Mød arvtagerne efter curlingforældrene: Den oplyste Google-generation skal tro mere på sig selv

Der er blevet talt meget om curlingbørn og curlingforældre i de seneste 20 år. Nu træder den næste forældregeneration ind på scenen.

Artiklens øverste billede
»Når vi snakker så meget om curlingforældre, afspejler det en italesættelse af, at forældre ikke er autoritære mere, og det er jo sådan set en positiv udvikling. For både lovgivningsmæssigt og på mange andre områder er børn inddraget i den samfundsmæssige proces ligesom alle andre befolkningsgrupper i dag,« fortæller børnepsykolog Grethe Müller-Kragh. Foto: Jonathan Hayward

De baner vejen for de små poder, børster forhindringerne væk og klager, hvis ikke tingene går efter det lille vidunders hoved. Curlingforældrene er blevet debatteret lystigt i de seneste 20 år.

Men hvad så nu? Har den efterfølgende forældregeneration lært noget af det massive fokus på de overbeskyttende curlingforældre og de forkælede curlingbørn?

»Hvis man skal sætte nogle ord på den næste forældregeneration, så er de ekstremt bevidste og oplyste. De er meget oplyste om det, som curlingforældrene måske kun famlede efter. Der kender de kommende bevidste forældre faktisk årsagerne til at gå i en bestemt retning, og de har sørget for at finde de helt rigtige bøger og den rigtige lærer,« siger sociolog Anne Dencker Bædkel fra Institut for Fremtidsforskning.

Anne Dencker Bædkel mener, at nogle af tendenserne, som prægede curlingforældre, vil fortsætte og forstærkes – men på et meget mere oplyst grundlag.

For skrap eller for slap?

Familievejleder Lola Jensen er overordnet set meget fortrøstningsfuld, når hun ser på forældre i dag. De vil deres børn det absolut bedste – og hvis man skal pege på et problem, så er det lige præcis målet om at være så god som muligt.

Lola Jensen mener nemlig, at forældre i dag kommer til at sætte barren for højt.

»Den der 100 procent perfekte forældre-fornemmelse, som man prøver at google sig frem til sikkerheden af, den kløjes man i. Derfor kniber det, fordi man hele tiden rammes af præstationsangst,« siger familievejlederen.

Er det, jeg gør, nu nok? Kunne man gøre det anderledes? Måske er den metode alligevel ikke den rigtige? Min mor har nok ret. Måske har hun ikke ret alligevel.

Der er alle de rigtige intentioner, men de risikerer at drukne i tvivl og for mange muligheder, mener Lola Jensen:

»Så har de lige googlet sig frem til en ny måde at gøre det på. Eller også er der nogen, der har fundet en ny måde at give børnene mad på, ny søvnforskning, en ny udtalelse om, at man skal være sådan over for sine børn – så er jeg nok for skrap eller for eftergivende. De kan blive ved at finde modsatrettede argumenter,« siger Lola Jensen og konkluderer:

»Det gør, at når jeg kigger på handlingen, så udebliver den eller går tabt.«

Det individuelle væsen

Børn er ikke bare børn.

I dag er det en almindelig opfattelse, at læringsmetoder, opdragelse og kommunikation, der passer godt til et barn, ikke nødvendigvis er det mest optimale til et andet barn.

»Meget af det, man kan lægge som årsag til det, man kalder curlingforældre, er, at der er sket mere individualisering i samfundet, som har fordret, at man også ser børnene som individer,« forklarer Anne Dencker Bædkel.

Individualisering er en af de megatrends, som fortsætter over lang tid og kan antage forskellige former. Vi ser altså stadig – og måske endda i stigende grad – børn blive set som individer, der skal have en behandling og opdragelse, der er tilpasset dem.

Der er kommet begreber, som skal beskrive forskellige måder at være på – og at være barn på: fra særligt sensitive til introverte og ekstroverte.

Nærhed er vigtigst

Børnepsykolog Grethe Müller-Kragh er enig i, at det er ændringer i samfundet, som har givet grobund for begrebet curlingforældre, som dukkede op første gang omkring årtusindskiftet.

»Når vi snakker så meget om curlingforældre, afspejler det en italesættelse af, at forældre ikke er autoritære mere, og det er jo sådan set en positiv udvikling. For både lovgivningsmæssigt og på mange andre områder er børn inddraget i den samfundsmæssige proces ligesom alle andre befolkningsgrupper i dag,« fortæller børnepsykolog Grethe Müller-Kragh.

For forældregenerationen, der følger efter, er det frem for alt vigtigt at prioritere nærhed i opdragelsen. Man tager udgangspunkt i barnet og træffer bevidste valg på grundlag af netop det barns behov.

»Jeg tror, at nærhed til barnet bliver vigtigere end nogensinde før. Nærhed i opdragelsen og bevidsthed i opdragelsen. Altså at man er bevidst om, hvad man gør. Der er ikke noget, der er tilfældigt i opdragelsen,« siger sociolog og fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel.

De bevidste og belæste forældre

Forældrene accepterer ikke længere blindt læreren eller skolen som en autoritet. Hvis man kan bidrage, hjælpe, kommentere eller påvirke det miljø, barnet befinder sig i, så gør man det gerne.

»Man interesserer sig mere end nogensinde før for teori om børneopdragelse, teori om læring og om, hvordan skoler og klasseværelser skal se ud. Man går ind og påvirker barnets miljø, hvis man har en ekspertise,« siger sociolog Anne Dencker Bædkel.

Hvis man for eksempel er indretningsarkitekt, så kommenterer og hjælper man gerne skolen med at indrette børnenes klasseværelse eller forsøger at sikre det bedste indeklima, forklarer Anne Dencker Bædkel.

»Så det er meget oplyste, uddannede og bevidste forældre. Det har ikke noget at gøre med at være højt uddannet, for det er i alle samfundslag, at der er den bevidsthed om børn som små, meget forskellige væsner, som skal opdrages, næres og behandles på forskellige måder,« siger hun.

Kildekritikken skal findes frem

Det andet aspekt af de bevidste forældre er ifølge sociolog og fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel, at vi kommer til at se en forældregeneration, der bliver mere kildekritisk.

»Der har været mange antivaccine og popdiæter, og det er nok kommet fra nogle mennesker, som ikke har været kildekritiske nok. Den generation, der bliver forældre lige om lidt, vil nok være lidt mere kildekritiske,« siger hun.

Hun tilføjer, at hun heldigvis også oplever, at børn og unge i folkeskolen er rimelig kildekritiske. Noget, der ikke tidligere har været så nødvendigt, som efter internettet kom til med sine overvældende mængder af information, som kan deles og spredes af gud og hvermand.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.