Mere end et modefænomen?

Det er Lindebjergskolen, der udfører springet. Skolens cykelskur har fået et grønt tag. 70 kvadratmeter planter og græs skal fra denne dag beskytte elevernes cykler mod alt slags uvejr, som himlen kan kaste ned over dem. Det grønne tag er en markering, det første i en række af initiativer, der skal cementere skolens nye identitet som klimaskole.

På den måde kan man sige, at Lindebjergskolen følger trop. De grønne tage er blevet et slags fænomen inden for miljøvenligt byggeri. Indledningsvist var det primært større institutionsbygninger, der beklædte sig med grønt på toppen, men siden er boligejerne kommet med på vognen. Efterspørgslen på grønne tage til almindelige huse og villaer er blevet større, og det har naturligvis medført, at boligejernes vilkår for at få et grønt tag er blevet bedre.

Nye metoder er blevet udviklet, og flere håndværkere har fået øjnene op for den nye indtjeningsmulighed.

Et skridt i den rigtige retning

Et grønt tag bruger forskellige typer af græs og planter som tagbelægning. Stenurten, der på latinsk hedder Senum og har lagt navn til mange af de første konstruktioner af grønne tage, er formentlig den mest populære plante. Den er utroligt sejlivet og kan, som navnet antyder, næsten leve på en sten. Dens tykke blade kan opsuge relativt store mængder af regnvand, men i tørre perioder har stenurten ingen problemer med at klare sig.

Netop planternes evne til at opsuge vand er en af de primære grunde til, at de grønne tage har opnået popularitet og siges at kunne hjælpe samfundet på flere fronter.

»Med hensyn til bæredygtighed er der flere eksempler på, hvordan de grønne tage kan bidrage. Planterne tilbageholder og fordamper noget af den regnvand, der falder i løbet af sæsonen. Det betyder, at der kommer mindre vand i kloakkerne,« siger Torben Dam, der er lektor på Københavns Universitet ved Skov og Landskab, afdeling for parker og urbane landskaber.

Han har i flere år beskæftiget sig med at finde ud af, hvilket potentiale de grønne tage indeholder. Det har ført ham til en bevidsthed om, at de beplantede tagkonstruktioner i højere grad er en brik i det store puslespil af klimavenlige initiativer end den definitive løsning.

»Der er helt klart en god effekt, men det er ikke et skønmaleri, man kan male,« siger Torben Dam.

Virker ikke imod monsterregn

En af de positive fordomme omkring grønne tage er, at de kan tage væsentligt fra i tilfælde af et voldsomt regnskyld. Tesen går på, at tagets planter vil suge vandet til sig og på den måde aflaste kloaksystemet, der risikerer at svømme over. En positiv fordom, der er ikke er helt forkert, men heller ikke er helt rigtig.

»Et tag kan holde noget af regnvandet tilbage, men man skal passe på med at forvente for meget. I en gennemsnitsbetragtning på årsbasis kan planterne måske holde op til 50 pct. af regnvandet tilbage, men de store regnbyger, dem vi kalder for monsterregn, vil altså hurtigt få det grønne tag til at flyde over, og så vil vandet løbe videre ned i kloakken alligevel. Med henblik på oversvømmelsesrisiko har de grønne tage ikke rigtigt nogen berettigelse,« siger Torben Dam.

Grøn stilhed

Trods den nedslående vurdering af chancerne versus et monstrøst regnskyl, så er der stadig gode grunde til at vælge det grønne alternativ på husets top. Et grønt tag er et CO2-neutralt tag, der stort set ikke kræver nogen energi at producere. Vegetationsmåtterne, der ligger under planterne, bekytter tagmaterialet mod solen og andre gener, hvilket betyder, at tagpappet under planterne holder længere.

Og så er der klimaet inde i selve huset, der bliver forbedret af den ekstra isolering, som planterne udgør. Om sommeren får solens stråler sværere ved at trænge ind i huset, og om vinteren slipper varmen ikke så nemt ud.

»De grønne tage nedsætter støj på udendørsarealer, fordi de ikke laver så meget genklang eller refleks af lyd. Hvis man går ud på en taghave midt i byen, så vil man opdage, at det er et relativt roligt sted,« siger Torben Dam.

Og er man den tryghedssøgende type, så vil det måske begejstre, at risikoen for brand er væsentligt mindre i et hus med grønt liv på toppen. Med tykke blade, der kan indeholde en vældig mængde vand, yder stenurterne en brandmodstand, som et normalt tag slet ikke kan konkurrere med.

Hvor starter man?

Umiddelbart kan det være svært at gennemskue, hvordan de klassiske røde tagtegl transformeres om til en flade af planter og græs. Ideelt set skal et grønt tag være en del af byggeplanen, når man opfører et nyt hus. Det kan nemlig være dyrt at ombygge sit tag til en form, hvor det kan holde på planter og græs.

»Hvis man har et specielt ønske til, hvordan taghaven skal være, så er det bedst at have det med i samarbejdet med arkitekten, der tegner huset,« siger Kjeld Christensen, der er grundlægger af Nykilde, en virksomhed, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med produktion og salg af blandt andet blomster- og græsfrø. De seneste år har virksomheden også lavet produkter til taghaver.

To faktorer er vigtige, når et tag skal være gearet til at bære planter og græs. Taget skal være forholdsvist fladt, og så skal det være konstrueret til at kunne bære den ekstra vægt, som taghaven vejer.

»Selv om der efterhånden er mange taghaver i Danmark, så overrasker det stadig folk, at hvis man vil have en taghave, kræver det altså, at huset er beregnet til at bære det. En intensiv taghave vejer 300 til 400 kilo per kvadratmeter, hvor et tegltag vejer cirka 150 kilo per kvadratmeter,« siger Torben Dam.

Den ekstensive løsning

Hvis man ikke er så heldig at bo i et hus med en tagkonstruktion, der kan bære en tung sammensætning af blomster og græs, og man heller ikke går med planer om at bygge et nyt hus, så findes der et alternativ.

De såkaldt ekstensive taghaver består af håndterbare og færdiglavede elementer af græs eller stenurter, der blot skal placeres på et tag, hvis hældning ikke må være over 25 til 30 grader.

De ekstensive taghaver har samme kvaliteter som andre taghaver, om end mulighederne for at dekorere og plante, som man har lyst til, bliver en anelse mere begrænsede. Og prioriterer man den isolerende effekt og planternes evne til at suge regnvand højt, så vil det kræve et ekstra tykt lag af planter. Den ekstensive haves elementer er så nemme at etablere, at man kan gøre det selv.

»Selve tagkonstruktionen har de fleste nok brug for en fagmand til at lave, men det grønne tag, som man lægger ovenpå, kan folk selv ordne,« siger Kjeld Christensen. Elementerne af græs eller stenurter kommer i bakker, der fordeles hen over tagfladen, og så er det grønne tag etableret. Efterfølgende skal planterne vedligeholdes, men det er heller ikke en uoverkommelig udfordring.

»Det er ikke er naturligt sted for planter at vokse, så før det grønne tag finder ind i sin egen biorytme, bliver man nødt til at give det noget hjælp. Det er en god ide med en omgang gødning en gang om året, der eventuelt kan deles op i to runder,« siger Kjeld Christensen. Han vurderer, at de billigste ekstensive taghaver kan erhverves for cirka 350 kr. per kvadratmeter, imens en intensiv taghave kan koste op til 1.400 kr. per kvadratmeter.