Dit spyt kan afsløre, om du får huller i tænderne

Forestil dig, at du sidder godt lænet tilbage i tandlægestolen. Du åbner munden, men tandlægen begynder ikke at undersøge dine tænder for caries. Nej, tandlægen tager i stedet en hurtig spytprøve for at tjekke, om du har tendens til at få huller i tænderne eller er i risiko for at få paradentose.

Den slags regelmæssige spytprøve-tjek hos tandlægen bliver måske snart virkelighed.

Det fortæller forskere fra Tandlægeskolen i København, som har lavet forskning, der viser, at bakteriesammensætningen i spyt kan afsløre, om du har caries eller paradentose.

Tidligere troede man, at spyttet var ens hos alle og kun fungerede som en slags opsamlingsmiljø af det, som man havde spist og drukket i løbet af dagen. Men de nye studier viser, at spyt muligvis kan sladre om, hvilke tandsygdomme man har, fortæller Daniel Belstrøm, der er adjunkt, tandlæge og ph.d. på Tandlægeskolen i København.

»Det betyder ikke, at vi kan lave regelmæssige spyttjek fra i morgen, men håbet for fremtiden er, at et tjek af spyttet kan øge vores muligheder for at undersøge og finde sygdomme langt tidligere i forløbet,« siger han.

Daniel Belstrøm og hans forskerteam har undersøgt bakteriesammensætningen i omkring 500 spytprøver fra personer, der enten var raske eller havde caries eller paradentose.

Brug for flere studier

Forskerne har indtil videre foretaget 10 studier, som alle viser, at bakteriesammensætningen hos de personer, der har caries eller paradentose, er anderledes end hos de personer, der ikke har sygdommene.

Indtil videre er der kun gennemført tværsnitsundersøgelser, og der er brug for individstudier, der viser, hvordan spytsammensætningen ændrer sig, når tandsygdomme udvikler sig over tid, forklarer Daniel Belstrøm.

Sådanne studier bliver nu til virkelighed, efter at Danske Regioner og Tandlægeforeningen har bevilget 700.000 kr. til et langtidsstudie, der begynder til august og slutter i marts 2017.

»Målet med langtidsstudiet er at få identificeret nogle bakterieprofiler, som kan bruges til at forudsige sygdomme i munden, så man målrettet kan forebygge tandsygdomme og dermed f.eks. kan undgå at bore i tænderne,« forklarer Daniel Belstrøm.

Hullerne rammer skævt

Ifølge Daniel Belstrøm er det mest oplagt at starte med at bruge undersøgelsens resultater i børne- og ungdomstandplejen, fordi tandsygdomme i mange tilfælde starter i en tidlig alder, og de rammer skævt.

20 pct. af en årgang får 80 pct. af hullerne i tænderne. Man vil kunne forebygge en del af disse huller, hvis man på forhånd ved, hvem der har størst risiko for at udvikle dem.

»På den måde kan man på et mere nuanceret grundlag holde særligt øje med de børn, som er i størst risiko for at udvikle f.eks. caries og instruere dem i, hvordan de gør en ekstra indsats derhjemme,« fortæller Daniel Belstrøm.

Men spytprøver er ikke billige. Det koster omkring 500 kr. at undersøge bakteriesammensætningen i en enkelt spytprøve.