Sådan kommer du bedst igennem overgangsalderen

Tit var dynen til at vride. Gennemblødt af hendes sved. Det vågnede hun selvfølgelig af, og så lå hun der, plaskvåd i natten med en kogende krop. Det gentog sig nat efter nat i de værste perioder.

Så stoppede det. En nat i januar. Fra den ene nat til den anden var det slut med svedige nætter og hedeture. Dorte Bang sov igen.

Dorte Bang - en 53-årige sygeplejerske med viltre krøller fra Humlebæk - ved en del om, hvad der kan foregå i sådan en kvindekrop. Hun er ikke i tvivl om, at hun er i fuld gang med sin overgangsalder. Ud over den afbrudte søvn, som hun har døjet med længe, mærker hun en masse kropslige og aldersmæssige ting i øjeblikket.

»Det har jo noget at gøre med, at østrogenet styrter ned af den sorte løjpe. Der skal arbejdes hårdere for at kunne det samme og få samme muskelstyrke. Spændstigheden i huden falder også, jeg kan jo putte creme på i en uendelighed. Nå ja, og så er der den her tendens til, at mavefedtet sætter sig,« forklarer hun og fortæller, at hun også har skåret sukkeret væk og desuden spiser et kosttilskud med rødkløver, som hun synes, hjælper hende i denne periode.

Hormonyoga hjalp mod svede-hedeture

For en generations tid siden, var overgangsalder noget, man gik til læge med nærmest per automatik. Overgangsalder blev af såvel kvinder som læger anset som noget på linje med en sygdom, og kuren var hormoner, som blev udskrevet per samme automatik.

En del har ændret sig, både i opfattelsen af overgangsalder og i brugen af det kvindelige hormon østrogen til behandling af overgangsalderens symptomer. Den er faldet markant, efter østrogentilskud er blevet sammenkædet direkte med forhøjet risiko for brystkræft.

Som følge her af, vil mange kvinder gerne undgå behandling med hormoner og søger naturlige alternativer. Det samme gjorde Dorte Bang. Hun er ikke afvisende over for hormoner, men hun ville afprøve alternative løsninger først.

Det blev 15 forskellige yogastillinger, som ændrede hendes søvnløse historie.

»Jeg havde hørt om det her hormonyoga, så jeg sprang på med det samme, da jeg så en workshop. Inden den intensive weekend-undervisning fik jeg tilsendt et helt A4ark med symptomer, man kunne opleve i forbindelse med overgangsalder, og jeg kunne sætte flueben i rigtig mange af dem.«

Dorte Bang og de syv andre deltagere havde en intensiv weekend i januar, hvor de lærte at lave de forskellige øvelser, og da Dorte Bang kom hjem efter den første aften, gik hun helt mørbanket i seng.

»Og så sov jeg bare. Den der gode, sammenhængende søvn. Det gjorde jeg også efter næste dag. Sådan er det fortsat.«

Hun er en aktiv kvinde, Dorte Bang, dyrker en del motion, og har lige så meget spræl i hverdagen, som der er i stemmen, når hun taler. Hun ved, at hvis noget skal virke, så er det med at holde ved. Især når det gælder yoga, for det kan være svært at huske og ramme de rigtige stillinger, synes hun. Så hun fortsatte med øvelserne hjemme på stuegulvet tre gange om ugen.

»Selv om mit søvnproblem har irriteret mig, så var jeg ikke klar over, hvor meget det har påvirket mig. Før nu. Det har jo indflydelse på alt andet i dit liv, det lægger sig som et slør hen over, alt hvad du foretager dig, hvis du ikke sover. Nu hvor jeg sover rigtig dejligt og ikke heder og sveder mere, er der fuldstændig ro i mit hoved og min krop. Åh, det er SÅ dejligt!«

Yoga fra Brasilien

Hormonyoga, som den Dorte Bang deltog i, går kort fortalt ud på, at du igennem åndedrætsteknik kombineret med bestemte yogastillinger masserer og strækker dine indre organer indefra. Metoden er udviklet i 1992 af den nu 88-årige brasilianske yogalærer Dinah Rodriques, som stadig rejser verden rundt og uddanner i sin særlige yogaform.

Hormonyogaen er sammensat med henblik på at påvirke de tre primære hormonproducerende kirtler – æggestokkene, hypofysen og skjoldbruskkirtlen, så den hormonelle ubalance, som overgangsalderen forårsager, bliver genoprettet.

