Psykolog: »Vores forhold forliser, fordi vi er analfabeter i kærlighed«

Er det egentlig overhovedet et problem, at så få af os søger professionel hjælp til vores forhold?

»Ja, det er et problem, at så få opsøger professionel hjælp – og det af to grunde. For det første kan vi se, at det virker at modtage hjælp, hvilket vores nyeste forskningsprojekt Par-tjek viser. For det andet kan vi konstatere, at rigtig mange af dem, der IKKE søger hjælp, ender med at gå fra hinanden eller have det meget svært.«

I forskningsprojektet Par-tjek, som Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet har lavet sammen, blev 233 par undersøgt, og resultaterne herfra viser, at parrenes tre største bekymringer omkring forholdet var, at man ikke havde nok kvalitetstid sammen, ens sexliv og stress.

»Og det er reelle bekymringer, for anden forskning viser, at kurven for partilfredsheden falder betydeligt over 10 år – med udslag i årene, hvor parrene får børn. Det, der går galt i selve forholdet, er, at parrene ikke længere føler sig følelsesmæssigt forbundet. De oplever et tab af den helt nødvendige følelsesmæssige intimitet. Det tab sker over længere tid, når man ikke lykkes med at dele sårbare perspektiver med hinanden, så man føler sig set og forstået. Hvis kommunikationen mellem parrene er vanskelig over for lang tid, mister mange troen på forholdet og lysten til at fortsætte,« forklarer Mattias Due, psykolog, forfatter og parforholdsekspert ved Center for Familieudvikling.

Hvorfor kan vi ikke finde ud af den nødvendige kommunikation?

»Det er per definition svært at leve tæt på et andet menneske og dele alt fra tanker om børn til hverdag og seksualitet. Få af os er trænet i, hvordan man gør det her. Vi har jo alle sammen gået i skole i mange år, hvor vi har lært og trænet i at tale engelsk samt regne og stave og så videre. Men vi har ikke fået træning i, hvordan man er en konstruktiv og kærlig partner. Hvis vi fik det, vil jeg tro, at skilsmissetallene var noget lavere. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så er vi analfabeter i forhold til, hvordan man praktiserer kærlighed. Vi er gode til at forelske os, men dårlige til at elske.«

Er det ikke at gøre ting sværere, end de er? Er vi ikke alle født med evnen til at elske?

»Alle kan elske, hvis du definerer det som en følelse. Men hvis du definerer det som en gøren og en adfærd, så er det ikke alle, der har lige udviklede evner. Mange har ikke lært at udleve kærlighed på en konstruktiv måde. Hvis man bliver presset i sit forhold, kan det være, at man ikke kan finde ud af andet end at give udtryk for det på en aggressiv måde – man har ikke lært at fortælle om, hvad der ligger bag det aggressive udtryk. Eller man har ikke lært at være nysgerrig på, hvad det er, den anden mener, når han eller hun reagerer på en måde, vi ikke forstår. Mange har heller ikke lært, hvordan man affektregulerer sig selv og sin partner, når man er presset. Og så er der rigtig mange, der ikke har lært, hvad der faktisk er realistisk at forvente sig af et forhold.«

Men alligevel: Er vi ligefrem analfabeter udi kærlighed ...?

»Med analfabetdutrykket mener jeg ikke, at alle er uduelige, men jeg bruger det karikerede udtryk for at understrege pointen om, at der er meget, vi ikke er trænede i og ikke ved så meget om. Mange har ikke lært, hvordan et modent og velfungerende parforhold ser ud. For de er opvokset i en familie, hvor forældrene ikke har kunnet bruges som rollemodeller eller gode forbilleder. Hvis man kommer fra en barndom i et forlist ægteskab eller er opvokset med, at far og mor ikke var særligt søde ved hinanden, så har man dårlige forudsætninger for at vide, hvordan man skaber et sundt og godt parforhold – for man har ikke set det i sin opvækst.«

Er det ligefrem sådan, at skilsmisser afføder skilsmisser – hvis mine forældre er skilt, bliver jeg sikkert også skilt?

»Ja. Desværre viser statistikken, at der er større risiko for at blive skilt, hvis ens forældre er blevet skilt.«

Mattias Due understreger, at danskerne er blevet bedre til at søge hjælp til at hele deres parforhold.

»Der er en positiv bevægelse i den retning,« siger han, men tilføjer samtidig, at der er to faktorer, der stadig holder os tilbage:

Hvad gør folk så? Sidder med hænderne i skødet og venter på, det siver ud eller går til clairvoyant eller hvad …?

»Mange prøver jo virkelig at løse det, og de forsøger at diskutere problemerne hjemme i stuen. Men de sidder ofte fast i samme dårlige dynamikker og kommunikationsmønstre, og så opstår der frustration og håbløshed. Vi ved, at 95 procent af os ikke søger hjælp til at redde vores forhold, og når man så ser på, hvor mange der går fra hinanden, så er det virkelig få, som når at få hjælp.«

»Desuden kommer mange alt for sent, når de så kommer. Det, der indledes som parterapi, bliver ofte til tvivlsterapi eller skilsmisserådgivning, fordi folk er kommet for sent. Men det er ikke det samme som, at folk ikke prøver at løse det. De kæmper hver på sin måde, men problemet er, at mange gentager det samme drama aften efter aften og uge efter uge uden at få hjælp eller inspiration udefra – fra bøger, kurser eller terapi. Så man rykker sig ikke rigtigt.«

Hvorfor kan vi ikke finde ud af selv at løse problemerne i vores forhold?

