Første vinter i tre år: Nu er der endelig plads til bilerne i garagen
Ea Lundsteen Olsen har lært, hvordan hun skal rydde op. Det betyder, at hun i år er mere klar til vinter, end hun nogensinde har været før.
Ea Lundsteen Olsen har netop sat punktum for en større oprydning i sit 212 kvm store hus i Kolding. Sidste trin i oprydningen var vinterklargøring af husets garage. En oprydning, som ud over at være en stor psykisk tilfredsstillelse, også helt konkret gav plads i garagen, så familiens biler kan stå tørt for første vinter i tre år.
»Garagen var én stor rodebutik. Da vi ryddede op, kørte vi mange trailerlæs på lossepladsen. Næsten lige så mange læs blev doneret til en, der holdt loppemarked til fordel for Inges Kattehjem. På den måde slap jeg for at smide ting ud, der var brugelige, og som kunne gøre nytte for andre,« fortæller Ea Lundsteen Olsen, der arbejder som selvstændig socialfaglig konsulent og coach.
Proppet pulterkammer
Det er først som 42-årig, at hun har lært, hvordan en rigtig oprydning foregår. Det lærte hun gennem et besøg af den danske oprydningskonsulent Kamille Sommer.
Irritationen og den dårlige samvittighed over at bruge værdifuld familietid med at lede efter ting fik hende for første gang til at vende blikket indad for at finde løsningen på, hvor hun skulle sætte ind for at få et mere ryddeligt hjem. Hun fandt ud af, at problemet tit opstod, når hun stod i en situation, hvor hun skulle skille sig af med noget.
»Ting, der ikke fejlede noget, eller som jeg sagtens kunne se i brug – de ting nænnede jeg ikke at smide ud. Jeg synes, det var en skændsel, at jeg kunne stå og smide ting ud på lossepladsen, når der var andre, der manglede. En anden svær ting var, at jeg gemte ting, der var itu – for de kunne jo repareres. Jeg var åbenbart helt blind for det faktum, at ingen i husstanden nogensinde reparerede noget,« forklarer hun.
Bedre humør
Det sidste rum er ryddet op, og tilbage står Ea Lundsteen Olsen med et hus, hvor alting har sin plads.
»Efter besøget fra oprydningskonsulenten følte jeg det, som om jeg var blevet kørt over af en damptromle. Jeg følte mig provokeret, fordi jeg var blevet tvunget til at se og tage stilling til nogle af mine grundlæggende vaner, som der lige pludselig blev sat spørgsmål ved, og som blev bemærket. Men alligevel fortsatte jeg oprydningen de følgende dage og uger, og det har betydet, at min hverdag er lettere, fordi jeg helt konkret ikke bruger tid på at lede hele tiden. På den måde har jeg fået frigjort mere tid til det, jeg hellere vil bruge min tid på. Det gør mig selvfølgelig i bedre humør,« siger Ea Lundsteen Olsen.