Forelskede danskere gifter sig i udlandet

<p>Mange par ønsker sig bl.a. en mere eksotisk oplevelse, lyder det fra bryllupsarrangør.</p>

Artiklens øverste billede
Flere danskere vælger at flytte brylluppet til udlandet for at få en anderledes oplevelse. Foto: Colourbox

Sydeuropæiske middelalderbyer med brostensbelagte gader og hvide sandstrande med svajende palmer. Det er eksotiske destinationer som disse, der får stadig flere danskere til at droppe det hjemlige bryllup i den hvidkalkede kirke til fordel for en vielse under fremmede himmelstrøg. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Nye tal fra Danmarks Statistisk viser, at andelen af danskere, der vælger at gifte sig i udlandet, er steget med 46 pct. i løbet af de seneste otte år.

Og tendensen er slet ikke toppet endnu, lyder det fra flere af de firmaer, der stiller deres ekspertise som bryllupsarrangører til rådighed for rejse- og giftelystne danskere.

Et eksempel er bureauet Danitalia, som primært tilrettelægger bryllupper i den italienske by Lucca. Firmaet startede stille for ni år siden med et par kunder om året. I dag arrangerer det mellem 25 og 30 bryllupper årligt.

Tre typer kunder

Ifølge Danitalias ejer, Elisabeth Hjort, kan bureauernes kunder groft sagt indeles i tre kategorier. Dem, der har været gift før og ønsker en anden oplevelse; dem, der bare er trætte af traditionelle bryllupper og ønsker sig en mere eksotisk oplevelse, og dem, der har et særligt forhold til det land, de vælger at gifte sig i.

Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker ved firmaet Furia - anvendt fremtidsforskning, peger på, at den voksende tendens først og fremmest skyldes, at vi lever i en tid, da det er blevet helt legalt at eksperimentere med traditioner og normer - også de mest grundlæggende.

"Det moderne menneske definerer ikke længere sig selv ud fra, hvad generationer før dem gjorde. Traditionerne er blevet brudt op, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved normer og vaner. Derfor må den enkelte i dag selv vurdere, hvad det er for en historie, de vil fortælle om for eksempel deres kærlighedsliv gennem den måde, de vælger at gifte sig på, siger fremtidsforskeren, der dog samtidig fremhæver, at bryllupsvalget også er et spørgsmål om økonomi.

At sætte sig selv i scene

"Vi har flere penge mellem hænderne, og det betyder selvfølgelig, at der er et større budget til oplevelser og luksus. Det handler dog ikke om at vise sine penge frem, men om at vise individualitet og særegenhed."

Det har vi, ifølge fremtidsforskeren, længe gjort gennem vores daglige forbrug. For eksempel ved udelukkende at købe økologiske varer eller varer med garanti for, at der ikke er brugt børnearbejdere. Og nu handler det så i stigende grad om den måde, vi iscenesætter vores liv på.

"Vi vil ikke bare gifte os, holde fødselsdage eller fejre nytår og jul på traditionel vis. Måden, vi gør det på, skal fortælle noget om, hvem vi er. På den måde har vi en historie at fortælle, som repræsenterer, hvem vi er - og som frem for alt viser, at vi ikke er som alle andre," siger Anne-Marie Dahl.

Læs også: Bryllupper forsikres mod uheld

Kilde: Kristeligt Dagblad

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.