Annonce
Livsstil

Du behøver ikke slå aktiemarkedet for at få godt afkast

Passiv eller aktiv investeringsfond? Seniorøkonom fortæller, hvor han ville anbefale den almindelige forbruger at sætte sparekronerne.

Foto: Lærke Posselt

Er du som en hel del andre danskere blevet lun på at lade sparekronerne yngle ved at sætte dem i en investeringsfond, er det værd at overveje, om det skal være en aktivt eller passivt forvaltet fond.

De seneste år er andelen af formue i aktiefonde med en passiv strategi steget markant. Fra primo 2017 til 1. kvartal 2018 steg andelen med fem procentpoint ifølge en analyse fra Investering Danmark. Det er næsten en fordobling på få år.

Om fonden er aktiv eller passiv betyder, om fonden styres ved en aktiv strategi, hvor man køber og sælger i et kapløb om at klare sig bedre end markedet. Eller om fonden ganske passivt bare følger den udvikling, der er på aktiemarkedet. En udvikling, der med de lange briller på historisk kun er gået opad.

Hvordan vælger man investeringsfond?
  • Læs op på nogle af de fonde, som Dansk Aktionærforening følger, og hos analysebureauet Morningstar.
  • Kig efter fonde, der sikrer en god spredning investeringsmæssigt. Det gælder både i forhold til brancher og geografi.
  • Gå efter billige omkostninger. I det lange løb får det stor betydning for dit afkast.
Kilde: Leonhardt Pihl

Derfor er det seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænks vurdering, at de aktive fonde er mere risikable end de passive.

- Hele konceptet omkring de aktive er, at man gerne vil slå markedet, som det hedder. Mange analyser har vist, at det kan man ikke gøre systematisk, siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

- Man kan selvfølgelig godt være heldig og gøre det en gang imellem – og jeg skal da heller ikke sige, at der ikke er nogle, der er klogere og bedre end andre – men der er ikke noget, der tyder på, at det er muligt at gøre det systematisk over en længere årrække.

Han forklarer, at en aktiekurs udtrykker alt den information, der er om den konkrete aktie på markedet. For at være god til at plukke lige netop de billige, undervurderede aktier på det rigtige tidspunkt, skal man have noget information, som andre ikke har.

- Det kan man måske gøre en enkelt eller to gange. Men over en 20-årig periode, hvorfor skulle man så være klogere og have mere information end alle mulige andre, spørger han retorisk.

Derfor er hans vurdering, at risikoen ved de aktivt forvaltede fonde er større.

Derudover skal man også tage med i vurderingen, at de typisk er dyrere end deres passive modstykke.

- De generer langt flere omkostninger, fordi der sidder mange, der skal holde øje med det og lave analyser. Det betaler man for, siger Morten Bruun Pedersen og tilføjer:

- Derfor hælder jeg til, at man som almindelig dansker og forbruger prøver de passive ordninger.

Leonhardt Pihl, formand for Dansk Aktionærforening, mener også, at de passive investeringsfonde er et godt sted at starte.

- Vi ved, at set over meget lange perioder, er det ikke urimeligt at forvente et afkast på investering i aktier i en veldiversificeret portefølje i størrelsesordenen fem til syv procent, siger han og tilføjer, at det i nogle perioder kan være højere og lavere.

- Og det er i hvert fald bedre end at have det stående til nulforretning eller måske endda negativ rente i banken. Men vi snakker horisonter på syv til ti år, siger Leonhardt Pihl.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Overset vitamin skal redde mine knogler
Karen Lyager
K kan stå for klodset og for knoglebrud, men er også navnet på et mægtig interessant vitamin, som formentlig har indflydelse på, hvor stærke dine knogler bliver. Se, hvor i din mad du finder det.
Annonce
Annonce
Livsstil lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her