»Man er nødt til at lære noget nyt eller få hjælp og inspiration til at håndtere mønstrene på andre måder. Her er det ofte nødvendigt med ekstern hjælp i form af en bog, et parkursus, et Par-tjek eller lignende. Altså professionel hjælp, som hjælper til at ændre den dynamik, man er fastlåst i. Det vigtige er altså, uanset om man læser en bog eller får professionel hjælp, at få blik for at håndtere udfordringerne anderledes. Først når vi begynder at se vores mønstre på ny måde og får hjælp til at håndtere vores følelser anderledes, får vi mulighed for at føle os forstået og forbundne til hinanden som par igen. For at give et billede på det, så fungerer det på samme måde, som hvis du har en bil, der ikke fungerer optimalt.«

Det siger forskningen om vores parforhold

Tea Trillingsgaard, lektor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, giver svar:

Vi har det svært: Ifølge Danmarks Statistik ender 48,7 procent af alle ægteskaber i skilsmisse.

I en befolkningsundersøgelse, foretaget af blandt andre Tea Trillingsgaard, angav 14 procent af danskerne, at de inden for det seneste år havde haft en krise i forholdet. En krise var defineret som at have haft en eller flere alvorlige samtaler om at opløse forholdet og/eller have haft en eller flere alvorlige samtaler, hvor utroskab blev afsløret.

Vi søger ikke hjælp: I samme undersøgelse fandt forskerne, at 93 procent af dem, som svarede på spørgeskemaet, aldrig havde søgt parterapi eller parrådgivning om et problem i deres parforhold.

Kilde: Tea Trillingsgaard, Cand. psych, ph.d og lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

Mattias Due fortsætter sammenligningen mellem parforhold og en bil, man fortsætter med at køre i, selvom den har en defekt.

»Til sidst brænder den sammen. Derfor er det en god ide at få en mekaniker ind over i tide. På samme måde har folk en tendens til at køre videre med et dysfunktionelt forhold eller en defekt. Og des længere man kører videre, des større risiko for at brænde sammen. Des tidligere man får repareret på defekten, des mindre risiko for at forholdet brænder sammen. De fleste ville jo tage til mekaniker, for de vil ikke køre i en defekt bil. Men det er, som om vi ikke for alvor har taget den logik til os, når det angår parforholdet, for vi har en idé om, at man skal klare det selv.«

Hvad kan Par-tjek, som I tilbyder, som gængs parterapi ikke kan?

»Dels er det evidensbaseret – dvs. at det har dokumentet effekt. Det andet er, at det er tænkt forebyggende og vedligeholdende, hvor parterapi mere er tænkt som behandling. Desuden er Par-tjek også mere tids- og prisvenligt, da der kun er tale om to samtaler. Men jeg ser ikke de to former som konkurrerende. De kan supplere hinanden. Man behøver jo ikke tage et længere parterapiforløb, hvis man kun har været sammen i fire år og har det godt, men det kan give god mening at tage et Par-tjek. Sidenhen kan man tage et terapeutisk forløb, hvis man får det sværere,« forklarer parterapeuten fra Aarhus.

Han fremhæver også, at Par-tjek fokuserer på de ressourcer og positive ting, der stadig er i parforholdet.

»Det er opløftende for mange at opdage eller genopdage alt det gode, forholdet også indeholder. Vi mennesker har nemlig en tendens til med tiden at glemme de positive ting og det gode, den anden bidrager med. Det at få et mere positivt blik på den anden og forholdet kan være med til at styrke taknemmeligheden og tilfredsheden i forholdet,« siger Mattias Due.

Hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det selv? Hvis jeg og min partner tog en parsnak to gange om året, kunne vi jo spare pengene.

»Hvis folk kan gøre det af sig selv, støtter jeg fuldt ud det. Der er bare to udfordringer knyttet til det. Erfaringer viser, at der er langt større risiko for, at man ikke får det gjort, når der ikke er en tredje part, som man er forpligtet over for. Det andet er, at man som regel bliver blind for egne mønstre og dynamikker. Den tredje person kan qua sin faglighed se ting udefra og gøre en opmærksom på ting, man ikke selv er opmærksom på.«

At gå til et Par-tjek er ikke et mål i sig selv, understreger Mattias Due, men ud fra en betragtning om, at folk har svært ved at løse problemerne selv, giver det mening at tage et Par-tjek engang imellem – f.eks. en gang om året eller hvert andet, mener han.

»Du kan sammenligne det med det at gå til tandlægen en gang imellem. Når vi gør det, forhindrer vi, at små huller vokser sig store, og vi bliver inspireret til at passe bedre på vores tænder.«

Det ville også give gang i maskinen hos jer, hvis flere søgte parterapi – er Par-tjek en indkøring til det, fordi det ikke lyder lige så farligt?

»Man kan godt kalde Par-tjek for parterapi light eller en appetizer. I forskningsprojektet mødte flere op og troede, at det var lidt farligt. Men de fik nedbrudt nogle fordomme og fik hermed en forøget motivation til at opsøge parterapi, hvis de får brug for det. Der ligger dog ikke et økonomisk incitament bag projektet. Vi er en nonprofitorganisation, der gør det her, fordi vores ambition er at hjælpe par og familier til større tryghed og trivsel. Både for parrets skyld og for deres børn. Og vi kan vitterligt konstatere, at parforholdet er meget vigtigt for vores generelle trivsel, men at det netop også er rigtig, rigtig svært for mange at få til at lykkes. Derfor giver det mening at få hjælp og inspiration i tide – mens man fortsat elsker hinanden.«