10 påstande: Sandt og falsk om hjertet

Påstand: Vin er godt for hjertet

»Hvis man holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er syv genstande om ugen for kvinder og fjorten for mænd, og man ikke binge-drikker, så er der i hvert fald ikke noget, der tyder på, at det er dårligt for hjertet med en enkelt genstand eller to om ugen. Men man skal ikke drikke alkohol for helbredets skyld.«

Påstand: Rødt kød kan føre til hjertesygdomme

»Der er lavet flere undersøgelser, som viser, at indtagelse af store mængder rødt kød er forbundet med øget dødelighed og hjertekarsygdomme, så ja, det er rigtigt. Man behøver ikke at lade helt være med at spise rødt kød, men hvis man veksler et måltid eller to om ugen med grøntsager eller sundere typer protein, så kan man forbedre sin udsigt til et langt liv. Der er ikke en bestemt grænse for, hvor meget rødt kød man maksimalt bør spise, men kan man holde sig under 50 gram om dagen, er man i hvert fald på den sikre side.«

Påstand: Hjertet elsker fiskeolie

»Hjertet elsker i hvert fald fisk! Fisk er langt bedre for hjertet end fiskeoliekapsler. Kun hvis man ikke kan indtage fisk kan det være en god ide at spise fiskeolie.«

Påstand: Hjerteproblemer rammer primært ældre mennesker

»Det er ikke rigtigt, fordi ”hjerteproblemer” er en meget bred betegnelse. Hjertesygdomme kan være medfødte eller udvikles med alderen. Det kan være alt fra forstyrrelser i hjerterytmen til åreforkalkning. Forekomsten af åreforkalkning og forhøjet blodtryk, der er de mest almindelige hjertekarsygdomme stiger i takt med alderen. Men det er ikke sådan, at man ikke også kan få hjertekarsygdomme i en ung alder.«

Påstand: Et knust hjerte, f.eks. tung sorg, kan føre til hjerteanfald

»Ja, det er rigtigt. ”Knust hjerte-syndrom” kalder man det. Engang troede man, at det førte til en blodprop i hjertet, men nu ved vi, at der er tale om en belastning af hjertet udløst af de stresshormoner, som kroppen danner ved f.eks. sorg eller forskrækkelse. Derfor kan voldsom psykisk påvirkning føre til en midlertidig tilstand af hjertesvigt. Syndromet rammer primært kvinder.«

Påstand: Grønlændere er særligt beskyttede over for hjertekarsygdomme

»Desværre har man set en stigende forekomst af hjertekarsygdomme, samtidig med at forekomsten af andre livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes, er blevet mere hyppig. Grønlændere er således ikke bedre beskyttet mod usund levevis, og de kan, præcis som vi andre, udvikle hjertekarsygdom.«

Påstand: Hjertesygdomme rammer primært mænd

»Ja og nej. Hvis vi taler om åreforkalkningssygdomme, så rammes mænd ca. 10 år tidligere end kvinder. Men da kvinder bliver ældre end mænd, er der rigtig mange kvinder, der rammes af en hjertekarsygdom, især i den ældste del af befolkningen.«

Påstand: Under et hjerteanfald får man smerter i armen

»Det er i hvert fald en myte, at man op til et hjerteanfald altid har smerter i brystet. Man kan også have ondt i den ene eller begge arme, i kæben eller ryggen. Voldsom åndenød kan også være tegn på en blodprop.«

Påstand: Stillesiddende mennesker har større risiko for hjertesygdomme

»Det er rigtigt. En inaktiv livsstil er usund, og det er godt for hjertet, hvis man får pulsen op i mere end 30 minutter om dagen. Det er både forebyggende mod forhøjet blodtryk, diabetes-2 og åreforkalkning. Selv hvis man ikke kan afsætte 30 minutter om dagen, er enhver motion og bevægelse bedre end ingenting, når vi taler om forebyggelse.«

Påstand: Sportsudøvere har større hjerter end gennemsnittet

»Det kommer an på, hvilken sportsgren man udøver. Hvis man dyrker en sport, som kræver, at man har en meget stor muskelmasse, og man derfor spiser meget og vejer meget, f.eks. kuglestødere eller vægtløftere, så er det rigtigt. Og hvis man har dyrket en udholdenhedssportsgren, som kræver høj puls i lang tid ad gangen, f.eks. cykelryttere, så kan man få det, man kalder et ”sportshjerte” – det er som regel en godartet tilstand, hvor hjertet er større og pulsen langsommere i forhold til gennemsnittet.«