Du behøver ikke at have prøvet yoga før for at få noget ud af hormonyogaen, forklarer Lone Hunæus, som har Yogalleri og holder workshops i Dinah Rodriques’ hormonyoga, hvor hun har haft flere hundrede kvinder gennem. Hun er selv 52 år og mærker på egen krop, hvordan den specielle yoga mindsker hendes søvnproblemer på samme måde, som hos Dorte Bang.

»Flere mærker betydelig lindring af symptomerne allerede efter workshoppen, desvære får ikke alle lavet øvelserne, når de kommer hjem. De, der har det slemt nok, får det gjort, og det hjælper dem.«

Om hormonyoga eller andre former for alternativ lindring til hormoner rent faktisk kan hjælpe dig helskindet igennem en plaget overgangsalder er endnu ikke videnskabeligt bevist – men heller ikke modbevist. Dels fordi der ikke er udført studier, som er omfattende nok, men også fordi, at disse forsøg rent praktisk kan være svære at udføre. Hvordan laver du for eksempel placebo-akupunktur?

Men hvad er overgangsalder egentlig?

Inden vi går videre med, hvad du kan gøre for at komme helskindet igennem din overgangsalder, skal vi lige tale om ordet overgangsalder. Det ord lugter jo nærmest af sved, skriger af hysteri og får underlivet til at tørre ind til noget, der aldrig mere kan bruges til sex.

Måske har du også googlet “overgangsalder” og har noteret dig, at de første mange søgehits inkluderer ord som “gener”, “tørhed i skeden“ og sætninger som “Hårdt ramt af hedeture”. Det lyder ikke rart, vel?

Den gode nyhed er, at overgangsalder – eller klimakteriet, som det hedder i fagsprog – faktisk ikke er så skidt for de fleste kvinder, som rygtet ellers siger.

Den dårlige nyhed er, at det stadig er et tabu for mange at tale om. Og at hormoner for nogle er blevet så fy fy, at de måske ikke får den hormonbehandling, som ellers kunne lette symptomerne, der er drøje nok, når de rammer.

Symptomer eller gener, som de fleste vælger at kalde det nu om dage, rammer flere af os. Cirka en tredjedel af alle kvinder oplever en form for gener i forbindelse med overgangsalderen, som belaster deres hverdag, generelle liv og velbefindende. Det spænder over alt fra hede- og svedeturene til hyppig blærebetændelse, tørre slimhinder i skeden, ledsmerter, søvnløshed, hjertebanken og knogleskørhed – i varierende grader.

Du kan også rende ind i at føle dig enormt irriteret, deprimeret og helt miste lysten til sex.

En tredjedel har ingen problemer

En anden tredjedel oplever gener, men synes egentlig, at det er ok til at leve med og komme igennem. Den sidste del skøjter igennem uden rigtig at mærke det store. Som flere læger understreger, så er det også helt enormt individuelt, hvordan kvinder oplever symptomerne.

De fleste kvinder går ind i klimakteriet, når de er mellem 45 til 55 år, og efter nogen tid med uregelmæssig menstruation stopper den helt, hvilket kaldes for menopausen. Gennemsnitsalderen for det er 51 år i Danmark. Flere kvinder oplever dog, at de faktisk har gået rundt med overgangsalder-lignende symptomer i flere år op til den egentlig overgangsalder indtræder, for allerede her kan ægløsningen begynde at blive ustabil.

Er overgangsalderen først gået i gang, kan den ikke stoppes. Men er du under 45 år, anbefales det at give et østrogentilskud, som hjælper med at beskytte mod knogleskørhed og hjerte- karsygdomme, da østrogen har betydning for opbygningen og vedligeholdelsen af dit knoglevæv og blodkar. Vi kommer tilbage til hormonerne senere.

Hvad er så de hormoner for nogen?

Man bruger i dag præparater, som enten indeholder det ene kvindelige kønshormon østrogen eller både østrogen og gestagen (der svarer til hormonet progesteron, som æggestokkene producerer efter ægløsning.), eller kun gestagen.

De østrogener, man behandler med i overgangsalderen er i modsætning til det syntetiske østrogen i p-piller såkaldte naturlige østrogener, eller bioidentiske hormoner, som er baseret på samme østrogenmolekyle, som det, du selv producerer i æggestokken.

