Fortsæt til indhold
Livsstil

Op til fem højttalere via Bluetooth

Det er det første anlæg, som har plug-and-play uden behov for internet, en trådløs router, en app eller password.

Peter Gotschalk, lyd og billede

»Det er det første anlæg, som har plug-and-play uden behov for internet, en trådløs router, en app eller password. Du skal blot trykke på knappen, så er højttalerne forbundet,« fortæller Account Manager John Bundgaard fra Gibson Innovations, som står bag Philips’ audioprodukter, i en pressemeddelelse.

Der er fire nye enheder på vej på markedet som supplement til de to, som kom for nogle få måneder siden. Fælles for dem er, at du kan streame musik fra din smartphone eller tablet – eller fra de enheder, som har radio og cd-afspiller – til op til fem enheder via Bluetooth. Enten den samme musik til alle eller individuelt til hver enhed. Rækkevidden er på op til 100 meter.

LED-lys giver dig en indikation af signalstyrken, og du kan streame fra din favorit-app. Der er også Multipair, så du kan skifte mellem to enheder som afsender af musikken.

Philips Izzy BM6.

Philips Izzy BM6

Den første af de fire nye: Lige til at tage med ud til poolkanten, i haven eller badeværelset, da den kan tåle vandstænk (IPX4-godkendt). Der er to 2”-højttalere og indbygget, genopladeligt batteri. Vejledende pris: 1.599 kr.

Philips Izzy BM60

Den anden af de fire nye: Et mikroanlæg, som også har cd-afspiller og fm-radio, ligesom den kan spille fra usb-stik. Vejledende pris 2.799 kr.

Philips Izzy BM7.

Philips Izzy BM7

Den tredje af de fire nye: Her er der mere kraft, så du kan spille et større rum op via to 3,5” højttalere. Den har også NFC.
Vejledende pris 1.899 kr.

Philips BM90

Den fjerde af de fire nye: Dit eget tårn med integreret subwoofer samt cd-afspiller, usb-stik og fm-radio. Vejledende pris 4.999 kr.

Philips Izzy BM50

Dette er et mikroanlæg, som kan streame cd’er, der er indbygget radio, og du kan også streame fra et usb-stik. 40 W forstærker og to 2,75”-højttalere med bas. Den kan også monteres på væggen. Vejledende udsalgspris 2.499 kr.

Philips Izzy BM5

Dette er en lillebror til BM50, og den findes i tre farver: Sand, hvid og sort. Der er to 2,5” højttalere og bas.
Vejledende udsalgspris 1.199 kr.

Artiklens emner
Philips