Fortsæt til indhold
Livsstil

Disse læbepomader skal du undgå

89 læbepomader er blevet testet for kemiske stoffer, og mere end hver fjerde kan ikke anbefales, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Brancheforeningen kalder testen urimelig.

Du kender det nok: Tørre, sprukne læber, som gør ondt i vinterkulden og trænger til et beskyttende lag fedt. Men hvilken pomade skal du købe?

Det spørgsmål kan du finde svar på en stor undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, som har undersøgt indholdet i 89 forskellige pomader og guider dig til de gode valg uden problematiske indholdsstoffer.

Til forskel fra anden kosmetik og plejeprodukter er læbepomade ikke kun i kontakt med din hud. Fra læberne risikerer man at slikke en god del af pomaden i sig. På den måde kan man komme til at indtage de stoffer, der er i læbepomaden. Dermed er der god grund til at vælge en af de læbepomader uden stoffer, der er mistænkt for at forstyrre kroppens hormoner, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Læbepomader til børn

I testen indgår to pomader, købt i Tiger og H&M. De er begge designet, så de ligner ugler og er tydeligvis målrettet til børn, og de indeholder begge parabener - bl.a. propylparaben, som er en af de parabener, hvor mistanken om de hormonforstyrrende effekter er stærkest, og som er forbudt i plejeprodukter til børn under tre år i Danmark.

»Det er rigtig kedeligt, at produkter, der tydeligt appellerer til børn og unge, indeholder stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter, fordi børn og unge, der stadig udvikler sig, er særligt følsomme over for denne type af effekter,« siger Stine Müller, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Læbepomade designet som ugler kan også indeholde problematiske stoffer.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået pomadernes indholdsdeklaration for indhold af stoffer, der er allergifremkaldende, mistænkt for at være hormonforstyrrende eller problematiske for miljøet.

Flere læbepomader har indbygget solbeskyttelse. Men solfiltre kan være problematiske, fordi flere af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og mange også er miljøbelastende.

Lidt over halvdelen af de læbepomader, der indeholder solfilter, angiver på den ene eller anden måde, at produktet har solbeskyttelse, (f.eks. i form af en SPF (SunProtectionFactor) eller ved at skrive i ord, at læbepomaden beskytter mod UVA og UVB) Men der er også flere produkter, hvor man ikke kan se, at der er solbeskyttelse i læbepomaden, lyder det i testens konklusion.

»Som minimum bør læbepomader, der indeholder solfiltre, oplyse tydeligt, at de giver solbeskyttelse, så man let kan vælge det til og fra. Det er jo langt fra nødvendigt altid at bruge en læbepomade med solfiltre, særligt ikke når man tager med i betragtning at flere solfiltre er problematiske,« siger Stine Müller.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er de hormonforstyrrende stoffer mistænkt for at have en række uønskede effekter, f.eks. lav sædkvalitet hos drenge og for tidlig pubertet ved piger.

Det er ikke den enkelte læbepomade, der i sig selv udgør en risiko. Den opstår, når man samtidig udsættes for mange forskellige hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder. På den måde kan de personlige plejeprodukter bidrage til en samlet risiko for hormonforstyrrende effekter. Og parfume og visse planteekstrakter kan give allergi.

Brancheforening: Vildledende og forkert

I Brancheforeningen SPT mener direktør Hanna Løyche ikke, at testen siger noget som helst om læbepomadernes sikkerhed, fordi man ikke har kigget på koncentrationen af stofferne i læbepomaderne.

»Som forbruger skal man ikke være bekymret over at bruge læbepomaderne. Det er helt urimeligt at hænge helt lovlige og sikre produkter ud på den måde. Når man giver 25 produkter en rød kolbe, signalerer man, at de ikke skal købe dem, og det er efter min mening vildledende og helt forkert,« siger hun.

Her er et udsnit af de 89 læbepomader, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har nærstuderet. Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Men det ser man anderledes på i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»Hormonforstyrrende stoffer fra personlige plejeprodukter som f.eks. læbepomade bidrager til en samlet udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Det tager den nuværende regulering af plejeprodukter ikke højde for. Så selv om det enkelte produkt er lovligt og ikke i sig selv udgør en risiko, så giver det i vores øjne rigtig god mening at styre uden om plejeprodukter med mistænkt hormonforstyrrende stoffer – uanset koncentration – ud fra et ønske om at ville nedsætte ens samlede udsættelse for disse stoffer,« siger Stine Müller.