Du kan enten få hormontilskud som piller, plaster, en gel eller lokalvirkende stikpiller.

Risikoen ved østrogen-behandling

Den kommer du ikke uden om at forholde dig til, for den er der. Forklaret enkelt, så har du statistisk set en øget risiko for brystkræft på en halv procent, hvis du vælger at få østrogentilskud i fem år efter overgangsalderen.

Danske tal for brystkræft viser, at omkring hver tiende kvinde bliver ramt af brystkræft på et tidspunkt i livet. De to tal lagt sammen ender du med 10,5 pct. risiko.

Får du østrogen-tilskud i ti år, så øger du risikoen to procent og ender altså på 12 pct. risiko for at få brystkræft.

Risiko er overdrevet

Anette Tønnes Pedersen er overlæge på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, og hun har beskæftiget sig med kvinders overgangsalder i cirka 25 år.

Det ærgrer hende, at mange kvinder er blevet så hormonforskrækkede, for hun mener, at angsten for risici er overdrevet i forhold til den virkelighed og sundhedstilstand, som danske kvinder generelt lever i.

»Overgangsalderen skal være til at leve med, og du skal have et godt liv efter overgangsalderen, hvor der for mange kvinder er en tredjedel af livet tilbage. Derfor anbefaler jeg, at de kvinder, som får forringet livskvalitet af gener, de ikke kan lindre på anden måde, får den lindring, som et tilskud med naturlige østrogener kan give.«

Der, hvor hormoner kan hjælpe dig, er, hvis du er ved at koge over og har hede- og svedeture, der ødelægger din nattesøvn. Her anbefaler Anette Tønnes Pedersen »et lille tilskud østrogen«. Det samme hjælper til lindring for de led- og muskelsmerter, mange kvinder bliver plaget af i overgangsalderen.

Ved tørre slimhinder i skeden, det som ofte beskrivelse som en “sandpapirsfølelse”, kan en lokal behandling med østrogen-stikpiller hjælpe slimhinderne til at komme i balance igen.

Hvis du er plaget af uregelmæssig eller kraftig menstruation på vej mod menopausen, anbefaler hun en hormonspiral med hormonet gestagen, som svarer til det progesteron, du ikke længere producerer.

Anette Tønnes Pedersen understreger, at man i dag kun giver små doser østrogen, fordi der kun skal et lille tilskud til at genoprette den ubalance, som der opstår i æggestokkene, når hormonproduktionen falder. Og i så kort tid som muligt.

I det hele taget foregår hormonbehandling i dag som et individuelt forløb sammensat efter din livsstil, sundhedstilstand og gener. Og du skal altid diskutere risici og fordele med din læge, inden du beslutter dig.

Spis dig fra hedeturen

Hører du til den gruppe, som er skeptisk over for hormonkure, eller i hvert fald gerne vil prøve andre muligheder først, kan en ændring af din livsstil ifølge læge Søs Wollesen gøre rigtig meget for dig i din overgangsalder.

Hun er en af den slags læger, som mener, at den konventionelle lægevidenskab og alternative metoder går rigtig fint (og faktisk bedst) hånd i hånd. Hun er uddannet zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut og har i mange år beskæftiget sig med overgangsalder og er forfatter til bogen Fri mig for flere hedeture og medforfatter til: Hedeturen går til Køkkenet.

»Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvorvidt din livsstil har betydning for, hvornår du kommer i overgangsalderen, men der er meget, som tyder på, at en indsats tidligt i livet med sund kost, regelmæssig og rigelig motion, ingen rygning, samt en stabil vægt bevirker, at overgangsalderen sætter ind i en højere alder, end hvis du sammenligner med sit mødrene ophav.«

Det betyder din livsstil

Stress: Når du kommer i overgangsalderen går kroppen faktisk i en form for krise, beskriver hun, hvor den reagerer som om alt i den er kaos. Derfor foregår der en øget produktion af langtids-stresshormonet kortisol, som forværrer og vedligeholder symptomerne. Derfor er stress også en rigtig dårlig kombi med overgangsalder.

