- For abonnenter
Stor usikkerhed om ventetid på længe ventet Tesla
Den nye Tesla 3 er præsenteret i Californien, og de første eksemplarer er rullet af samlebåndet, men der går lang tid, før bilen kommer til vore breddegrader.
Et gammelt ordsprog siger, at ”alt godt kommer til den, der venter”, eller ”den, der venter på noget godt, venter aldrig for længe”. Man siger også, at ”tiden er lang for den, som venter”.
Interesserede købere til den nye Tesla 3, som er fabrikkens helt store satsning, har masser af tid til at finde på flere gamle mundheld, for alt tyder på, at kunderne kommer til at vente endog meget længe.
Teslas pressechef i Skandinavien, Maria Lantz, oplyser, at der er forventet levering i midten af 2018 eller senere. Det kan bl.a. afhænge af, hvilke markeder der bliver prioriteret, uddyber selskabet på sin hjemmeside.
Man kan derfor sagtens forestille sig, at visse kunder må vente helt til 2019. Interessen for Tesla 3 er nemlig enorm.
Tesla 3 blev vist første gang i foråret 2016, og siden er der forhåndsreserveret over 400.000 biler, hvor kunderne har betalt 1.000 dollars i depositum.
Det er selvfølgelig godt for Tesla, men samtidig en gigantisk udfordring for en bilfabrik, der slet ikke er vant til så stor produktionsvolumen.
Forleden kom der langt om længe gang i samlebåndet på Tesla-fabrikken i Californien, da de første 30 biler blev overleveret til ansatte, som i første omgang skal teste bilen for børnesygdomme. I løbet af efteråret skal produktionen så op på 5.000 om måneden, mens den fra december skal nå op på 20.000 per måned.
Ukendt pris
Vi ved heller