Langt fra typehus: Er dette Sønderjyllands mest finurlige bolig?

Et af Danmarks mere finurlige huse er for øjeblikket til salg. Her bliver man budt velkommen af løver, toilettet er beklædt med blomster, og i haven står Frihedsgudinden.

Artiklens øverste billede
Huset i Sønderjylland ligger på en knap 6.000 kvm stor grund. Fotos: Matador

De fleste vil nok tage til New York for at se Frihedsgudinden og besøge Graceland for at se en gitterport med indgraverede initialer.

Men i den store villa Hvidestenseje i Kruså, der blev udbudt til salg tidligere på året, er der ikke grund til at investere i flybilletterne.

Ejerne Erika og John Frank har nemlig samlet stribevis af verdens-klenodier og finurligheder, der næppe ses samlet noget andet sted.

Det skriver boligsiden Boliga.

De to bor bag en gitterport med et stort E og et stort J.

På deres gårdsplads står en globus med teksten: Home of the Frank Family.

I baghaven vogter Frihedsguiden, og er man i humør til en øl, er der flere haner i hjemmebaren, hvorfra der kan skænkes en fad.

»Da vi købte huset, var rammerne der. Det var vores drømmehjem, og det har det været siden. Vi har bare valgt en masse ting, som vi synes, passer godt ind i huset,« siger John Frank til Boliga.

Parret har nu sat det 585 kvm store hus, der ligger tæt på Flensborg Fjord, til salg for 8.995.000 kr.

Billardbordet og James Bond-døren er bare nogle af de unikke elementer, der er i villaen.

Og den nye køber skal være beredt på en villa, der også indvendigt rummer lidt af det meste.

I et af ejendommens ni værelser dominerer en vægreol, som ægteparret har fået specielt lavet til rummet. Mellem bøgerne på hylderne er der en dør.

Den er læder-polstret i Chesterfield-stilen - som den de fleste af os nok husker Bond, James Bond passere gennem mellem sine hyggelige møder med Moneypenny i forkontoret og sin chef, M's, kontor.

»Da jeg fik lavet reolen, synes jeg, at det ville se underligt ud med en lys dør. Så jeg fik den polstret. Det er egentlig ikke noget, jeg tænker så meget over. Vi vælger bare det, vi godt kan lide,« siger John Frank til Boliga.

Han og hustruen købte huset i 1995 for 2,5 mio. kr. og satte det til salg tidligere i år.

Du kan se mere til den finurlige bolig her

Kilde: Boliga.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.