- For abonnenter
For Camilla Lindemann er singlelivet i højere grad et tilvalg end et fravalg
Selv om flere mennesker end nogensinde før lever alene, er vores samfund ifølge ny håndbog stadig indrettet efter normen om parforhold. Camilla Lindemann kender begge sider af single-medaljen.
At der stadig er noget tabubelagt over at være single i dagens Danmark, fandt 73-årige Camilla Lindemann, journalist og forfatter, ud af, da hun skulle finde kilder til sin bog “Mit liv som enestående” om singlelivet.
25 afslog at være med. Til sammenligning havde hun to år tidligere kun fået et enkelt afslag til bogen “60 med mere”, der handlede om at blive ældre. Ifølge Camilla Lindemann er der stadig »noget forkert« over at være single, selv om det er sådan, omkring 1,7 mio. danskere lever i dag.
Selv har hun oplevet en akavet tavshed brede sig omkring hende, når hun til middagsselskaber eller fester er blevet spurgt, hvem hun er sammen med og så har sagt, at hun var der alene. Ifølge forfatteren er det næsten, som havde man sagt, »at man havde et handicap«.