Derfor er kvinder mere seksuelle i bestemte samfund

Kvinders sexlyst kan variere på tværs af landegrænser og samfundsmodeller. Der er særligt to ting, der er afgørende for, hvordan kvinder forholder sig til sex.

Artiklens øverste billede
Der er sket en markant erotisk ligestilling mellem kønnene i takt med den sociale udligning, lyder det fra både en sexolog og en professor i sexologi. Foto: Ruben Scott

Engang gik kvinderne hjemme og passede huset og børnene, mens mændene gik på arbejde for at skaffe penge til husleje og mad. Mad, som kvinden med største selvfølge sørgede for at tilberede til de sultne munde rundt om middagsbordet.

Forståelsen, oplevelsen og håndteringen af sex har altid en tid og et sted, og seksuelle normer og idealer ændrer sig fra samfund til samfund og fra én historisk epoke til en anden.

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

Kvinderollen er i dag en ganske anden. Kvinderne har indtaget arbejdsmarkedet, ligesom der ikke er noget overraskende i, at der findes professionelle, kvindelige sportsudøvere på absolut topplan.

Omvendt er det nu helt normalt, at manden går i køkkenet eller henter børnene i vuggestuen.

Sideløbende med den øgede ligestilling på arbejdsmarkedet har den seksuelle frigørelse vundet frem. Og særligt den kvindelige seksualitet, som traditionelt har været mere nedtonet, begynder til forveksling at ligne den mandlige.

Den kvindelige seksualitet har taget en større rutsjebanetur end den mandlige, i hvert fald hvis man ser på et samfund som det danske. Hvor der tidligere var en forventning om, at det var manden, der tog initiativ til sex, så er det i dag også kvinden, og sex og lyst bliver diskuteret lige så lystigt i venindegruppen som i vennegruppen.

Men er seksualiteten ikke biologisk forankret? Eller bliver den påvirket af samfund, kultur eller tradition?

Seksualitet er i allerhøjeste grad en socialt og kulturelt forankret størrelse, både for kvinder og for mænd, mener Christian Graugaard, som er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

I samfund, hvor kvinders lyst bliver anset for farlig eller patologisk, bliver den typisk også undertrykt og oplevet som ækel af den enkelte kvinde.

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

»Forståelsen, oplevelsen og håndteringen af sex har altid en tid og et sted, og seksuelle normer og idealer ændrer sig fra samfund til samfund og fra én historisk epoke til en anden. Den samfundsmæssige kontekst sætter rammen for vores seksuelle selvforståelse og adfærd, og det gælder naturligvis også for lysten,« forklarer han.

Ligestillingen på arbejdsmarkedet såvel som det, man kan kalde dens seksuelle ligestilling, har altså også påvirket kvindernes sexlyst, fordi samfundets normer spiller ind på selvopfattelsen og kvindernes egen oplevelse af sex som noget naturligt eller noget forbudt.

»I samfund, hvor kvinders lyst bliver anset for farlig eller patologisk, bliver den typisk også undertrykt og oplevet som ækel af den enkelte kvinde. Seksualiteten bevæger sig. Den er naturlig og kulturlig på samme tid,« uddyber Christian Graugaard.

Det betyder altså, at seksualitet og sexlyst varierer på tværs af landegrænser, kulturer, samfundsmodeller og måske endda politiske idealer.

Konkurrence sætter skub i lysten

I Danmark er både mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Både fordi det kan være svært at få familiens husholdning til at løbe rundt uden to indkomster, men også fordi både kvinder og mænd har karriereambitioner. Det sætter også sine spor på seksualiteten.

I takt med moderniseringen af det danske samfund er der sket en stadig social udligning mellem kønnene. Og parallelt med den har vi set en markant erotisk ligestilling, mener Christian Graugaard.