Motion: Når du dyrker motion, brænder du stresshormoner af og hjælper i det hele taget de raserende hormoner i bedre balance. Samtidig kan du smide nogle kilo, hvis du vejer for meget – ved overvægt risikerer du, at dine symptomer forstærkes. Omvendt må du heller ikke være undervægtig. Den største produktion af østrogen foregår i fedtvævet i og efter overgangsalderen, så derfor kan et par ekstra kilo medvirke til at lindre symptomerne.

Ud med sukker (og det andet sjove): Så var der det med, hvad du putter i munden.

»Sukker og fedt er inflammationsfremmende fødevarer, som forværrer de gener, du risikerer at få ved overgangsalder. Alkohol og kaffe er også skidt, det forværrer blandt andet hedeturene og kører med stofskiftet,« siger Søs Wollesen.

Ind med det grønne: Spis masser af grøntsager og mindre frugt. Frugtsukkeret ophober sig i leveren og får blodsukkeret til at stige. Flere kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen, ifølge Søs Wollesen, at blodsukkeret kører op og ned, og at de vågner med hjertebanken om natten. Derfor er det vigtigt, at holde blodsukkeret stabilt.

Det her skal du spise:

Tabu og ungdomsfiksering

Når man taler med kvinder om overgangsalder, er det karakteristisk, at dem, der synes, det er værst, er dem, der endnu ikke har nået klimakteriet. Der er altså en del negative forventninger knyttet til overgangsalderen, der blandt andet skyldes, at vi i dag er meget fokuseret på ungdom (men det er svært at lade som om man er 25, når nu menstruationen stopper), og at det, blandt andet derfor, er noget, mange ikke taler om.

Det erfarer speciallæge Lotte Hvas. Hun er seniorforsker ved forskningsenheden for Almen Praksis, Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet, og hun har forsket i og beskæftiget sig med overgangsalderen i 20 år og skrevet doktordisputats om det.

»Unge kvinder tror jo nærmest, de dør af at komme i overgangsalderen. Vi lever i en tid, hvor kvinder føler, at de skal være unge, smarte og evigt sexede og skal kunne klare det hele. Og de tror, at alt det her bliver truet af at komme i overgangsalderen,« siger Lotte Hvas og fortsætter:

»Overgangsalderen kropslige oplevelser passer heller ikke rigtig ind i vi moderne kvinders moderne arbejdsliv. Overgangsalderen opleves nærmest som lidt umoderne.«

Den er god nok - din krop sveder

»Lige pludselig imens livet for mange kører for fuldt blus med job, familie og karrierer, som den gør for rigtig mange kvinder omkring de 50, så oplever de noget i kroppen, de ikke har prøvet før. Og det kan godt være underligt på den måde at blive mindet om, at man har en krop, når man pludselig går der på direktionsgangen og får svedperler under skjorten.«

Men ifølge Lottes Hvas’ forskning, så har du ikke nødvendigvis så meget at frygte. Hovedparten af de kvinder, hun har talt med, har ikke haft store gener og har endda haft stor glæde af at være på den anden side af overgangsalderen, blandt andet fordi de nu ikke længere skal bokse rundt med månedlig menstruation og det ubehag, mange oplever i den forbindelse.

Mange kvinder oplever samtidig mange positive ting ved at have fået nogle flere år på bagen. De føler sig mere erfarne, er blevet bedre til at prioritere og har fået større frihed fra de mange omsorgsopgaver, som har fyldt tidligere. »Nogle taler til og med om, at det har været dejligt at gå ud af flinkeskolen,« fortæller Lotte Hvas.

Livet er rarere nu

»Overgangsalderen må hverken sygeliggøres eller bagatelliseres. Forsøg at se på den som markering af en ny periode af dit liv på linje med barndom og ungdom og ikke som en skrækkelig periode på afgrundens rand,« råder Lotte Hvas.

Hvis du spørger Dorte Bang, som fik kureret sin svedende nætter med hormonyoga, så er hun ikke i tvivl. Livet som kvinde er er blevet blevet roligere og derfor rarere heroppe ved overgangsalderen.

»Der kommer så mange andre dejlige ting og en større ro på. Det er så fedt, at folk kan sige alt muligt lort nu, uden at det gør mig noget. Jeg har oplevet så meget, så den der ungdoms-usikkerhed jo er væk. Mine veninder og jeg griner da også af, at nu er det tid til at få fjernet overskægget. Jeg gider ikke lade som om, der ikke vokser hår på overlæben, for det gør der.«