Det hovedløse samfund: Glemmer du også at tænke selv?

Ny teknologi hjælper i hverdagen, men det gør også din hjerne mere overflødig. Hvis du ikke bruger hjernen, så bliver den doven, og det kan få store konsekvenser. Få ekspertens råd til at vække hjernen.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Mads Nissen

Bzzz.

Din telefon vibrerer og lyser en sidste gang, før den går ud. Opladeren ligger derhjemme.

Det føles som om tiden står stille et øjeblik. Så breder panikken sig.

Der røg din kalender, dine beskeder, huskesedlen, adressebogen, din netbank, mobilepay, dit kamera, radioen, lommeregneren og nå ja, genvejen til omverdenen.

Kan du huske nogen af de vigtige numre i hovedet? Hvad med at finde vej til den der adresse i den anden ende af byen, hvor du skal til møde? Var der egentlig ikke også noget, du skulle huske at købe med hjem?

Din dovne hjerne

Der var engang, hvor de vigtigste telefonnumre sad i fingrene, når de skulle tastes ind på fastnettelefonen. De nærmeste fødselsdage sad som mejslet på rygraden. Og det var en vigtig evne at kunne regne ud, hvor den ene gade mon mødte den anden, så man hurtigt kunne finde vej.

Men din hjerne er en energikrævende og halvdoven fætter, så hvis en evne bliver overflødig, så gider hjernen ikke bruge sin dyrebare energi på at holde den evne opdateret.

Det vil sige, at du husker dårligere, når du ved, at Google alligevel kender svaret. Du lagrer informationer anderledes, når svaret alligevel ligger gemt på computeren. Og du bliver dårligere til at finde vej, hvis gps’en er din bedste ven.

»Der er en stor risiko for, at fordi information er så let tilgængeligt, betyder det, at vi ikke gider holde styr på information,« fortæller Troels W. Kjær, hjerneforsker og overlæge på Roskilde Sygehus samt professor ved Københavns Universitet.

Hvis man ikke bruger en kompetence, kan den visne. Så hvad sker der egentlig, hvis vi kollektivt lægger ansvaret for at huske, finde vej eller gemme vigtig information over på teknologien? Foto: Polfoto

»Vores hjerne har en masse forskellige områder, og de hænger sammen i netværk. De netværk har en tendens til at tilpasse sig det behov, vi har. Det er det, vi kalder hjernens plasticitet. Når hjernen er plastisk, så er det, fordi den så kan tilpasse sig den slags brug, vi nu har,« tilføjer han.

Rum til at tænke anderledes

»Gentagelse er al lærings moder«.

Sådan sagde Troels W. Kjærs farfar altid, husker han. Siden er der sket meget, og elever kæmper ikke på samme måde med at lære salmevers udenad. Og det er ifølge hjerneforskeren ikke noget skidt skridt.

»Det er vi jo kommet væk fra, og det er egentlig meget godt. Det, der så er sket, er, at vi forhåbentlig har fået mulighed for at bruge hjernen på andre måder. Det er bare ikke så mange mennesker, der husker det – altså som rent faktisk siger: ”Nå, men nu har jeg rent faktisk mulighed for at få nogle andre oplevelser”,« siger Troels W. Kjær.

Der er altså ikke som sådan noget nyt i, at ændringer i samfundet betyder, at måden, vi skal bruge hjernen på, ændrer sig. Det samme gjorde sig gældende i 60’erne, da maskinerne pludselig indtog en del af arbejdsmarkedet, bemærker Troels W. Kjær.

Pointen er, at man kan blive nødt til at gøre noget aktivt for ikke at aflære sig nogle af de basale færdigheder.

Dem der tænker, lever lettere

Hvis man ikke bruger en kompetence, kan den visne. Så hvad sker der egentlig, hvis vi kollektivt lægger ansvaret for at huske, finde vej eller gemme vigtig information over på teknologien?

»På meget langt sigt kan man sige, at hvis et menneske ikke har brug for at tænke, så vil der ikke være et selektionspres mod det tænkende menneske, og så risikerer man, at mennesker bliver dårligere til at tænke,« siger Troels W. Kjær og tilføjer, at han mener på den meget lange bane, altså måske 1000 generationer frem.

Men også på kortere sigt har det en stor betydning:

»Her og nu gælder det, at dem, der husker at tænke, de får meget lettere ved mange ting i deres liv, end dem, der bare lader stå til. Ligesom dem, der husker at være fysisk aktive får et sundere, længere og mere raskt liv,« forklarer Troels W. Kjær.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.