Test: Otte rene mascaraer
Lange, flotte vipper uden kemi er lige, hvad vi ønsker til både fest, træning og lange dage på jobbet. Vi har testet otte rene mascaraer – find din favorit.
1. TIL SARTE ØJNE
Mascara
Annemarie Börlind Precision and Cara Mascara
Økocertificeret makeupserie specielt udviklet til sarte øjne.
Brugbarhed: Børsten er ideel til at fordele mascaraen med. Den gør det let at få selv de mindste vipper med og klumper overhovedet ikke.
Holdbarhed: Den holder sig fint på vipperne og smitter ikke af på huden.
Pris: 185 kr.
2. SMUKKE VIPPER
Mascara
Idun Minerals Mascara
Velegnet, hvis du bruger kontaktlinser og har sarte øjne.
Brugbarhed: Mascaraen er let at påføre, og giver virkelig flotte vipper.
Holdbarhed: Den holder fint og er let at fjerne igen inden sengetid.
Pris: 179 kr.
3. BUET BØRSTE
Mascara
La Roche-Posay Respectissme Desifying Mascara
En mascara med aktiverende øjenvippeserum, som plejer dine vipper. Velegnet til sensitive øjne.
Brugbarhed: Den buede børste passer til øjets kontur, men kan måske være lidt svær at arbejde med, hvis du ikke er vant til en buet børste.
Holdbarhed: Den holder fint i mange timer.
Pris: 159 kr.
4. LETTE STRØG
Mascara
Nilens Jord Mascara Extension
Mascara, som styrker og stimulerer øjenvippehårets egen vækst.
Brugbarhed: Den slanke børste er let at arbejde med og får nemt alle vipper med, du skal dog over vipperne et par gange for at opbygge fylde. Klumper ikke.
Holdbarhed: Mascaraen holder meget fint, også under fysiske udfoldelser.
Pris: 149 kr.
5. FLOT I EN FART
Mascara
Tromborg Volumizing Mascara
Tromborgs mascara indeholder kun rene og økocertificerede ingredienser.
Brugbarhed: Bare ét strøg, så har du flotte vipper. En god mascara til dig, som har travlt om morgenen.
Holdbarhed: Holder flot.
Pris: 180 kr.
6. LIDT LÆNGERE
Mascara
Glo Minerals Lash Lengthening Mascara
Denne mascara plejer, nærer og gør dine vipper længere.
Brugbarhed: Børsten er let buet og lidt tykkere på midten, som nogle måske vil synes er lidt sværere at arbejde med.
Holdbarhed: Den holder udmærket.
Pris: 165 kr.
7. ØKO TIL ØJNENE
Mascara
Green People Volumising Mascara
Indeholder bl.a. sheasmør og mandelolie.
Brugbarhed: Der skal påføres igen og igen, før man opnår fylde på vipperne.
Holdbarhed: Den holder fint.
Pris: 159 kr.
8. FIN FARVE
Mascara
Sephora Dramatic volume and curve mascara
Denne mascara er uden parfume og uden parabener.
Brugbarhed: Børsten er ret kort og lille og kan være svær at arbejde med.
Holdbarhed: Både farver og holder godt.
Pris: 140 kr.