Hr. og fru hakkebøf

<p>VM i håndbold er stærkt profileret, men man bør ikke glemme, at det er breddeidrætten, som fortjener den største opmærksomhed.</p>

Artiklens øverste billede
Ruben Lundtoft, 45 år, projektleder i foreningsfitness, et samarbejdsprojekt mellem DGI og DIF.

I den seneste uges tid har jeg næsten hver aften siddet klistret til skærmen for at følge VM i håndbold for herrer. Som gammel håndboldspiller er jeg dybt fascineret af de danske stjerner som Knudsen, Jensen og Hvidt - dels fordi de er de bedste spillere fra Danmark, dels fordi det helt elementært får pulsen op at følge deres kamp for medaljer. Siden starten af turneringen har deres indsats - god som skidt - været et fast samtaleemne, når jeg har mødtes med kollegaer, venner og bekendte. For der er bare rigtig mange i det ganske land, der er optaget af de danske jernmænd i de få uger i løbet af året, hvor mesterskaberne står på. Men det skal ikke sløre for, at eliten i alle idrætsgrene kun udgør en forsvindende lille del af det samlede antal, der dyrker idræt for sjov og for motionens skyld. Og derfor kan den stærke medie-fokus på Knudsen, Jensen og Hvidt godt skævvride det samlede billede af idrætten.



For er der egentlig en sammenhæng mellem den eksponering, som f.eks. håndbold oplever, og tilgangen af unge spillere til den konkrete idræt? Svaret er nej - gennem de seneste år er der f.eks. ikke sket nogen signifikant fremgang inden for de sportsgrene, hvor vi har opnået de største og fleste medaljer - i nogen tilfælde er der endda over en årrække sket det modsatte. Sagt med andre ord: Der er intet belæg for at sige, at elite skaber bredde. Alligevel er ”elite skaber bredde”-argumentet ofte anledning til, at kommuner enten bygger eller har planer om at opføre dyre og ofte monstrøse faciliteter specielt til eliten. Det er - lyder argumentet fra kommunerne - nødvendigt for at skaffe plads til de mange tusinde tilskuere, for at give eliten de bedste betingelser og for at tiltrække de største sportsbegivenheder.



Og det sker, samtidig med at man i kommunerne fuldt ud er klar over, at det dels er økonomisk uholdbart, dels går ud over byggeriet til bredden - altså idrætsfaciliteter til den helt almindelige dansker. Samtidig står vi som samfund over for den kæmpe udfordring, at for mange danskere dyrker alt for lidt motion.



Sagt med andre ord: Kommunerne vender det blinde øje til breddens behov for idrætsfaciliteter. Det skal jo ikke fratage mig og andre muligheden for at blive henrevet af Knudsen, Jensen og Hvidt. Blot vil jeg udtrykke et håb om, at der også bliver plads til dem, der trods alt er flest af - dem, der blot ønsker at dyrke idræt for at få motion, fællesskab og sjov - dig og mig, hr. og fru hakkebøf.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen