Klimaregnskabet i din bolig: Udleder det CO2, når du laver mad i køkkenet og ser fjernsyn i stuen?

Det oser i køkkenet, og i stuen kører radiatorerne for fuldt tryk. Men er det klimabelastende?

Vi har spurgt Anna Fenger Schefte, der er mangeårig klimajournalist og medforfatter til bogen ”Klimaguiden – Red verden lidt hver dag”. Hun har arbejdet professionelt med området i adskillige år.

Hvis man gerne vil slå et slag for klimaet, er privatboligen så et godt sted at starte?

»Ja, det er det. Der er flere områder i hjemmet, hvor man kan reducere sit CO2-aftryk kraftigt – også uden at det behøver være dyrt eller besværligt.«

Gør det nogen forskel, om man bor i lejlighed, villa, rækkehus, kolonihave eller noget femte?

»Det gør helt klart en forskel, om man bor i lavenergihus eller en gammel murstensvilla. Men selv om man bor i et hus, som måske ikke er det mest energivenlige, kan man godt tage skridt i den rigtige retning.

I Danmark har vi en bygningsmasse med mange gamle huse, som har dårlige energimærkninger eller slet ikke er energimærkede. Der er faktisk over 1 mio. bygninger, der slet ikke har et energimærke, og næsten 200.000 danske hjem har energimærke E og nedefter. Kan man klatre et par trin op på den skala, er det noget, der batter.«

Hvor i huset kan man typisk hente den største klimagevinst?

»Energirenovering og varmekilder. Et oliefyr bruger for eksempel langt mere energi til at varme op end jord- eller fjernvarme. Hvis du skifter fra oliefyr til eksempelvis fjernvarme, kan du spare meget CO2 – og faktisk også mange penge. I gennemsnit går 80 pct. af energiforbruget i de danske hjem til opvarmning, fordi vi lever i et land, der er koldt, og hvor vi skal bruge en masse varme. Af samme grund er det vigtigt, at et hus er ordentligt isoleret – hvis varmen suser ud af vinduet, kan man have nok så klimavenlig en varmekilde.

En anden lavthængende frugt er valg af elselskab. Selv om vi i Danmark har rigtig meget grøn strøm i vores stikkontakter, så er det at vælge et grønt elselskab med til at skubbe på for, at energibranchen rykker sig i en grønnere retning og investerer flere penge i vindmøller, solceller osv. Jeg har selv skiftet elselskab – det tager omkring 10 minutter.«

Og hvis vi taler om at lave om på ens daglige adfærd i hjemmet?

»Vi skal vende os til at beholde vores ting i længere tid. Hvis vaskemaskinen går i stykker, er der mange, som farer ud og køber en ny. Det er nemt og for de fleste til at overkomme økonomisk. Vi har tillagt os en vane med hele tiden at udskifte ting, som man ikke havde på samme måde i gamle dage. Da mine bedsteforældre levede, var vanen, at man værnede om ting og reparerede dem, når de gik i stykker. Det mind-set skal vi tilbage til, for langt det største klimatræk på en vaskemaskine sker i produktionsfasen – ikke i brugsfasen.«

Hvad med ens adfærd i forhold til varme?

»Det er de gamle husmoderråd, som mange af os er vokset op med. Lad være med at opvarme de rum, der ikke bliver brugt – eller at lufte ud en hel dag, mens varmen er tændt. Sørg for at slukke for varmen ved ferie.

Generelt er det altid en god idé at undgå spild, når det kommer til boligen.«

Hvordan skal vi forholde os til vores elapparater – slider fjernsyn, computer og vaskemaskine på klimaet?

»Man skal starte med at kigge på sit elforbrug. Hvilke maskiner har et højt forbrug, og hvor er der mulighed for at opnå en reduktion? Det er altid en fordel at gå efter apparater med et godt energimærke, men får man omvendt den idé, at man skal smide alle sine gamle elapparater ud og udskifte dem til AA+, så vil det være en rigtig dårlig klimahandling, fordi den klart største udledning sker i produktionsfasen.«

Og ens adfærd i forhold til elapparater – er det noget, der slår ud på CO2-barometeret?

»Man kan vende sig til at hive stikkene ud af stikkontakterne, så ens ting ikke hele tiden står standby og venter på, at man tænder dem. Her er vi nede i de små tiltag, men hvis vi alle sammen gør det, er det ikke uden betydning.

Et andet interessant sted at sætte ind er på underholdning. Undersøgelser viser, at 35 pct. af vores elforbrug går med underholdning, f.eks. Netflix. Og det er noget, der trækker på CO2-kontoen. Data er en energisluger – bare det at se en film på Netflix er lige så klimabelastende som at koge otte liter vand eller i CO2-udledning 163 gram. Jeg siger ikke, at vi alle kun skal sidde og læse bøger om aftenen, men at det da er tankevækkende, at mere end en tredjedel af vores elforbrug i hjemmet går til at underholde os.«

Fødevarer står for en tredjedel af den globale CO2-udledning. Hvad med madlavning i køkkenet – er det et problem?

»Det er der, vi kommer ned i petitesse-afdelingen. CO2-besparelserne ved at spise rå kartofler frem for at bage dem i ovnen er forsvindende lille. Det skyldes, at vi i dag har så energieffektive apparater i køkkenet, at selve energiforbruget, når vi tænder vores ovn eller kogeplade, er meget lille. Oveni det skal lægges, at en stor del af den strøm, der bruges, er fra vedvarende energikilder. For 20 år siden udledte tilberedningen af en juleand for eksempel 5,5 kilo CO2. I 2018 var tallet et halvt kilo CO2.«

Er der økonomiske gevinster at hente ved at bo og leve klimavenligt?

»Ja, i den grad. Man kan spare mere end 20.000 kr. om året på varmeregningen ved at vælge en klimavenlig varmekilde. Generelt tjener det sig ofte ind at energieffektivisere – og ofte endda inden for en kort årrække.

Og når man endelig er i gang, så husk også at tænke klimaet ind i forhold til brug af materialer. Hvis energirenoveringen kræver, at en masse gamle materialer bliver hevet ud, så sørg for, at de bliver genanvendt.«