en gård, som ligger afsides langs en snoet landevej i Nordsjælland med langt til naboer. Dna-test forhandles og foretages i yderste diskretion, og i sine år i branchen har han med egne ord oplevet "alle facetter af faderskabssager".

»En dna-test er en mulighed, der både kan ødelægge ægteskaber og familieforhold, men også redde dem. Efter min mening ville det være forkert at tage muligheden for at få en afklaring, når der er tvivl, fra de involverede forældre. Det handler også om børns ret til at vide, hvem der er deres forældre,« siger han.

I omkring 30 pct. af de mange tusinde test, som Johannes Brejner har sendt videre til USA's bedste laboratorier for sine danske kunder, har den testede mand ikke været den biologiske far.

»Da vi begyndte for ti år siden, fik vi på puklen af myndigheder, læger og andre eksperter, der mente, at vi var uetiske, og at folk ikke altid ville kunne tackle resultatet af deres dna-test. Sådan er det ikke længere. Nu er det accepteret som et valg, man har ret til at tage.«

»Med til historien hører også, at vi har reddet mange ægteskaber i de tilfælde, hvor mænd har beskyldt deres koner for at have fået børn med en anden, og det viser sig at være forkert,« forklarer Johannes Brejner.

Flere kundegrupper

Efter sine år i branchen kan han se, at det i nogle familier er sådan, at kvinden godt ved, at manden ikke er faderen til hendes børn. Hun fortier sandheden, fordi hun i mange tilfælde mener, at det er det bedste for alle, påpeger dna-direktøren.

»Det er kvindens ret, og sådan ser lovgivningen i og for sig også på det. I praksis er det også sådan, at selv om en mand ikke er den biologiske far, kan han sagtens være den rigtige og bedste far for barnet,« siger Johannes Brejner, som i de seneste år har oplevet en ny kundekreds vokse sig stor.

»Indvandrermiljøet i Danmark ligger ikke på den lade side, hvis nogen skulle have troet det. Muslimer, indere og pakistanere har lige så meget gang i alt muligt som alle andre. Problemet her er, at det i nogle indvandrerkredse af religiøse grunde er voldsomt belastende, hvis ikke biologien passer med den virkelighed, man ønsker sig. Så er den gal. Det er både endt med forsøg på falskneri med vores vandmærker og afpresning,« siger han.

Sværest for manden

Er der imidlertid en ting, som er sikkert, er det, at en tvivl om et faderskab kan nage en mand. Det er Johannes Brejners erfaring, at kvinder bedre kan leve med tvivlen og følelsen og tænker, at det er okay, og at det er bedst ikke at rode i det. Får en mand en mistanke ind i sit hoved, kommer han aldrig af med den igen. Kun den dag dna-testen ligger der. Og så kan det være for sent.

»Hvorfor det er sådan, skal jeg ikke kunne forklare. Men jeg har haft kunder, mænd, som har gået med en tvivl i over 50 år. En var 98 år, og han fik det værst tænkelige svar,« fortæller Johannes Brejner.

Denne mand havde tre børn. De to ældste elskede han højt, men det tredje ville han fra starten af ikke have noget at gøre med. Han var sikker på, at det var et resultat af hans kones sidespring. Faderens besættelse af konens sidespring havde en dramatisk konsekvens for familien igennem flere generationer. Da de tre børn og manden efter konens død fik foretaget dna-test hos Johannes Brejner, viste testene, at de to første børn ikke var hans, mens det tredje var.

»Historien viser flere ting. For det første var det ærgerligt, at der ikke fandtes dna-test dengang. Men især, at det er meget afgørende følelser, man roder ved. Man bør først og fremmest have barnets behov i tankerne, for det er barnet, der får hullet indeni. Det er det, jeg siger, når jeg bliver spurgt til råds,« siger Johannes Brejner.

»Vi er jo ikke psykologer, læger eller advokater.«

LÆS OGSÅ: Send en spytklat til Island

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.