En dansk muslim i punktform

Bettina Meisner er 41 år gammel, er født og opvokset i København, hvor hun stadig bor.

Hun konverterede til islam kort efter sin 18-årsfødselsdag. Hun har fire børn med sin eks-mand, som hun blev skilt fra for 11 år siden. Hun er ved at uddanne sig til kandidat i pædagogik. Fritiden bruger hun især på børn og venner og på at læse bøger.

Udgangspunktet for hendes liv er at være til gavn for og være et aktiv i det danske

samfund.

Højdepunktet i hendes hverdag er bønnen. Højdepunkter i hendes liv er, når hun læser pædagogiske teorier, som hun samtidig finder i islam. Det sker ofte.

Omdrejningspunktet: Det er islam.

Lavpunktet: Det er uretfærdighed. Det er det værste, hun ved.

Vendepunkt: Det største vendepunkt i hendes liv var, da hun konverterede til islam. Ligeledes har hendes skilsmisse for 11 år siden været et vendepunkt.

Holdepunkt:: Hendes faste holdepunkt i tilværelsen er islam.

Bløde punkter: Hun elsker oprigtigt at gøre sit bedste for at praktisere profeten Muhammeds eksempel, som hun mener er både pædagogisk og elskeligt.

Ømme punkter: Bettina Meisner er meget urolig for manglende forståelse og dialog mellem etniske danskere og muslimer. Her er begrebet "brobygning" vigtigt.

Vil man vide mere om Islam, så er alle velkomne til at deltage i islamundervisningen i Islamisk Trossamfund. Bettina Meisner står for undervisningen, som man blot skal møde op til. Dortheavej 45,2400 N.V., kl 13.00.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen