Den digitale mødregruppe kan være et frirum, hvis man ikke bager de bedste boller eller har det pæneste hjem

Mødregruppen er i dag ikke bare fem kvinder om et bord, men ofte 1.000 mennesker i en Facebook-gruppe. Sæt afmålt tid af til at deltage, for onlineforældreskab er en tidrøver.

Artiklens øverste billede
Et eksempel på de spørgsmål og svar, der udveksles på netstedet netsundhedsplejerske.dk. Screendump: netsundhedsplejerske.dk

”Graviditet & baby”, ”Termin november 2017” eller måske ”Gravid i Næstved”.

Der popper et stort antal grupper op på Facebook og diverse børnehjemmesider, som tilbyder et forum for kommende og nybagte forældre.

En slags digitale mødregrupper, hvor man kan stille sine spørgsmål, debattere, få gode råd, inspiration og måske sælge brugt babytøj, som den lille er vokset fra.

Alt sammen uden nogensinde at have set hinanden i øjnene.

Hvis man for eksempel har et barn med en sjælden sygdom, så kan det være rart at drøfte dette med ligesindede.

Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk, om fordelene ved en Facebook-mødregruppe

Den klassiske mødregruppe, som organiseres af kommunen, hvor man mødes om kaffe, kage og alverdens babyproblematikker, bliver i dag ofte suppleret af de digitale grupper.

Et nichefællesskab

En fordel ved de digitale grupper er, at fordi udvalget er så stort, er der mulighed for at finde en helt specifik gruppe med de samme behov som en selv.

»Det gælder for eksempel, hvis man har et barn, der er født for tidligt, har et barn, der lider af en sjælden sygdom eller lignende,« forklarer Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk.

Dermed kan man få oplevelsen af ikke at stå alene med sjældne problematikker. Og den opgave kan den traditionelle mødregruppe ikke nødvendigvis løse.

»Hvis man for eksempel har et barn med en sjælden sygdom, så kan det være rart at drøfte dette med ligesindede. Nogle gange kan man drage nytte af andres viden og erfaringer, finde viden om rettigheder, muligheder, behandlingsmuligheder og så videre i forhold til den situation, man står i, så man ikke selv behøver undersøge alt fra bunden,« siger Helen Lyng Hansen.

Et digitalt frirum til at dele usikkerhed

Mødregruppen er et rum til at samles om baby, bleer og problemer. Men nogle kan have oplevelsen af, at de ikke lever op til de andre nybagte mødres ”perfekte” liv, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.

»Det, der ofte sker i den almindelige mødregruppe, er, at der går almindelig konkurrence i den som i alle mulige andre sammenhænge. Det kan være svært for nogle, hvis de ikke synes, at de slår til. Hvis man i forvejen tror, at man er den, der har bagt de dårligste boller, bor det grimmeste sted og ikke synes, at man har samme overskud som de andre i gruppen, så har man måske ikke lyst til at sige, at man heller ikke kan få barnet til at sove,« siger Birthe Linddal.

Titusinder af nybagte mødre deltager i mødregrupper. Tidligere foregik det fysisk i mindre grupper, der mødtes i privatehjem, men i dag finder mange forældre svar på deres spørgsmål og tvivl i onlinegrupper på nettet og Facebook. Arkivfoto

Derfor kan det virke befriende at få afløb for de problemer, man kan være flov over, eller de spørgsmål, som kan virke banale, i en gruppe på nettet, hvor man ikke skal forholde sig til det personlige eller sociale.

»Man kan sidde og lytte med hos nogle andre. Der er faktisk mange, der ikke har det godt med at stille spørgsmålene i en social sammenhæng. Det er et forum, der gør det lettere for flere at komme til, fordi dit spørgsmål ikke kommer til at handle om dig som person. De nye fora giver nogle nye mennesker mulighed for at komme i spil – og vise en usikkerhed, som kan være svær i den virkelige verden,« forklarer sociolog Birthe Linddal.

Digitale mødregrupper stiller større krav til den kritiske sans

En af farerne ved de digitale grupper er, at det let kan blive endnu en tidsrøver i hverdagen. For der er altid liiiige kommet et nyt opslag eller en debat, man kan følge med i.

»Man bruger alt for meget tid på at hænge i sådan et forum, og hvor meget reel viden får man egentlig? Det er en tidsrøver uden lige,« siger fremtidsforsker Birthe Linddal.

Hun mener ikke, at de digitale grupper kommer til at erstatte den traditionelle mødregruppe. De fleste vil højst sandsynligt bruge de digitale grupper som et supplement, siger hun.

Sygeplejerske og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen deler den opfattelse. På nettet er der nemlig ikke nogen grænser for, hvem der kan udtale sig og komme med mere eller mindre gode råd.

»Udfordringen er, at man ofte ikke kender afsenderen, og derfor skal man være opmærksom på, at man ikke altid ved, om der er belæg for det, man læser. Det er vigtigt, at man læser med en kritisk sans, og er man i tvivl, så bør man altid spørge sin sundhedsplejerske eller læge – eller hvem der nu kan være en relevant fagperson at inddrage i den pågældende situation,« siger Helen Lyng Hansen.

Jo flere valgmuligheder, jo sværere

I den massive mængde af information, svar og holdninger i de digitale grupper, kan man konstant blive præsenteret for nye metoder. Og så opstår den fare, at man måske begynder at sætte spørgsmålstegn ved de metoder, der ellers har virket helt fint indtil nu.

»Man bliver hele tiden inspireret til at gøre tingene på nye måder – selv om man egentlig gik og hyggede sig med sin egen måde. Måske opstår der pludselig et krav om, at ens barn bør og skal have fodmassage, selv om det hele faktisk gik ganske udmærket uden,« siger Birthe Linddal som et tænkt eksempel.

Jo flere valgmuligheder man har, jo mere er man også nødt til at vælge fra.

Men hvad betyder det i sidste ende? Er de mange digitale grupper, som flyder over med mere eller mindre troværdig information, en stressfaktor, som føjes til forældres hverdag? Eller er det et kærkomment åndehul og et målrettet spørgeforum?

»Om forældre stresser over meget information, afhænger helt af situationen. Nogle gange kan det give ro at opleve, at ”mange andre har det som os, så det er ikke, fordi der er noget galt med os eller med vores barn, lige nu er nok bare en svær periode”,« siger sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og tilføjer:

»Andre gange kan det godt give stress, hvis man oplever, at andre forældre for eksempel virker til at have mere tid, børnene sover rigtig godt, der er tid til hjemmelavede økologiske retter, nystrøgede skjorter, en løbetur og så videre, og man så selv synes, det er svært at nå det hele.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.