På sociale medier ”mewer” mænd for succes. Bevægelsen bag kan have »bekymrende« konsekvenser for unge
Hos Børnetelefonen er referencer til ”looks-maxxing”-influencere begyndt at præge flere af samtalerne med bekymrede drenge.
Fra babykinder til markeret kæbelinje. Fra øjne som en puddel til et ”jæger”-blik. Fra manden, som kvinderne ser igennem, til ham, de instinktivt begærer.
På sociale medier lover tusindvis af videoer unge mænd succes i alle livets henseender, hvis de optimerer deres udseende med ”gør det selv”-tip.
Men bag det universelle ønske om at ville være smukkere anvises også smutveje, der ifølge eksperter har karakter af selvskade, spiseforstyrrelse og stofmisbrug.