Find ro til din opgave i storrumskontoret

Halvdelen af de ansatte i åbne kontorer er utilfredse med de fysiske rammer på arbejdspladsen. Det kan være en god idé at diskutere miljøet.

Artiklens øverste billede
I en ny undersøgelse foretaget af HK Privat svarer omkring halvdelen af medlemmerne, der arbejder i storrumskontorer, at de er utilfredse med kontorløsningen og hellere ville arbejde på et kontor med færre kolleger. Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen

Det har længe været populært blandt landets større virksomheder at placere de ansatte i storrumskontorer, hvor man let kan dele viden fra medarbejder til medarbejder i det åbne rum.

Men de store kontorløsninger er ikke specielt populære blandt lønmodtagerne. I en ny undersøgelse foretaget af HK Privat svarer omkring halvdelen af medlemmerne, der arbejder i storrumskontorer, at de er utilfredse med kontorløsningen og hellere ville arbejde på et kontor med færre kolleger.

- Efterhånden er der klar viden om, at storrumskontorer generelt nedsætter produktiviteten. Selvfølgelig er der mulighed for vidensdeling i de åbne rum, men det opvejer ikke den produktivitetsnedgang man oplever, når man bliver forstyrret af andre, siger professer i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet, Peter Hasle.

Og som menig medarbejder kan man med god samvittighed gå til chefen, hvis man mener, at man bliver forstyrret i sit kontormiljø. Det er nemlig ikke ubetinget en god idé med store kontorrum, og det er ikke alle medarbejdere, der trives i det, forklarer Hasle.

Han mener, at kommunikationen af problemet er vigtig, da det er de færreste af os, der har indflydelse på de rammer, vi arbejder i. Ifølge undersøgelsen fra HK Privat har kun 13 procent af medlemmerne indflydelse på, hvilken slags kontor de arbejder i og for ansatte, der sidder i storrumskontor, er det blot 3 procent der har haft indflydelse på beslutningen.

Men hvis du er utilfreds med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du lader enten din arbejdsmiljørepræsentant eller din nærmeste leder vide det.

- Man bliver nødt til at få taget hul på snakken og få fortalt om sine oplevelser. Man kan starte med at tale med sine kolleger om det og så få lagt op til en evaluering af storrumskontorerne, siger June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat.

Ifølge June Halvorsen er det vigtigt at en eventuel samtale eller møde om arbejdsmiljøet bliver holdt i en gode tone. Man må respektere, at folk har forskellige opfattelser og forhold til, hvordan en arbejdsdag skal forløbe.

Hun peger desuden på, at man som menig medarbejder har mulighed for at give sin mening til kende igennem arbejdspladsvurderingen, og ellers kan man på arbejdspladsen lave nogle aftaler om, hvor meget man må forstyrre, og hvornår man må forstyrre.

- Man kan eventuelt indføre et system, hvor man med et lille skilt indikerer, om man vil forstyrres, eller om man har brug for ro til fordybelse, råder June Halvorsen.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.