- For abonnenter
Tidligere rockerpræsident mistede sin kone og datter: »Ja, jeg har været heldig. Jeg er lykkelig for livet i dag«
Leif Lund flygtede fra religionen i sit barndomshjem. En trafikulykke, hvor han mistede kone og datter, fik ham til at vende tilbage.
»Det begyndte med værtshuse, speed og hash,« begynder Leif Lund.
»Så begyndte jeg at køre på motorcykel, og året efter at jeg var kommet med i en rockerklub, blev jeg præsident for den. Dengang hed den 666, men i dag hedder den Bandidos. Vi troede, at vi var udødelige, og syntes, det var fedt, når folk var bange og havde ”respekt” for os,« siger den i dag 63-årige Leif Lund.
Da jeg var 18 år, syntes jeg, at alting var forbudt derhjemme. Dengang følte jeg, at jeg blev slået i hovedet med Biblen. Jeg ville hellere ud og leve livet.
Men en mandag morgen, da Leif Lund skulle på arbejde, stod fire betjente klar til at anholde ham. De andre bandemedlemmer blev også arresteret. I 11 dage sad han isolationsfængslet uden at måtte ringe til sin familie.
»Det var frygteligt at sidde der uden at kunne snakke med min familie eller venner. Jeg fik dog aviser og læste, at to endnu ikke var blevet arresteret. Det syntes jeg var fedt – indtil jeg læste, at ingen blev løsladt, før de to blev anholdt. Så tænkte jeg: ”Bare de bliver taget”,« siger han.
Flygtede fra sin kristne familie
Det var ellers familien i Roskilde, han var stukket af fra, da han som 18-årig fandt ind i rockermiljøet. Familiens kristne tro lagde bånd på ham, mente den unge Leif Lund.
»Da jeg var 18 år, syntes jeg, at alting var forbudt derhjemme. Dengang følte jeg, at jeg blev slået i hovedet med Biblen. Jeg ville hellere ud at leve livet,« fortæller Leif Lund.
Leif Lund var dårlig i skolen, men god til at slå på tæven. Det blev han anerkendt for, da han skiftede