En negativ følelse koster tre positive

Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det automatisk skidt, viser forskning. Men dogmet om, at alt er ens eget ansvar, kan være hårdt at leve op til. Det store spørgsmål er, hvordan man finder balancen. Hans Henrik Knoop om positiv psykologi.

Sideløbende har psykologiretningen også fået kritik. Den kan belaste individet med ansvar for situationer, som det ikke har indflydelse på. For eksempel kan det være svært for en medarbejder at forklare oplevelsen af at være overbebyrdet med andet end egen utilstrækkelighed, hvis arbejdspladsen umiddelbart ser ud til at byde på gode arbejdsbetingelser. I virkeligheden kan det være, at arbejdet er struktureret på en uhensigtsmæssige måde, og at det er det, der fører til stress hos sagesløse medarbejdere.

Hans Henrik Knoop er lektor på Aarhus Universitet, hvor han leder en forskningsenhed for positiv psykologi. Han er uenig i en del af kritikken og peger på, at fiaskoer med positiv psykologi ofte skyldes mangelfuld viden om retningen, eller at den bruges forkert.

»Vi skal konsekvent tage udgangspunkt i både individ og omgivelser. Den enkelte må tage et vist ansvar for sin egen situation for overhovedet at have en chance for et interessant liv. Men det er lige så klart, at de vilkår, en person lever under, har afgørende betydning for, hvilke muligheder han eller hun har. Problemer i samfundet eller på arbejdspladsen skal man gøre noget ved, hvis de betyder noget for én. Følelsen af at være hjælpeløs er ikke blot passiviserende, det er direkte selvdestruktiv,« siger han.

Meningsfulde krav

Ifølge Hans Henrik Knoop kan positiv psykologi modvirke, at folk vænner sig til en opgivende holdning.

»Det handler om at forstå, hvad der er godt for individet. Personlig udvikling livet igennem forudsætter, at vi selv tager ansvar og bruger vores kompetencer. Folk, der handler frivilligt, er tilbøjelige til at lykkes, mens folk, der handler modvilligt, er tilbøjelige til at mislykkes. Samtidig spiller omgivelserne en rolle. En leder vinder medarbejdernes engagement ved at give overbevisende begrundelser for de opstillede krav. De fleste disciplinerer sig hellere end gerne, hvis de oplever, at der er mening med det.«





Nogle kritikere beskylder positiv psykologi for at være skjult magtudøvelse kamufleret under begreber som anerkendelse og dialog. Hvad mener du om det?

»Alt kan misbruges, også positiv psykologi. Hvis en virksomhed for eksempel får besøg af en konsulent, der opfordrer til at fokusere på styrker, og dette så medfører, at kritik og dårligt humør skal undertrykkes, er man helt på vildspor. Sådan noget kan selvfølgelig forekomme, men der er intet videnskabeligt belæg for, at det skulle være en god idé. Tværtimod er alle enige om, at det er noget nær det samme som at spilde livet, hvis man render rundt og spiller komedie i hverdagen.«

Navnet, positiv psykologi, baner vejen for misforståelser. Hans Henrik Knoop erkender også, at feltet indimellem bliver formidlet forkert.

»Selvhjælpslitteraturen bliver ofte kritiseret, selv om der ikke grundlæggende er noget galt med at ”kunne selv”. Tværtimod. Når man snakker nedsættende om selvhjælp, er det typisk, fordi en forfatter uden dybere kendskab til et område tilbyder hurtige løsninger. Noget sådant forekommer også inden for positiv psykologi, og vi er opmærksomme på, at sådanne selvhjælpsbøger risikerer at blive misbrugt.«

Mange tror åbenbart også, at positiv psykologi nødvendiggør, at de skal være optimister og ikke må have negative følelser.

»Det er helt forkert at tro, at positiv psykologi tilsiger, at pessimisme og negative emotioner generelt er af det onde. Tværtimod er alle enige om, at det er godt at have det skidt, hvis man står over for en isbjørn. Men som grundindstilling til tilværelsen er hverken pessimisme eller depression særlig perspektivrigt. Det handler generelt om at have et velbalanceret forhold mellem gode og mindre gode oplevelser i livet. Det kan måske lyde sært, men dybest set er vi afhængige af at have det skidt for at få det godt.«

Bedre vilkår for trivsel

Ifølge positiv-psykologisk forskning har mennesker behov for en blanding af positive og negative følelser i forholdet mindst tre til en - dvs. der skal mindst tre positive følelser til for at opveje en negativ på arbejdspladsen og mindst fem til en i parforholdet.

»Forskningen har dokumenteret, at negative oplevelser næsten altid er stærkere end positive oplevelser. De giver os stærkere følelsesmæssige reaktioner, vi er mere opmærksomme på dem, og vi bruger mere tid på dem. Så hvis ikke vi gør noget aktivt for at få det godt, får vi det automatisk skidt. Blandt andet derfor er anerkendende kommunikation og skånsom kritik som regel at anbefale, hvis vi ønsker at få vore kolleger, partnere og børn til at trives og udvikle sig.«
 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.