Sådan vælger du den korteste kø i supermarkedet

Pressede kasseansatte, stregkoder, der ikke virker og kunder, som tager sig alt god tid. Ja, en indkøbstur kan godt være frustrerende.

Artiklens øverste billede
Det kan godt tage lang tid at købe ind. Men enkelte regler kan gøre dine indkøbsture hurtigere. Foto: Thomas Borberg

I alt kommer du formentlig til at bruge mellem en og seks måneder af dit liv på at stå i kø i supermarkedet.

Indkøb kan indimellem være en langsommelig proces, når vedkomne foran skal have vejet frugt, lige have en flaske eller nogle smøger fra baghylden, eller bare er længe om at få lagt varerne op på kassens bånd.

Det kan også være kassemedarbejderen den er gal med - der bliver brugt mere tid på at snakke end at scanne varer.

Og nå ja - ens egen kø virker altid som den mest langsomme.

Men der er hjælp at hente, og få regler kan faktisk gøre det nemmere at vælge kassen, som du hurtigst kommer igennem.

1. Stil dig bag ved en kunde med en fyldt indkøbsvogn

Ofte kan ens mavefornemmelse være til gavn for en, men i supermarkedet er det en helt anden snak. Står valget mellem en kø med seks personer med få varer eller en kø med to fyldte indkøbsvogne, vil man typisk vælge det første.

Men det lad være med det, fortæller Dan Meyer til New York Times. Han er formand for matematikinstituttet Desmos.

»Hver person kræver en bestemt mængde tid til at sige hej, betale, siger farvel og komme af vejen,« lyder det fra Dan Meyer.

Gennemsnitligt tager ovenstående 41 sekunder pr. kunde at få overstået, mens hver scannede vare tager ca. tre sekunder oveni.

Derfor kan køen med færrest kunder bedre betale sig, selvom de har flest varer.

2. Vælg køen til venstre

Langt de fleste mennesker er højrehåndet. Derfor er der også en tendens til, at størstedelen stiller sig over i køen til højre, da det er mere belejligt at få varerne op på båndet. Det fortæller Robert Samuel til Daily Mail. Robert Samuel står bag Same Ole Line Dudes - en virksomhed i USA, som tilbyder en noget kuriøs service - at stå i kø for folk.

I gennemsnit bruger et menneske mellem en og seks måneder af sit liv på at stå i kø i supermarkedet. Foto: Jens Panduro.

3. Vælg den kvindelige kassemedarbejder

Ifølge Samuel kan det også bedre betale sig at stille sig i kø, hvis der sidder en kvinde bag kassen.

»Det her virker måske sexistisk, men jeg kan bedst lide kvindelige kassemedarbejdere,« siger Robert Samuel ifølge Daily Mail.

»Min erfaring er, at de er hurtigst til at registrere transaktioner og ekspedere.«

Uanset hvad hjælper det at være på forkant med, hvilken medarbejder der lader til at være mest effektiv i sit arbejde. Her er det også vigtigt at være opmærksom på, om kasseekspedienten er snakkesaglig, siger professor i psykologi, A.J Marsden til New York Times.

4. Hold øje med kunderne foran dig og deres varer

En ældre person, der har købt frugt og grønsager i massevis, er væsentlig længere tid om at få afsluttet sit køb. Alder og varetype har en indvirkning på, hvor hurtigt det går i supermarkedskøen, fortæller A.J. Marsden.

Kunder, der er oppe i årene, kan være længere tid om at få løftet varerne op på kassebåndet, men også være langsommere ved betalingen, eksempelvis hvis der skal betales med kreditkort.

Desuden bliver ventetiden kortere, hvis personen foran har få slags varer, men mange af dem. Tænk eksempelvis på sodavand. Her vil det tage et splitsekund at scanne seks ens flasker, fremfor at skulle have seks forskellige varer igennem.

5. Hold dig til køer, der fører til flere kasser

Selvom det er de færreste supermarkeder, hvor det er muligt, er der tid at hente ved at stille sig i en kø, der fører til flere kasser. Det viser studier foretaget af matematik og statistik professor, Douglas E. Norton. Ventetiden er tre gange så lang ved at have tre enkeltstående køer til tre forskellige kasser, end hvis der blot er en kø til alle tre kasser, skriver New York Times.

Følger du disse regler, er der en god chance for, at du sparer en del minutter i dit lokale supermarked.

Men husk nu også, at du også kan gøre dit for at minimere ventetiden, eksempelvis ved at placere dine varer, så stregkoden vender op mod ekspedienten, når du skal til at betale.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.