- For abonnenter
Forskere: Sådan kommer vi pjækkeproblemet til livs
Pjækkeri er et stigende problem i folkeskolen. Og hvis vi skal løse det, bliver vi nødt til at gøre op med idéen om, at pjæk er en drengestreg, og sætte ind med forebyggelse og fokus på årsagen til skolefraværet.
De danske skolebørn pjækker mere. Mere end svenskerne, nordmændene, tyskerne og hollænderne. Og mere end de gjorde tidligere.
Hver sjette danske 15-årige svarer således i den nyeste Pisa-undersøgelse, at de har pjækket en til to dage inden for de seneste to uger. I 2012 var det kun hver tiende. Og det er et problem, for pjækkeri har både en dårlig indflydelse på karakterer, risikoen for frafald senere i uddannelseslivet og for at ende i en kriminel løbebane.
Rigtig meget af det, man kalder pjækkeri, handler om, at eleverne har hulens svært ved at være ovre i skolen eller ved at komme afsted hjemmefra.
»Der er en tydelig sammenhæng mellem karakterer og fravær og mellem psykologisk trivsel og fravær. Fravær er ikke bare noget med at pjække og ikke lige gide skolen – oftest er det et udtryk for, at barnet ikke trives, og det er derfor noget, man skal være opmærksom på,« siger Mikael Thastum, professor på Aarhus Universitet.
De seneste år har en række skoler da også forsøgt sig med forskellige konkrete tiltag for at komme pjækkeriet til livs. På flere skoler er de f.eks. begyndt at sende sms'er til forældrene, hvis deres barn ikke dukker op til undervisningen.
»Det er ikke implementeret rutinemæssigt i folkeskolen, at man giver forældrene besked, hvis barnet ikke kommer i skole – det burde man have gjort for længe siden. Det er en vældig god intervention, og det vil hjælpe ift. nogle af de børn, der bliver væk. Men det er ikke tilstrækkeligt ift. at nå dem med mere massive problemer,« siger Mikael Thastum.