Kun kjolen er købt færdiglavet

En efterårsmorgen i september stod den pludselig der ved æbletræet midt på bakken lige foran køkkenvinduet. Stegen. Hovedretten til konfirmationen. Dådyrhjorten.

»Flemming var ikke hjemme, så jeg ringede til min far og sagde: »Nu står stegen ude på bakken!«

Rikke Kroier griner, mens hun fortæller historien. Både hun og resten af familien kan godt se, at det for mange familier kan virke helt absurd, at konfirmationsstegen spankulerer rundt i haven. Rikke Kroiers far fik da heller ikke hjorten denne dag, men to dage senere var heldet og jagtgeværet med ham, og endnu et punkt kunne krydses af på to do-listen.

Rikke Kroier og hendes familie har i det små været i gang med forberedelserne til den forestående konfirmation længe. Et helt år faktisk. For da Rikke Kroier spurgte sin datter Ida H. Kroier, hvad hun kunne tænke sig næste år til sin konfirmation, lød svaret: »Dådyrgryde og hyldeblomstsorbet«.

Og da hylden blomstrer i juni måtte mor og datter ud at samle ind og lave saft. Hos familien Høgh Kroier synes det en selvfølge at lave saften selv, for den smager ganske enkelt bedre end den, man køber, mener Ida H. Kroier. Det samme gør de grønne bønner fra egen have, blåbærene, som blev plukket under sommerferien i Skiveren, de hjemmelavede isbomber i fire forskellige varianter, kransekagen, som bedstemor Ellen står for, og i det hele taget alt, hvad familien ellers selv kan lave.

Brændenælder på bordet
Familien bor på Djursland for enden af en lang grusvej omgivet af bakker, marker, skove og små søer. Den bor i Rikke Kroiers barndomshjem, hvor hun og manden Flemming Høgh ved siden af to fuldtidsjob driver en skov med juletræer og pyntegrønt. I huset ved siden af bor Rikke Kroiers forældre, og de øvrige tre familier langs grusvejen er ikke bare naboer, men gode venner.

Her er urtehave og frugttræer lige ved hånden, men når der skal holdes fest uden for sæsonen, er der heller ikke langt til Århus og Bazar Vest eller yndlingsgrønthandleren i Klostergade.

En grøntsag, der er sæson for, er brændenælden, og selv om ordet for nogle leder tankerne hen på spejderturens suppe, så har de stikkende planter fået plads på konfirmationsmenuen.

»Åh nej, nu kommer vi bare til at lyde vildt alternative,« siger Ida H. Kroier med et lille skuldertræk og et smil. Hun indrømmer dog gerne, at stuvet med fløde og muskatnød smager ukrudtet rigtig godt.

Tvillingesøstrene Emma og Maria Høgh Kroier på 10 år er ikke udelt begejstrede for menuen, men om tre år er det deres tur til at bekræfte dåben og sige ja til Gud, og så må de bestemme middagen. Om den bliver hjemmelavet eller ej, vil tiden vise.

Budgettet er ikke afgørende
»Jeg har da tænkt mere end én gang, om ikke det var nemmere at bestille maden udefra,« indrømmer Flemming Høgh, men kun fordi han er bekymret for, om det nu ikke bliver for meget for hustruen.

Det lader det ikke til, for Rikke Kroier synes, det er skægt at planlægge selv, og hele familien er med i projektet. For Ida H. Kroier fylder festen og gæsterne mere end gaverne, og økonomisk har familien ikke rigtig tænkt på, om de sparer noget ved at lave maden selv.

»Det tror jeg egentlig ikke,« siger Rikke Kroier; »maden løber vel op i 4.-5.000 kr. og med telt og vin bliver det nok 10.000 kr. i alt.«

Nabokonerne hjælper til
Men så er der også dækket godt op til de 55 gæster, det bliver til, når fire familier (Idas biologiske forældre og begge nye partneres familier) og venner den 18. april bliver bænket i gildesalen - eller i teltet i haven, hvis vejret viser sig fra sin lune side.

Alt, hvad der kan laves i forvejen, bliver lavet i forvejen. Dådyrgryden er bedst, hvis den laves dagen før, og isbomberne bliver lavet, næste gang der er fløde på tilbud i Brugsen.

På selve dagen kommer de tre nabokoner over og hjælper til i køkkenet, og haven blev ordnet i løbet af påsken.

Rikke Kroier har masterplanen skrevet ned i form af lister og erkender, at de sidste par weekender inden den 18. april nok kommer til at stå på konfirmation - et fænomen, der har fået sin egen betegnelse i familien, ler hun og siger:

»Så går der konfirmation i svineriet.«