Annonce
Livsstil

Ægteskab: Undgå skilsmisserod i pensionen

Har man som ægtefæller ikke styr på pensionen, kan det få økonomiske konsekvenser ved en skilsmisse. Her er, hvad man skal have styr på.

Hvis den ene sparer 60.000 kroner op om året, kan man sørge for, at den anden gør det samme. På den måde bliver pensionsordningerne lige store. Foto: Arkivfoto

Sensommeren er højtid for bryllupper, men også for skilsmisser. Og faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at cirka halvdelen af os ender med at blive skilt.

Derfor gælder det om at få kigget på pensionen allerede på forhånd.

Fordi mens man automatisk indgår formuefællesskab, når man bliver gift, er pensionen stadig tilknyttet den enkelte.

Det kan blandt andet skabe en skævdeling, hvis man bliver skilt, forklarer Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom hos PFA Pension.

Skilsmisse og deling af pensionen
  • Ved skilsmisse er udgangspunktet, at hver ægtefælle beholder sine egne pensioner, hvis de ellers er sædvanlige i forhold til personens job og uddannelse.
  • Kun i særlige tilfælde kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have kompensation for at blive dårligt stillet i forhold til pension.
  • Hvis den ene forælder tager størstedelen af barslen, kan I overveje at kompensere ved at booste vedkommendes pensionsopsparing eller skrive en ægtepagt, hvor den part, der tager mest barsel, får en lidt større del af formuen.
Kilder: Borger.dk, Pensionsinfo.dk, PFA

Og selv om det kan lyde uromantisk at tale om en skilsmisse på forhånd, er det også en måde at sikre familien.

Hos PFA oplever man nemlig, at mange bliver overraskede over, hvor stor en forskel der er på ægtefællernes pension, og hvor lidt eller meget den enkelte går derfra med i tilfælde af skilsmisse.

- Hvis man gifter sig og ikke foretager sig andet, så deler man jo den formue, man går ind med, og man deler den formue, man tjener. Og man skilles med at have lige mange penge, siger Carsten Holdum og fortsætter:

- På nær pensionsopsparingen - den har man nemlig helt for sig selv.

Tidligere blev pensionerne ellers delt lige over, men sådan er det ikke længere. Som udgangspunkt beholder man sine egne pensioner, hvis de ellers er rimelige, oplyser borger.dk.

Pas på ægteskabets arvefælder

Her vil skifteretten lægge vægt på, om den ene ægtefælle har indbetalt langt mere end det, som andre i samme faggruppe normalt indbetaler. Og i det tilfælde kan den anden ægtefælle ifølge borger.dk have krav på kompensation.

Men ellers er det som udgangspunkt hver mand sin pengepose. Og det kan blive problematisk, fordi en stor del af ens formue kan ligge i pensionen, forklarer Carsten Holdum.

Forskellen bliver typisk større, hvis man har børn, og den ene tager størstedelen af barslen. For det vil betyde, at mens den ene stiger i løn og betaler mere ind til pensionen, så bliver den andens karriere sat på pause.

- Det vil sige, at ens fremtidige livsindkomst tager et ret stort dyk ned, siger Carsten Holdum.

Derfor bør I på forhånd afklare, hvordan jeres pensioner skal skrues sammen, og om de skal ligestilles, opfordrer han.

Har du styr på pensionen? Et aktivt seniorliv kræver nok pension

Det kan man gøre på to måder.

Enten kan man lave en ægtepagt med en regel om, at formuen bliver lidt større for den, der tager barsel. Eller også kan man sætte lidt flere penge ind på pensionsopsparingen for den forælder, som har været på barsel.

- Hvis den ene sparer 60.000 kroner op om året, kan man sørge for, at den anden gør det samme. På den måde bliver pensionsordningerne lige store, siger Carsten Holdum.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her