Hjernen er klar: Justér arbejdsgangen lige efter ferien

Dvæler man lidt ved arbejdsopgaverne, inden man kører på for fuld drøn, er man mest reflekteret og modtagelig i forhold til at optimere sine rutiner på jobbet.

Ferien er forbi, og efter sommerens sus og dus venter hverdagen med job og forpligtelser.

Har man funderet over måder at optimere sin arbejdsindsats på, mens man har ligget på strandstolen, er opstarten efter ferien en god begyndelse.

Når man er udhvilet og afslappet, er hjernen nemlig bedre gearet til forandringer, fortæller erhvervspsykolog Janne Skakon, der er forsker ved Københavns Universitet.

- Det er stort set ingen grænser for, hvad vi kan lære af nyt. Udfordringen er at aflære vaner. Det første skridt på vejen er bevidstheden om at ville gøre noget anderledes, siger hun og uddyber:

- Man kan stille sig selv nogle spørgsmål: Arbejder man effektivt nok, eller er der opgaver, man enten skubber foran eller bagud i forhold til prioriteringen? Hele refleksionsprocessen, inden man griber til handling, er vigtig, så man kommer godt fra start og holder fast i arbejdsglæden i mere end bare en uge.

Overgangen fra selv at styre sin tid i ferien til igen at indfinde sig med arbejdets rammer og rutiner kan føles som at ramme en mur.

Jo bedre ferien har været, des sværere er det at starte op igen, forklarer klinisk arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar Baldursson.

Derfor kan man med fordel gemme nogle feriedage og drysse dem ud over de kommende måneder på fredage eller især mandage.

- Det giver to utrolig vigtige ting: Man ved, at det er lidt hårdt nu, men at man har noget ferie tilbage. Det andet er, at man får kontrol og indflydelse. Vi skal pleje alle situationer, hvor vi kan sætte vores egne mål i højsædet, siger Einar Baldursson.

Opstarten efter ferien kan også være en anledning til at skære tidsrøvende stressfaktorer fra, eksempelvis smartphones, der blinker og bipper.

- Lav en aftale med dig selv om at vente med sociale medier til efter arbejdet, siger Janne Skakon og fortsætter:

- Helt konkret kan man slå ikoner fra, så der ikke popper mails op, og sætte telefonen på lydløs, så den ikke siger pling, hver gang der kommer en opdatering - især når man arbejder med mere komplekse opgaver, der kræver koncentration og flow, siger hun.

I stedet for at starte op for fuld power efter ferien bør man tage den lidt med ro i starten, tilføjer Einar Baldursson. Det er nemlig en gylden periode til at optimere og ændre arbejdsgange.

- Hvis man dvæler lidt ved opgaverne, er det lige præcis i den periode, at man kan finde på små og gode ændringer, som beriger det, man kan, og hvordan man gør det, siger han og fortsætter:

- Man er faktisk mere åben og bedre i stand til at finde på noget nyt og forbedre sine kompetencer der, forklarer Einar Baldursson.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.