Urdrømmen om at erobre verden
Rolex har været med på toppen af Mount Everest og på bunden af Marianergraven. Det gør uret til enhver mands drengedrøm om at erobre verden – geografisk og symbolsk.
Som dreng læste Jens Høy altid sin fars National Geographic, og især Rolex-annoncerne fangede hans opmærksomhed, for de viste altid en opdagelsesrejsende i færd med at erobre verden – naturligvis med et Rolex om håndleddet.
»Selv om der aldrig stod priser i annoncerne, fornemmede jeg, at der her var tale om noget næsten uopnåeligt, noget, som man kun…