Har du prøvet alt for at sove bedre? Så er denne motionsform måske noget for dig
Et nyt kinesisk studie har udpeget én motionsform som den bedste til at rette op på dine søvnproblemer. Dansk forsker bakker op om konklusionerne og guider her til, hvordan du bedst kommer i gang.
Kolde soveværelser eller skærmfri aftener.
Tyngdedyner eller søvndråber.
Hjælpemidler til bedre nætter er der nok af, men for mange ligger nøglen til bedre søvn snarere i det, man gør med kroppen i dagslys, end i det, man gør, lige inden lyset slukkes.
Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken motionsform du kaster dig ud i for at trætte din krop.