Muldvarpeskud forvandler haven til en jagtmark for huskatten
Hvis en muldvarp melder sin ankomst i haven, kan det være en god idé at sætte sin kat på opgaven, før man afprøver andre strategier, påpeger fagekspert Ole Vedsted-Jakobsen fra Videncenter Bolius.
Muldvarpen holder sig muligvis under jorden det meste af tiden, men ikke desto mindre er skadedyrets ankomst svær at overse i en velplejet have. Små bunker med jord kan pludselig skyde op midt på græsplænen eller i bedet, og selv om det kan virke uskyldigt i forhold til så meget andet, andre skadedyr forårsager, kan det alligevel være en kilde til frustration.