Du kan læse mere om testen her

Her er, hvad Forbrugerrådet Tænk Kemi fandt:

Grøn: 17 læbepomader uden indhold af problematisk kemi og parfume

Vaseline Lip therapy original
Lypsyl Sensitive lip balm
Apotekets Læbepomade
Irmas Tusindfryd Læbepomade uden parfume og farve
La Roche-Posay Nutritic lips
Levevis Læbepomade med jojoba olie
Änglamark Lip balm
Dr. Lipp Original nipple balm for lips
Matas Læbebalsam SPF 25
Trine´s Wardrobe Lip balm
Matas Natur Læbebalsam E-vitamin & økologisk aloe vera
Melissa Citron melisse læbepomade
BIOselect Lip balm dictamelia
Propolis Balsam
Benecos Bio lip balm
Grøn Balance Læbepomade
Dermalog Læbepomade

Gul: 47 læbepomader med parfumestoffer eller planteekstrakter, der kan give allergi. Der kan også være produkter, der indeholder miljøproblematiske stoffer

Mentholatum Lipbalm original
Maybelline Babylips Dr Rescue Too cool
Labello Classic Care
Lovena Læbepomade vitamin E
Lypsyl Lipbalm original
Carmex Classic moisturising lip balm
Maybelline Babylips pink punch
Matas Læbepomade E-vitamin
Elizabeth Arden Eight Hour Cream
Kiehl´s Balm no 1
Smith´s Rosebud salve
Nivea Essential care
Gosh Medina by Gosh
Savex Original
Dermalogica Climate control lip treatment
H&M Lip balm, passionfruit
Biocura Beauty Classic læbepomade SPF 15
Rudolph Lip balm
Bio Beauté by Nuxe 8HR lip stick with natural cold cream
L´Occitane Ultra rich lip balm 10% shea butter
A-derma Lip stick
Sephora Super smoothing lip butter
Eos Lip balm strawberry sorbet
Figs & Rouge Aloe & mint lip balm
Lavera Lip Balm SPF 10
Weleda Everon lip balm
Eos Lip balm honeysuckle honeydew
Smuk Cooling lip balm peppermint/cacao
Vichy Nutriextra lips Extraordinary balm
Annemarie Börlind For lips
Jurlique Love balm
Ren Vita mineral Lip balm
malin+goetz Mojito lip balm
Origins Lip remedy
Sard Kopenhagen Lip balm basic
Badeanstalten Læbepomade spearmint
Korres Mandarin lip butter stick SPF15
Burt´s Bees Beeswax lip balm with vitam E & peppermint
Hurraw Green tea lip balm
Nuxe Reve de miel lip moisturizing stick
Naked Lips Sea buckthorn
The Body Shop Hemp lip conditioner
Dr. Hauschka Lip care stick
Uden mærke Jordbær
Pieces Sweet mint
Little Pieces Lemon
Cien Lip balm Classic

Rød: 24 læbepomader med et eller flere stoffer, der er mistænkt hormonforstyrrende samt en til børn, der indeholder parfume. Disse læbepomader kan ikke anbefales af Forbrugerrådet Tænk Kemi

Lancôme Nutrix lipstick
Mellor & Russel Lip balm
Nivea Lip butter original
Idento Lip natural
Disney Violetta lipbalm
Clarins Moisture replenishing lip balm
Disney/Pixar Lightning McQueen
Blistex Daily lip conditioner SPF 15
Labidan Læbe- og næsesalve
Labello Pearly shine
Balmi Super Cube Lip Balm SPF 15
Pretty Moistursing lip balm Original
Chapstick Cherry
Ole Henriksen Fresh lips SPF 15
Biotherm Replumping and smoothing lip balm
Eucerin Lip active
Avène Cold cream lip balm
Norstar Babushka doll lip balm
Softlips Fresh mint SPF 15
H&M Lip balm ugle
Rimmel Kate lip care
Anatomicals Spf 8 lip balm
Tiger Lipgloss jordbær
Tromborg Lip balm
Dr. Organic Organic aloe vera lip balm