»Siden mellemkrigstiden har kvinder tilbageerobret retten til deres egen krop, seksualitet og forplantning, og det har betydet, at kvinders og mænds seksuelle adfærd har tilnærmet sig hinanden. Eller rettere: At kvinder på en række områder har tilnærmet sig mænd,« siger Christian Graugaard og fortsætter:

Siden mellemkrigstiden har kvinder tilbageerobret retten til deres egen krop, seksualitet og forplantning, og det har betydet, at kvinders og mænds seksuelle adfærd har tilnærmet sig hinanden. Eller rettere: At kvinder på en række områder har tilnærmet sig mænd

Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

»Det ses tydeligt, hvis man sammenligner ældre og yngre generationer af danskere, hvor tidligere tiders massive kønsforskelle i eksempelvis debutalder og partnerantal er helt forsvundet.«

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har ifølge antropologen Elizabeth Cashdan også fået følger for seksualiteten på en anden og mere biologisk facon end normer og traditioner.

Arbejdsmarkedet er nemlig et konkurrencepræget miljø – og øget konkurrence medfører øget produktion af hormonet testosteron. Det er også kendt som det mandlige kønshormon, og selvom det altså ikke betyder, at kvinderne pludselig begynder at døje med skægvækst eller dybe stemmer, så kan det godt sætte sit præg på den seksuelle drift, siger sexolog Mille Idehen.

»Der er generelt en masse forskellige livsstilsaspekter, som kan påvirke produktionen af en række hormoner, der har betydning for seksualiteten. Testosteron har betydning for både mænd og kvinders seksualitet. Et højt testosteronniveau fører hos både mænd og kvinder til en mere offensiv seksualadfærd – altså en større sandsynlighed for, at man tager initiativ til sex, opsøger potentielle partnere, stiller krav om tilfredsstillelse og så videre,« forklarer Mille Idehen.

Spørger man læge og professor i sexologi Christian Graugaard, er påvirkningen fra testosteron ikke uden betydning. Men han mener samtidig ikke, at man alene kan forklare udviklingen af den kvindelige seksualitet og kvinders sexlyst med det ene hormon.

»Som sagt er seksualitet altid et subtilt samspil mellem fysiologiske og sociale kræfter, så samfundsudviklingen kan sagtens have gjort noget rent fysisk ved vores krop. Men jeg tvivler nu på, at en så kompleks historisk udvikling kan koges ned til ét enkelt hormon. Jeg tror, vi skal tænke en del mere ambitiøst,« siger Christian Graugaard.

Undertrykt sexlyst

Sexolog Mille Idehen mener, at samfundets indflydelse og påvirkning af seksualiteten lige så meget kommer til udtryk i form af, hvor meget seksualiteten undertrykkes.

For 100 år siden var kvinders lyst ikke noget, man talte om - overhovedet. Man dyrkede en forestilling om, at kvinder først og fremmest havde et behov for at blive mødre, så det var kun anerkendt og accepteret, at kvinder dyrkede sex med det formål at blive gravide.

Mille Idehen, sexolog.

»For 100 år siden var kvinders lyst ikke noget, man talte om - overhovedet. Man dyrkede en forestilling om, at kvinder først og fremmest havde et behov for at blive mødre, så det var kun anerkendt og accepteret, at kvinder dyrkede sex med det formål at blive gravide. Sex for fornøjelsens skyld var ekstremt tabubelagt for kvindernes vedkommende, så enlige kvinder, som udtrykte seksuelle behov, og gifte kvinder, som havde mere sexlyst end deres mænd, blev betragtet som tøjter, sindssyge, hysteriske eller umoralske,« fortæller Mille Idehen.

Sex skulle efter datidens normer altså dyrkes med det ene formål at få børn, og det betød også, at eksempelvis analsex og oralsex blev tabu og fordømt moralsk, fordi det ikke kunne føre til graviditet og altså var udtryk for, at man dyrkede sex af andre mere promiskuøse årsager.

Når eksempelvis kvinderne er vokset op med, at sexlyst ikke nødvendigvis er noget, der skal undertrykkes, hvis ikke det er direkte forbundet med ønsket om en graviditet, så er der ikke samme fordømmelse eller behov for at undertrykke sin lyst som noget forkert.

Det har dog stadig sat nogle historiske spor på opfattelsen af seksualitet.

»Vi ser fortsat reminiscenser af en tid, hvor kvinders seksualitet har været mere undertrykt end mænds. Det er for eksempel fortsat i dag mere tabubelagt at være en kvinde, som foretrækker mange og skiftende partnere, end det er at være en mand med mange skiftende partnere,« forklarer Mille Idehen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.